Som økologisk planteavler er tilrettelæggelsen af markplaner og sædskifte et puslespil, der skal gå op. Ukrudt kan være så dominerende, at det udelukker visse afgrøder på nogle marker, tilgangen til husdyrgødning kan være knap, og afsætningen af den endelige afgrøde kan være usikker. Derfor kræver det ofte nøje planlægning, når fremtidens høst skal bestemmes. En anden, men vigtig faktor er markedets udvikling det seneste år, hvilket for nogle kan begrænse lysten til at prøve noget nyt, men her er det vigtigt at se på de muligheder, der foreligger. En ny afgrøde i sædskiftet kan vise sig at være en klog investering. En sådan afgrøde kan være blandsæd. Figuren nedenfor viser nogle af de fordele, der er ved dyrkning af blandsæd. Ved at klikke på de forskellige links, kan du læse mere om de forskellige egenskaber og fordele.
Afsætningssikkerhed
I valget af afgrøde er den endelige afsætning af afgrøden alt afgørende. Mange økologer har i det seneste år været udfordret mht. afsætningen af især havre, og kender til de problemer det kan give. Denne problemstilling løser DLG. Vi kan garantere afsætningen af blandsæd. Find din lokale Økologi sælger her
Puljeordning
DLG har siden høst 2002 tilbudt de danske økologer en puljeordning, der opgøres tre gange årligt. Din afgrøde vil indgå i puljen, når du har skrevet kontrakt med DLG, og din afsætning af afgrøden er hermed garanteret. Du kan ikke kræve dit blandsæd udleveret igen, når først det indgår i puljen. Du kan læse mere om puljeordningen her
Prissikkerhed
Vælger du at lade dit blandsæd indgå i DLGs puljeordning, er du sikker på, at det vil blive afsat til markedspris. Puljen opgøres tre gange årligt, hvor du efter hver opgørelse afgør, om du vil fortsætte en periode mere eller afregne til den opnåede pris.
Udsæd
Blandsæd er en afgrøde bestående af en kornafgrøde og en bælgsædsafgrøde, hvis egenskaber du kan læse om på denne side. Vi har fokuseret på blandsæd, der består af byg og ærter i et forhold, der er beskrevet under udsædsmængder.
Udsædsmængder
Vælger du blandsæd som en af dine afgrøder i 2010 med henblik på kontrakt med DLG, skal udsædmængden være byg (Simba) med 30 kg/ha og ærter (Eksklusive) med 180 kg/ha.
Høst
Mange kender til problemer med lejesæd og de problemer, det kan give i forbindelse med høsten. Forekomsten af lejesæd i blandsæd vil ofte være mindre end i eksempelvis ærter i renbestand, da ærterne her har kornet at støtte sig op ad.
En anden væsentlig faktor i forbindelse med kvaliteten af den høstede afgrøde, er den efterfølgende tørring. Da blandsæd modner senere en korn i renbestand, er vandindholdet ofte højere, hvilket stiller krav om en effektiv tørring. Det er vigtigt, at blandsæden tørres hurtigt.
Modtagelse i høst
DLG modtager blandsæd i høstperioden.
Kvælstoffikseringsevne
Blandsæd bestående af en kornafgrøde og bælgsæd bidrager med flere egenskaber til den økologiske mark. Bælgsædens kvælstoffikseringsevne kan være med til at begrænse tilførslen af gødning på de marker, hvor blandsæden dyrkes, ligesom der med fordel kan dyrkes efterafgrøder på disse marker. Efterafgrøderne vil som følge af den øgede mængde kvælstof ofte få et forspring sammenlignet med ukrudtet. Derfor kan blandsæd dyrkes på marker, hvor det ikke er muligt af dyrke bælgsæd i renbestand.
Næringsstofudnyttelse
Ved at dyrke to afgrøder som byg og ært sammen kan udnyttelsen af jordens næringsstoffer optimeres, da de to afgrøder udnytter ressourcerne mere effektivt. Ærterne fikserer derudover kvælstoffet i jorden, som byg-delen kan drage fordel af.
Ukrudt
Ukrudt er et problem alle økologiske planteavlere kender til. Blandsæd bekæmper ukrudt bedre end afgrøder dyrket i renbestand, da blandsæden dækker jorden bedre, udnytter lys og jordens ressourcer bedre samt udnytter jordens næringsstoffer mere optimalt.
Udbytte
Forsøg har vist at udbyttet i blandsæd er højere sammenlignet med udbyttet i de to afgrøder dyrket hver for sig.
Udbyttestabilitet
Landsforsøg har vist, at dyrkningssikkerheden og det generelle udbytte øges ved blandsæd. Da de to afgrøder udnytter jordens ressourcer forskelligt, kan stabiliteten i udbytte øges.
Plantesygdomme
Da de to afgrøder i blandsæd udnytter ressourcer bedre, vil der være et lavere smittepres for sygdomme. I blandsæd står kornafgrøden ikke så tæt som i renbestand, hvilket også er med til mindske forekomsten af sygdomme. For ærtedelen vil angreb af gråskimmel og ærtesyge ofte være færre. Den lavere tendens til lejesæd, er også med til at mindske forekomsten af ærtesyge.
Skadedyr
Vælges kornsorter, der er resistente overfor sygdomme og skadedyr, er alvorlig opformering af skadedyr ikke set tidligere. Vedr. ærter, vil eventuelle angreb af bladrandbiller og hermed bladgnav i de tidlige stadier ofte være noget, ærterne vokser fra under normale forhold.
Kilder: Henrik Hauggaard-Nielsen, DLG kursus 2002, Dansk Landbrugsrådgivning: Økologisk blandsæd, Dyrkningsvejledning: http://app4.landscentret.dk/DyrkVejl/Forms/Main.aspx?page=Vejledning&cropID=138, Peter Mejnertsen, Blandsæd giver dig flere muligheder i dit markbrug, 2004.