DLG Forside DLG

Allerede under høst skal du tænke på de næste opgaver hvis du vil i gang med reduceret jordbearbejdning. En kort stubhøjde er afgørende for succes.

 

Halmen snittes så kort som muligt og fordeles i hele skærebordets brede. Avnespreder skal være standard når der høstes med mere end 14 fods mejetærsker.

 

Reduceret jordbearbejdning begynder med en veludført stubharvning lige efter høst. Første overkørsel skal foretages inden 48 timer efter mejetærskeren eller så snart halmen er fjernet fra marken.  Moderne stubharver kan lave godt resultat efter én overkørsel i marken.

 

 

 


 

Den grønne bro af spildkorn og andet frøukrudt bekæmpes 10 dage efter stubharvning med 0.5 - 1 liter Roundup/Ha. Derved brydes den grønne vækst af spildkorn og ukrudt inden fremspiring af nyt udsæd.  Undlades denne sprøjtning vil sygdomme kunne overføres til ny afgrøde og spildkorn forurener ny afgrøde, eksempelvis vinterbyg i Hvede etc.


 

En ensartet og jævn overflade i marken er første grundregel for at opnå en god etablering.

 

Det er vigtigt at placere korn og udsæd under halmen på god jordfugtighed. Halm og stubrester omsættes hurtigst på overfladen og giver næring til mikroorganismer og regnorme.

 

Direkte såning i rå stub bør kun foregå med velegnet såmaskine. Til en ny såmaskine bør du stille flg. krav

  • Variabelt skærtryk
  • Fleksibilitet til harvet eller pløjet jord
  • Tankstørrelse der sikrer høj kapacitet.

 

 

Såning med velegnet teknik. Halm og stubrester kan passerer gennem såmaskinen under svære forhold. Et højt skærtryk sikrer fleksibilitet og kapacitet.

 

Jorden kvitterer for den mindre bearbejdning. Regnorme og mikroorganismer får gode levevilkår og øger frugtbarheden i jorden betydeligt. Til høre ses en jordprofil der ikke har været pløjet i 4 år. Bemærk den begyndende opløsning af pløjesålen fra regnormegange og mikroorganismer.


  Pløjning      4 år uden plov

 

 

Det er afgørende betydning at anvende sundt og vitalt udsæd. Det gælder også ved reduceret jordbehandling. DLG tilbyder mange fremragende sorter der også vil give højt udbytte under pløjefri dyrkning.

 

Sænk omkostninger i planteavlen. Med dette dyrkningssystem har du mulighed for at gøre noget ved dine omkostninger pr. ha. Jo hurtigere du tilpasser dig fremtiden desto bedre indtjening for du. Lave priser på korn i verdensmarkedet tvinger landmænd til at sænke omkostninger i produktionen.

 

Er du interesseret i at høre mere om dine muligheder med dette dyrkningssystem er du velkommen til at kontakte DLG for nærmere information. Henvendelse til Hans Jørgen Hansen tlf. 99962214 el. 23215980

Du kan også læse mere her.

 

 

 
  Søg
» Udvidet søgning
Printervenlig
> Login > Kontakt > Sitemap