På ”Kalvens Dag” 2022 fortalte Terese Jarltof fra talerstolen, hvor meget man kan opnå ved at tildele mælken via sut – i stedet for en skål. Men hun satte også fokus på, hvor vigtigt vand er for kalven.
Udover den åbenlyse effekt ved at opfylde væskebehov, så bidrager vand også til vomudvikling, omsætningen af foder i vommen, samt til luftvejenes naturlige ”luftrensningssystem”.
Behovet for vand varierer alt efter temperatur, fugtighed, alder, vægt, aktivitetsniveau og ikke mindst tørstofoptag. Der kræves således ca. 4 liter vand pr kg. TS. for at opnå et optimalt kraftfoderoptag. Ved diarré øges vandbehovet med 25-50 %.
For at undersøge effekten af vandtildeling i et forsøg med kalve (29-93 dage), tildelte man – udover 2x3 liter mælk – vand i almindelig vandkop (kontrolbehandling), eller både vand i vandkop og yderligere 2x3 L lunkent vand i trug.
Resultaterne var overbevisende. Holdet af kalve, der blev tildelt ekstra vand, havde en lavere dødelighed, en bedre sundhed, fik færre antibiotikabehandlinger, samt havde tendens til en bedre klassificering, højere godkendelsesprocent til Dansk Kalv og færre fund af lungear ved slagtning.
Det vidner måske om, at vores kalve – trods en ren og tilgængelig vandkop – ikke får væske nok, og dette kan især være kritisk i fravænningsfasen. En kalv skal efter fravænning æde 2-2,5 kg kraftfoder og ca. 100 g strukturfoder - og det kræver et vandoptag på 8-10 liter.
Terese Jarltof havde via videoovervågning observeret, at det tog kalvene ca. to døgn at finde og lære at drikke af en vandkop med rørventil, når den var placeret ved forværket – lige udenfor kalveboksen. Denne placering ses mange steder, idet man således minimere risikoen for afføring i vandkoppen, men to døgn uden vand, betyder også to døgn med kraftigt reduceret kraftfoderoptag – i en periode hvor kalven er presset af miljøskifte, og hvor den primære energikilde ofte skifter fra mælk til kraftfoder. Selv om vandkoppen (rørventil) var placeret inde i boksen, synligt og i god højde, så tog det stadig kalvene et døgn før de benyttede sig af den.
Samtidig, er det vigtigt at have for øje, at kalve foretrækker tempereret vand, idet koldt vand (16-18 grader) nedkøler vommen og sænker kropstemperaturen. Faktisk kan lunkent vand (35-38 °C) fordoble vandoptaget ift. koldt vand.
Med de gode produktionsdata som baggrund, giver det rigtig god mening at se på vandtildelingen til kalvene – det er trods alt en ret billig råvare.
En mulighed for at tildele lidt ekstra lunkent vand kunne være efter mælkefodring med sutter. For at rense for mælk, kan der hældes lunken vand i mælkebaren efter mælkefodring, som kalvene så drikker ud – dette vil ikke påvirke mælkens koaguleringsevne.
Men det er desværre ikke kun gjort med det. Når kalven sutter stimuleres bollerenderefleksen, så væske ikke ender i vommen. Dette er absolut mest optimalt når det vedrører mælk, men vand skal ende i vommen for at få de gode virkninger på vomudvikling og kraftfoderoptag. Løsningen kunne være etablering af synlige og lettilgængelige vandkopper, helst med vandspejl, som i vinterperioden opvarmes let.
Du kan læse mere om den bedste start for dine kalve her