Tilsætning af fedt/olie giver mindre støv og reducerer
afblandingsproblematikken. Derudover opnås en forbedret ædelyst og
sundhed i svinebesætningen, men valget af den rette fedttype er
afgørende for dine produktionsresultater og den daglige tilvækst.
Et forkert valg af fedt øger risikoen for forringet spæk, harskning
(iltning) samt misfarvning af fedtet. DLG analyserer fedt på eget
laboratorie. Der anvendes kun fedttyper med fuld
sporbarhed. Derudover sikres der en ensartet smag og kvalitet fra
levering.
Fedtkvalitet
- Blandingsprodukter kan have lav fordøjelighed.
- Fedt er vandafvisende, derfor er emulgator nødvendig i fedt til
vådfoder.
- Iodtal er udtryk for kvalitet, laveste tal er bedst for bedre
spækkvalitet.
- Lavt iodtal = mættet fedt.
- Højt iodtal = umættet fedt.
- Iodtallet anbefales at være max. 65 i fedtkilden og max. samlet
57 i foderet.
- Fedt med lavt smeltepunkt er let håndterbart, men vær opmærksom
på dyregruppe det anvendes til.
- Anvendelse af destillater og fraktionerede produkter kræver
godt kendskab til fedtet beskaffenhed.
- Smagen er vigtig for foderoptagelsen, hvor fedttypen bør være
ensartet. Skiftes der fedttype skal dette ske gradvist over en
periode.
- Mere umættet fedt kræver mere E-vitamin.
Dyregruppe
- Grisens evne til at fordøje fedt stiger med alderen
- Umættet fedt giver risiko for dårlig spækkvalitet
Fedtets sammensætning kan afspejles i grisens fedtdepoter, da
grisen ikke er i stand til at danne alle fedtsyrer selv.
Spækkvaliteten er afhængig af flere parametre, hvor foderet er den
vigtigste. Et øget indhold af umættet fedt kan medføre mindre
sammenhæng i fedtlag, større risiko for harskning, samt misfarvning
af fedtet. Fedt indeholder oftest den samme mængde energi, men der
er forskel på hvor godt grisen kan udnytte fedtet, derfor kan alle
fedttyper ikke anvendes til alle dyregrupper.
Kvaliteten af fedt i foderet måles ved fedtets jodtalsprodukt,
hvor der ønskes et lavt tal. Et højere jodtalsprodukt, er et udtryk
for mere umættet fedt. DLG anbefaler at jodtalsproduktet for en
foderblanding samlet skal være under 57, og jodtallet i fedt
anbefales at være under 65. Disse værdier anbefales for at undgå
problemer med bl.a. blødt og sjasket spæk.
Rene fedttyper er at foretrække af hensyn til fordøjeligheden
hvor anvendelse af destillater og fraktionerede produkter kræver
godt kendskab til fedtet beskaffenhed. Rene fedttyper består af
triglycerider der binder fedtsyrerne sammen, hvor destillater
indeholder frie fedtsyrer.
Fordøjeligheden og dermed produktiviteten i stalden er afhængig
af hviklen fedttype der anvendes. Dette kan illustreres ved
nedenstående tabel 1.
Tabel 1. Fedttypers indvirken på produktiviteten, smågriseforsøg
fra Landsudvalget for Svin. Forskellige bogstaver indikerer
forskel
| |
Svinefedt
|
Rapsolie
|
Palmeolie
|
PFAD
|
Palme+PFAD
|
Kokosolie
|
|
Daglig tilvækst
|
440
|
407
|
466
|
452
|
449
|
473
|
|
Fesv/dag
|
0,84
|
0,82
|
0,86
|
0,85
|
0,84
|
0,89
|
|
Fesv/kg
|
1,91
|
2,04
|
1,85
|
1,88
|
1,89
|
1,88
|
|
Indeks
|
100b
|
84c
|
108a
|
104b
|
102b
|
107a*
|
|
DLG anvender
|
x
|
|
x
|
x
|
x
|
|
Landudvalget for svin 2004. * Tendens til forskel
Hvilken fedttype skal vælges?
Grisenes evne til udnytte fedt i de første uger efter fravænning
er begrænset. Derfor har foderfedtets sammensætning betydning, her
anbefales rene fedttyper. Med stigende alder efter fravænning øges
grisens evne til at udnytte fedtet. Valget af mængde og type af
foderfedt bør derfor tages under hensyntagen til grisens alder samt
kvaliteten af slagtekroppen.
Håndtering af fedt med lavt smeltepunkt er en fordel, men nogle
fedttyper med lavt smeltepunkt kan være uegnede som primær
fedtkilde, som f.eks. rapsolie. På skemaet med DLGs fedttyper
fremgår det hvilke fedttyper der er egnet til de enkelte
dyregrupper.
Fedt til våd- og tørfoder
DLG har flere fedttyper at vælge mellem. Der er specialudviklede
fedttyper til både vådfoder og tørfoder. Fedttyperne til vådfoder
er fremstillet specielt med henblik på anvendelse i
vådfodringsanlæg og sikrer, at fedtet er blandbart med vand uden at
give aflejringsproblemer i tank og ventiler. Til tørfoder
anbefaler DLG fedttyperne Svinefedt og Vegamax.
Forsyningssikkerheden på svinefedt kan være ustabil, hvorfor
Vegamax er udviklet til at erstatte denne. Ovenstående forsøg fra
Landsudvalget for Svin viser, at vegetabilsk fedt giver samme
produktionsresultater som svinefedt. UK-producenter skal vælge
vegetabilske fedttyper, da produktion af UK-grise ikke tillader
animalske produkter i foderet. Hygromax anbefales til
UK-producenter med vådfoder, og Vegamax anbefales til producenter
med tørfoder.
» Se skema her
Produktbeskrivelser for fedt der sælges
Svinefedt 92/10
Ved fremstilling af svinefedt, Standard 92/10, anvendes
udelukkende råvarer fra eksportgodkendte svineslagterier. Disse
forarbejdes ved en skånsom procesteknik under løbende kvalitets-
og veterinærkontrol.
Palmeolie, rå
Udvindelse af oliepalmens frugter. Den rå palmeolie fremkommer
lige efter presningen og er ikke yderligere forarbejdet. Produktet
er stærkt orangefarvet. Der findes endnu ikke GMO-sorter inden for
palmetræer, og palmeolie betragtes som NON-GMO. Palmeolie kan
håndteres som svinefedt.
PFAD
Destillat fra palmeolie. Fremkommer som et biprodukt i
forbindelse med raffinering af rå palmeolie. Varen kan være lettere
korrosiv og det anbefales kun at anvende rustfrie rør og tanke. Ved
dosering i blandetank/-kar anbefales det, at der tilsættes
emulgator. PFAD er pga. det høje smeltepunkt vanskeligt
at håndtere, og der kræves opvarmning dels
af fedttanken, men også af rørstrengen til blanderen.
Kravet til de tekniske installationer gøre således
PFAD vanskelig at anvende på gårdanlæg.
Vådfoderfedt 92/10-S
Vådfoderfedt 92/10-S fremstilles på grundlag af de bedste
svineråvarer. Vådfoderfedt er fremstillet specielt med henblik på
anvendelse i vådfodringsanlæg og sikrer, at fedtet er blandbart
med vand uden at give aflejringsproblemer i vådfodringsanlæggets
tank og ventiler. Fedtets emulgerende virkning giver en bedre
blandbarhed med væske, hvilket sikrer en homogen fodermasse og en
nøjagtig udfodring.
Vegamax
Blandede vegetabilske olier og destillater fra godkendte
producenter. Der er fuld sporbarhed på de anvendte ingredienser; ca
65% palmeolie og ca 15% PFAD og ca. 20% restfedtsyrer. Vegamax er
tilsat antioxidant. Vegamax overholder Danish Crown's krav til
fodermidler til UK-grise.
Hygromax til vådfoder
Blandede vegetabilske olier og destillater fra godkendte
producenter. Der er fuld sporbarhed på de anvendte ingredienser.
Hygromax er tilsat antioxidant. Hygromax overholder Danish Crown's
krav til fodermidler til UK-grise. Hygromax er fremstillet specielt
med henblik på anvendelse i vådfodringsanlæg og sikrer, at fedtet
er blandbart med vand uden at give aflejringsproblemer i
vådfodringsanlæggets tank og ventiler. Fedtets emulgerende virkning
giver en bedre blandbarhed med væske, hvilket sikrer en homogen
fodermasse og en nøjagtig udfodring. Ca. 65% palmeolie og ca.
15% PFAD og ca. 20% restfedtsyrer.
Sojaolie
Produktet fremkommer efter valsning og ekstraktion af
sojabønner. Produktet fremkommer efter processen i en letløbende
lysgul farve. Sojaolie er ved nyere smågriseforsøg vist at
være ernæringsmæssigt på niveau med svinefedt. Sojaolie kan med
fordel anvendes i besætninger, hvor der ikke er mulighed for
opvarmning af fedtanlægget. Sojaolie er velegenet til søer og
smågrise, men bør kun anvendes som støvdæmper til slagtesvin i små
mængder.
Rapsolie
Produktet fremkommer efter mekanisk varmpresning og ekstration
af rapsfrø. Til smågrise er rapsolie med sin høje fordøjelighed
umiddelbart interessant, men smågrise kan ofte ikke lide
smagen. Rapsolien bør ikke anvendes til slagtesvin,
da slagtekvaliteten påvirkes negativt.
Læs mere om hjemmeblanding og
blandingsforslag til hjemmeblandere