Løsninger til smågrise

DLGs smågrisefoder er produktudviklet med udgangspunkt i at sikre høj produktivitet, lavt medicinforbrug og god produktionsøkonomi.

Smågrisefoderet i vores nye sortiment er ændret både hvad angår sammensætning og navngivning.

De nye aminosyrenormer fra VSP er implementeret - hvilket øger indholdet af aminosyrer. Samtidigt er de nye blandinger kendetegnet ved en mere skånsom råvaresammensætning. Disse to tiltag udgør den balanceakt det er at fremstille smågrisefoder, der giver maksimal tilvækst og samtidig lavt medicinforbrug.      

Blandingerne indeholder som udgangspunkt probiotika og organiske syrer. 

Foderløsninger fra Tjørnehøj Mølle sikrer starten

Startfoderet er en investering i grisens udnyttelse af dens vækstpotentiale. Tjørnehøj Mølle anvender specielle råvarer som ris og ekstruderet hvede i deres smågriseblandinger for at skåne tarmen samtidig med, at tilvæksten sikres. Alle Tjørnehøj Mølles smågriseblandinger indeholder desuden Toyocerin.

First Feeder®

First Feeder® er designet til at hjælpe smågrisene med at øge foderindtaget efter fravænning ved at tilbyde friskt blandet foder i små portioner døgnet rundt. Selv de mindste grise får ved brug af First Feeder® udnyttet deres mavesundhed, foderudnyttelse og vækstpotentiale.

First Feeder lille.jpg

First Feeder® er en moderne foderautomat til smågrise, der er udviklet gennem et tværfagligt samarbejde mellem Tjørnehøj Mølle og maskinfabrikken Kongskilde Industries. First Feeder® hæver sundheden, øger tilvæksten samt reducerer medicinforbruget og dødeligheden i smågriseproduktionen. Se en video, der forklarer, hvordan automaten virker i besætningen.

Du har mulighed for at købe automaten på www.dlgnetbutik.dk.