Kort om DLG-koncernen
DLG-koncernen er et af Europas største landbrugsselskaber og har
i dag ca. 30.000 danske landmænd som ejere. Koncernens aktiviteter
omfatter ud over grovvarer også grøntsager til catering og
detailhandel, elhandel, telekommunikation, salg af potteplanter
m.m.
Koncernens strategiske fokus på udvidelser i ind- og udland
afspejler sig blandt andet i internationale samarbejder rundt om
Østersøen - nemlig i et af Tysklands største grovvareselskaber,
datterselskabet HaGe - herunder det polske marked, datterselskabet
Svenska Foder i Sverige og Scandinavian Farmers, der dækker
Baltikum samt i DLG Food. I alt er DLG lokaliseret i over 20
lande.
DLG forsyner landmænd med foder fra egne fabrikker, sædekorn,
gødning, jordbrugskalk, planteværn, brændstof og meget mere til den
daglige drift.
DLG-koncernen er også en af Europas største eksportører af
maltbyg, sædekorn, foder- og brødkorn samt raps. Desuden er DLG via
koncernens tilknyttede selskaber bl.a. involveret i at forarbejde
de vegetabilske afgrøder.
DLG har sin egen butikskæde, Land & Fritid, der forhandler
og rådgiver om produkter inden for hus, have, kæledyr,
telekommunikation og meget mere.
DLG havde i 2012 en omsætning på 48,5 mia. kroner og et resultat
før skat på 562 mio. kroner. DLG-koncernen har ca. 6.000
medarbejdere - heraf knap halvdelen i Danmark.