Vitfoss eneforhandler af nyt gylleadditiv

Af: Kommunikation & Marketing
Dato: 19-04-2011

Vitfoss har fået eneforhandling i Danmark af Active NS, der er et nyt produkt til gyllehåndtering.

For tre uger siden lancerede den kendte branchemand og gylleekspert Karl Erik Molbech det nye Active NS, og i mellemtiden er forhandlingerne om den fremtidige distribution i Danmark faldet på plads, så Vitfoss er i fuld gang med at klæde sine sælgere på. Men derudover vil Karl Erik Molbech, FCSI ApS, efter aftale med Vitfoss fortsætte med at servicere kunderne. Han har omkring 25 års erfaring inden for branchen.

- Der er ingen tvivl om, at Active NS kan afhjælpe mange problemer både med emission og med gyllehåndtering, for produktet binder kvælstoffet i gyllen, reducerer lugten og giver et homogent gyllelag. Det giver en lang række fordele for alle typer af husdyrproducenter og biogasvirksomheder, siger marketingchef Anders S. Nielsen, Vitfoss.

Al salg i Danmark kommer fremadrettet til at ske igennem Vitfoss, der er et datterselskab i DLG, som grossist og distributør. Bag produktet står det amerikanske Steelhead Speciality Minerals, der er blandt verdens førende producenter af biologiske additiver.