Reduceret jordbehandling

Reduceret jordbehandling

Indhold

• Indledning
• Dyrkningsplan
• Afgrøder
• Maskiner
• Fordele og ulemper
• Afslutning

Indledning

Reduceret jordbehandling er et begreb der dækker over mange dyrkningsmetoder. Fælles for alle udtryk og navne i denne tekst er, at der her er tale om pløjefri dyrkning. Mange landmænd har fra tid til anden forsøgt sig med pløjefri dyrkning i håbet om at kunne reducere de omkostninger der er forbundet med etablering af en afgrøde. Svingende priser på korn har ofte været årsag til stor variation i økonomien ved at dyrke jorden. Det er derfor ikke uden grund at der fokuseres voldsomt på alternativer til den konventionelle metode med pløjning og såning.

Når reduceret jordbehandling har den opmærksomhed i dag, skyldes det flere ting. Teknikken gør det i dag muligt at så en afgrøde uden at behandle jorden overhovedet. Denne teknik stammer primært fra USA og Canada hvor opdyrkningen af prærien medførte store tab i form af erosion af landbrugsjorden. Efter fejlslagne afgrøde og ørkendannelse i visse stater blev pløjning forbudt. Ny teknik blev udviklet og såmaskiner til direkte såning så dagens lys der blev udviklet af iderige landmænd.

Teknikken til direkte såning har bredt sig til mange andre steder i verden. Europa er ingen undtagelse, her er maskinerne blot tilpasset mindre markstørrelser og bedrifter. Efter 25 år med denne teknik er der efterhånden udviklet sig 2 linjer i metoden at praktisere pløjefri dyrkning.

• Direkte såning uden jordbehandling, der anvendes kemisk nedvisning af stub.
• Stubharvning og såning (Muldsåning).

Den sidste metode er langt den mest udbredte i Europa. Det skyldes at erfaringer med direkte såning er svær at håndtere under europæiske forhold og risikoen for lave udbytter større.

Der hvor stubharven afløser ploven og hvor såning udføres med velegnet såteknik er der gode erfaringer at hente. I sær i vore nabolande og specielt i Tyskland er der mange erfaringer med denne metode. Gennem en årrække har erfaringer vist, at rettidig omhu og præcision i markarbejdet med pløjefri dyrkning giver bonus. En vigtig forudsætning herfor er at de mange faktorer i dyrkningssystemet overholdes.

Dyrkningsplan for reduceret jordbehandling

Fra Høst til etablering af ny afgrøde 

1. Under høst afsættes en kort stub. Halm og stubrester er væsentlig kilde til fiasko hvis ikke man er yderst omhyggelig med fordelingen og snitningen under høstarbejdet. Vær opmærksom på at avnespreder bør være standard ved høst med store mejetærskere.           (fra 14 fods skærebord og opefter).
2. Stubharven skal i brug inden jordfugtigheden forsvinder. Det anbefales at harve jorden inden 48 timer efter mejetærskningen for at tilskynde fremspiring af frøukrudt og spildkorn. Hvor halmen er fjernet er der således mindre materiale der kan genere under harvning og såning, men halm er også værdifuldt for mikroorganismer og regnorme.
3. Efter en kort periode ca. 10 - 14 dage vil spildkorn og frøukrudt være fremspiret. Dette nedsprøjtes med 0.5 - 1 liter Roundup/ha. Undlades denne sprøjtning er risikoen for overbårne sygdomme fra spildkorn væsentlig større. En ekstra harvning vil fjerne evt. frøukrudt, men ikke være 100 effektiv overfor spildkorn og rodukrudt.
4. Efter min. 1 døgn er jorden klar til behandling igen. Her kan vælges at så afgrøden direkte eller harve jorden en gang til inden såning. Afgørende er, at jorden er jævn og ensartet på overfladen, der må ikke være bunker af halm eller stubrester der kan stoppe til i såmaskine.  Det er vigtigt at betragte stubharvningen som såbedstilberedning og køre herefter dvs. helt ud i hjørnerne og med ensartet dybdekontrol på harven.
5. Såning udføres med velegnet såmaskine. Er såbedet knoldet og med halm i overfladen vælges et højt skærtryk. En yderligere bearbejdning af såbedet fra eksempelvis rotorharve giver ofte et pænt resultat, men er mere tidskrævende end special maskiner der har en højere kapacitet.
6. Tromling af Såbedet foretages kun hvor det er nødvendigt. En knoldet jordstruktur og dårlig dækning af udsæden bør der tromles staks efter såning. Er udsæden spiret frarådes tromling.
7. Anvend kun certificeret udsæd der er spiredygtigt og vitalt.

Gødning og Planteværn

Normalt er der ingen forskel i gødning eller planteværnsstrategi til en afgrøde hvor der ikke er pløjet. Ved anvendelse af planteværn med jordmidler kan der være en mindre effekt af  midlet pga. den større andel af organisk materiale i overfladen. Erfaringer fra udlandet peger på at der skal tilføres Kvælstof til planterne i efteråret for at hjælpe omsætningen halm og stubrester fra såbedet. Dette er specielt nødvendigt de første år med reduceret jordbehandling. I løbet af vinteren og i det tidlige forår bliver mineraliseringen af det organiske materiale dog tilbageført til afgrøden. Tilføres der kvælstof til afgrøden i efteråret skal N mængden modregnes i det samlede gødningsregnskab.

Afgrøder

Grundlæggende kan alle afgrøder dyrkes uden brug af plov. Dog er der visse planter der er mere egnet end andre. Erfaringsmæssigt er alle kornafgrøder egnede til pløjefri dyrkning. Kartofler kræver løs jord der skal opharves inden lægning, endvidere vil det altid være hensigtsmæssigt at få løsnet jorden og stenstrenglagt til ca. 20 cm inden kartoflerne kommer i jorden. Til denne opgaver er ploven nok stadigvæk det bedste redskab, men moderne kraftige harvetyper kan også løse opgaven. Sukkeroer dyrket uden plov bliver langsomt mere og mere udbredt. Der er gode erfaringer fra Tyskland hvor landmænd i årevis har haft succes med denne form for dyrkning. Typisk vælges et kraftigt stubredskab som kan jævne og nedmulde  halmrester så de ikke genere ved såning. Herkomsten af nye såmaskiner til enkeltfrø som roer og majs har ligeledes gjort det muligt at så rækkeafgrøder i et såbed hvor der er halm og andet organisk materiale.

Maskiner

Teknikken og driftsledelsen er nøglen til succesfuld planteavl uden brug af ploven. På markedet findes der i dag et utal af maskiner og redskaber der kan anvendes. Groft skitseret kan man inddele reduceret jordbearbejdning i 2 sektioner.

• Direkte såning, såmaskinen ofte designet til såning direkte i stubben
• Muldsåning.. (Forudgående harvning efterfulgt af såning)

I den første gruppe findes der mange store specialmaskiner med forskelligt udstyr. Det kan være skiveskær, tandskær, vingeskær eller skær af anden form. Disse maskiner kan ofte trænge i jorden uden forudgående jordbehandling. Maskiner til direkte såning er ofte dyre i anskaffelse og kræver en del trækkraft. Er det en ren planteavlsbedrift hvor halmen snittes og nedmuldes, kræves naturligvis som fundament en god stubharve og såmaskine. Harven skal kunne arbejde og jævne marken selvom der er store mængder halm på overfladen. Såmaskinen skal være udstyret med enten skiveskær eller tænder der kan trænger ned under halmen ved jordens overflade. Et fleksibelt skærtryk sikrer at udsæd altid placeres i korrekt sådybde og kan tilpasses de aktuelle forhold i marken. 

Fordele og Ulemper ved pløjefri dyrkningssystemer

Afslutning

Samlet set er der altså en række fordele og ulemper forbundet med pløjefri dyrkning. For at udnytte alle fordele og undgå ulemperne skal der driftsmæssigt foretages ændringer og tilpasninger så faldgrupperne undgås. Disse tilpasninger er forskellige fra bedrift til bedrift, men grundlæggende skal der være interesse for at tingene lykkes inden man går i gang med pløjefri dyrkning. Interessen gør det ikke alene, men motivationen for at få succes er drivkraften til resultaterne. Nogle af de største faldgrupper ved pløjefri dyrkning er håndteringen af halmen og mangel på korrekt teknik til stubharvning og såning. Er disse betingelser opfyldt ligger der store muligheder for at øge indtjeningen ved planteavl uden pløjning.