Kontakt os
Vi vil være landmandens foretrukne samarbejdspartner - også på økologi
Økologi / Økologi / Nyheder
22. maj 2017

Økologiske nyheder fra DLG

Tid til faldende fedtprocent i mælken

Vi er nu nået den tid på året, hvor fedtprocenten i mælken ofte falder. Årsagerne hertil er omdiskuterede, men en af de mere velbegrundede synes at være et større optag af letforgærbare kulhydrater i sommerperioden. Det forhøjede indtag af letforgærbare kulhydrater forskubber forgæringsmønsteret i vommen, hvilket fører til en hormonel ændring, som får fedt til at aflejres som kropsfedt i stedet for som mælkefedt. Derudover indtager græssende køer en stor mængde polyumættede fedtsyrer. Disse mættes af mikroorganismerne i vommen, hvorved der dannes CLA, som hæmmer mælkefedtsyntesen i koens yver. Derudover kan varmestress også spille ind fremadrettet. 

Lave priser med lav dollarkurs

Berlingske Business melder, at Wall Street er skræmte efter Donald Trump er havnet i det største politiske stormvejr i sin tid som præsident. Dette er udløst af, at det er kommet frem, at Trump har forsøgt at presse sin fyrede FBI chef til at droppe en vigtig efterforskning angående Ruslands indblanding i det amerikanske præsidentvalg.
Hvilke konsekvenser det får for Trump vides endnu ikke, hvilket gør markederne usikre. Hermed ser vi nu en lav dollarkurs, og dermed lavere foderpriser. Især C-blandinger er faldet idet det er proteinvarerne, som handles i dollars. Vi anbefaler derfor de sidste kunder at få dækket af nu, mens vi har et lavt niveau for dollaren.

Nye regler for fluemidler 

Der er lavet om på reglerne for anvendelse af fluemidler i økologiske besætninger, som ændrer i vores muligheder i forhold til udbud til vores kunder. Registrerede lægemidler må kun bruges i det omfang, at der har været en dyrlæge ude og konstatere fluestik i besætningen. Hertil kan der via dyrlægen rekvireres Butox Vet gennem DLG Vet. Fluemidler til udvortes brug, der ikke er registrerede veterinære lægemidler (”Frihandelsprodukter”, ”hånd-købsmedicin” eller ”andre produkter”), kan bruges uden at der er stillet diagnose. Det skal dog være midler, der er godkendt i Biocidforordningen, hvilket pour-on og øremærker ikke er længere, hvorfor disse udfases. Flectron Extra må dog sælges frem til 11. juli og den enkelte landmand må være i besiddelse af dem frem til 12. januar ’18. Producenterne af Tectonik håber stadig på en godkendelse af produktet, men som det ser ud lige nu, må det ikke sælges længere, og den enkelte landmand må kun være i besiddelse af det frem til 16. september i år. DLG Vitlick - nye regler for fluebekæmpelse Mekanisk og biologisk bekæmpelse såsom fluepapir og rovfluer (Fly Trap og Fly Spiral) må anvendes som hidtil. Desuden har vi yverspraymiddel eller dyp med flueafvisende effekt, Kenolac SD (som også har solfaktor i) eller Kenocidin SD. Husk også, at vi har muligheden for sliksten med hvidløg (Vitlick Summer), som virker insektafskrækkende. 


Stor efterspørgsel på vores kunders produkter

Netop offentliggjort statistik for 2016 viser, at omsætningen i detailhandlen fra 2015 til 2016 steg med 14 procent, svarende til 8 mia. kr. Kirsten Lund Jensen, der er økologichef i Land-brug & Fødevarer, udtaler ”Den kraftige vækst i salget er et tydeligt signal til erhvervet om, at der er grobund for, at økologien kan vokse yderligere i de kommende år”. Mælk og mejeriprodukter er fortsat den største økologiske produktgruppe, og er det seneste år steget 7% i omsætningen. Salget af økologisk kød er steget med 16%. Samtidig viser tallene, at salget af økologisk øl, vin og spiritus er steget med hele 43%, hvilket tydeligt understreger den store efterspørgsel vi oplever på økologisk maltbyg. Samlet set ser efterspørgslen og fremtidsudsigterne rigtig god ud for vores økologiske kunder. 

Stigende priser på vej 

Tidligere har eksporttilskuddet i Kina været højt – det ændrer sig nu. Fra juli er tilskuddet til eksport sat ned, hvilket for os betyder stigende priser på soja. Derudover forventes Trumps nye skattereform at hæve renten, hvormed dollaren vil stige, og sojaprisen dermed vil stige yderligere. Ydermere er der i Central- og Østeuropa enormt koldt for årstiden, samtidig med at de sydligere egne melder om ekstremt tørt vejr. Hvis ikke dette snarligt vender, vil det helt naturligt også føre stigende priser med sig på både protein- og stivelsesforsyningen. For alle de mange kunder, som netop er blevet dækket, betyder det, at de fik dækket sig på et rigtig godt tidspunkt. Vi har små mængder tilbage, så de som ikke har dækket sig endnu, skal være hurtige for at nå med på den ’gamle’ forsyning. 

Tid til ensileringsmidler

Det økologiske græs er værdifuldt, og dermed er det meget vigtigt at få det udnyttet maksimalt. Til økologer kan ensileringsmidlerne Sil-All 4x4 og XL-Sile anvendes. De giver en større andel protein og tørstof i den færdige ensilage ved at give de ønskede bakterier optimale forhold, så de uønskede bakterier og svampe udkonkureres. Desuden supplerer Sil-All 4x4+ den homolaktiske fermentering, der forgærer sukker direkte til mælkesyre. Det har en positiv indvirkning på smagen af ensilagen. 
  

Fokus på zinkreduktion

Der er i øjeblikket stort fokus på udfasning af zink i svinefoderet. Ophobning af zink i jorden fra svinegylle har i flere
undersøgelser vist sig at være skadende for organismer i jorden og i vandmiljøet og senest har det vist sig, at zink udgør en større risiko for at sprede antibiotika-resistens end det meget omtalte tetracyklin. Helt unikt tilbyder vi muligheden for at få Miya Gold i smågrisefoderet til at reducere fravænningsdiarré og forbedre mave-tarmsundheden og dermed reducere zinkforbruget.   

 

Køerne på græs giver skift i foder

Analysepakke til kvægSå er vi nået den tid på året, hvor køerne er lukket ud på græs. Det medfører helt naturligt, at sommerfodringsplanen skal fintunes. Vores analysekasse kan være en rigtig stor hjælp for vores kunder nu hvor der sker et stort skift i foderrationen. Derudover er det vigtigt at være opmærksom på, at frisk græs indeholder meget kalium, som blokerer for halvdelen af optagelsen af magnesium. Manglen på magnesium er netop det, der gør, at køerne får græs-tetani. Derfor er det vigtig at huske, at køerne skal forsynes med ekstra magnesium for at undgå græstetani. Det anbefales at øge tildelingen af magnesium med 25-50% i forhold til normerne i afgræsningsperioden. 

Arla klar med ny økoafregning

Arla har besluttet sig for fremadrettet at fjerne økologitillægget og dermed afregne økomælken på dens egen råvareværdi. Baggrunden for ændringen er bl.a., at markedet for økologisk mælk er uafhængigt af markeret for konventionelt mælk. Derfor giver det mere mening at afregne denne separat afhængigt af udbud og efterspørgsel. Ændringen er som det ses nedenfor nu trådt i kraft.   DLG Økonyt - Arla hæver økologiafregning

Hold øje med ensilagen

Rigtig mange har haft rigtig flot grovfoderudbytte i år. Derfor ligger ensilagen flere steder helt op over kanterne. Det har dog ført til, at der i flere besætninger i øjeblikket er spottet mugproblemer i ensilagestakkens del over kanterne. Som middel mod mug må økologer kun anvende rene syrer. Vi sælger propionsyre i tromler 200 Kg (øko) og propionsyre i palletanke 980 Kg (øko). Vores ensileringsmiddel Sil-All 4x4 er også godkendt til økologer.

Lettere adgang til brug af biogasgylle
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har netop vedtaget midlertidigt at suspendere kravet om GMO-frihedserklæring på det glycerin, som ofte anvendes i biogasanlæg. Det giver økologer væsentlig lettere adgang til at bruge gyllen fra biogasanlæg. Glycerinen bliver til gas, og der er dermed ikke tale om, at der spredes GMO på markerne med gyllen. Hans Erik Jørgensen, der er formand for økologi-sektionen hos Landbrug & Fødevarer, glæder sig over, at biogasgyllen bliver ’frigivet’ til den økologiske vintersæd. 

Generalforsamling i Økologisk Landsforening

Økologisk Landsforening til generalforsamlingØkologisk Landsforening afholdte fredag og lørdag deres årlige generalforsamling i Vejle med deltagelse fra DLG. I denne weekend var 360 økologiske landmænd, virksomheder, køkkener og forbrugere samlet. På generalforsamlingen benyttede formanden sin årsberetning til at fremhæve væksten og de gode tider for økologisektoren i Danmark og rundt om i verden. Herudover blev generalforsamlingen brugt til at vælge nye medlemmer til bestyrelsen.

Flot overskudsdeklarering på økologisk DLG foder

Som noget nyt er overskudsdeklareringen på økologisk foder i år adskilt fra overskudsdeklareringen på det konventionelle foder. Især på økologisk kvæg- og svinefoder er overskudsdeklareringen rigtig flot i år med hhv. hele 5 og 3 kr. tilbagebetalt per. 100kg foder købt ved DLG. For økologisk fjerkræfoder udbetales 1,5kr/100kg foder. Overskudsdeklarering på økologisk foder ligger således noget højere end på det konventionelle foder.

Økosalget i voldsom vækst i Jylland 

Det antages ofte, at det især er i storbyerne, at økosalget boomer. En ny opgørelse over salget af økologiske varer i detailhandlen viser dog, at salget fra 2015 til 2016 primært er steget eksplosivt i Jylland. Således viser opgørelsen, at salget er steget med hhv. 33, 34, 32 og hele 53 % for Øst-, Nord-, Vest og Sydjylland. For vores økologiske kunder, betyder det, at de fremover kan glæde sig over at producere økologiske varer til hele landet og ikke kun til storbyerne. 
  

Donau og Østersøen fortsat frosset

Selvom vi herhjemme så småt begynder at mærke de varmere temperaturer arrivere, er der fortsat store forsyningsmæssige vanskeligheder i Øst- og Sydeuropa som følge af is. Donau er fortsat frossen og også Østersøen ved de baltiske lande er frosset, hvilket gør det umuligt at få varer frem med skibe. Vi arbejder hårdt på at få korn frem med biler fra rundt om i Europa, men fragt over alperne er også vanskeligt i kulden. Denne mangel på fysiske varer presser selvfølgelig prisen gevaldigt op, men vi tror stadig på, at den skal ned igen, så snart det bliver tø og skibene igen kan komme afsted.

Tilmelding til nyhedsbrev muligt på hjemmesiden

Vi har nu fået lavet en boks her på hjemmesiden, så man kan tilmelde sig som modtager på vores økologiske nyhedsbreve. Den findes i højre side af alle økologisiderne. Pt. går det ind over kundeportalen, men planen er, at man på sigt kan taste sin e-mail ind og modtage det direkte herpå uden at være oprettet som kunde i kundeportalen.  
 Tilmeld dig vores økologiske nyhedsbrev

Det næste nyhedsbrev udsendes til april. 


 

Stor interesse for dansk økologi ved BioFach

Økologi BiofachBioFach er ovre og det er tid til at evaluere. Chefkonsulent hos Landbrug og Fødevarer, Ejvind Pedersen, melder om stor interesse for dansk økologi, som var repræsenteret med i alt 54 virksomheder. Han mener blandt andet, at det er den danske stats økologikontrol, der i form af troværdighed tilføjer produkterne høj værdi. Generelt set har Danmark et rigtig godt ry for at producere sunde og sikre økologiske fødevarer. Interessen var primært fra lande som Tyskland, Sverige, Kina og Dubai. Da vi kom omkring de danske stande, var det også tydeligt at se, at aktivitetsniveauet var højt, hvilket lover rigtig godt for eksportmulighederne i fremtiden. Landbrugsavisen melder ligeledes om stor efterspørgsel på dansk økologi fra bl.a. Kina.

Øget interesse for økologi i England

Lille økogris på græsDen engelske supermarkedskæde Tesco og hjemmeleveringskæden Ocado melder om en stigning i det økologiske salg på 15-16% sidste år. Engelsk økologi har ifølge The Guardian været ramt hårdt af den økonomiske krise, men nu er forbrugerne igen klar til at betale det ekstra, dom økologi koster. I England har interessen for økologi historisk set været koncentreret omkring frugt og grøntsager, men er nu også nået til andre fødevarer såsom fisk og mælkeprodukter. Ifølge Clare McDermott, som er buisness development director i Soil Association Certification, er der et kæmpe uudnyttet potentiale for at øge det økologiske salg i supermarkederne endnu mere. Læs hele artiklen fra The Guardian.

Avlsindex på økologiske svin tages i brug

Danavl introducerede i 2015 et økologisk avlsindex på soracerne Landrace og Yorkshire til udvælgelse af avlsmateriale passende til økologisk drift. Der er god interesse for indexet, og Seges melder, at flere og flere bestiller doser baseret på det. Egenskaberne, der indgår i økologiindexet, er de samme som i det konventionelle index, men er økonomisk vægtet efter den økologiske driftsform. På foderdelen adskiller indexet sig ved, at foderudnyttelsen vægtes højere som følge af den ekstra høje foderpris på økologisk foder. Derudover vægtes kødprocenten højt som følge af, at foderet ikke kan afbalanceres med syntetiske aminosyrer. Der kan læses mere om indexet på Landbrug & Fødevarers hjemmeside.

Økologi i DLG steg med 30% i 2016

Forbrugerne efterspørger økologi i stigende grad, og det kan landbruget og DLG også mærke. DLG arbejder målrettet på at videreudvikle den stærke position på økologi, og havde sidste år en rekordstor økologisk foderproduktion, som steg med næsten 30%.

 

Rekordmange omlægningstjek

Antallet af omlægningstjek har været rekordhøjt i 2016, hvor der i alt er udført 450 mod 287 i 2015. Seges forventer samme niveau i 2017. Kirsten Holst, økologichef i Seges udtaler, at 60-70% af dem, der får udført omlægningstjek ender med at begynde omlægning til økologi. Formanden for Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer, Hans Erik Jørgensen, glæder sig sammen med Kirsten Holst over interessen for omlægning til økologi. Han udtaler: "Med den stigende interesse for økologien er det vigtigt, at afsætningen af økologiske varer også føl-ger med. Derfor arbejder vi i Landbrug & Fødevarer konstant på at forbedre eksportmulig-hederne og afsøge nye markeder”. 

Arla afregner økomælk separat fremover

Arla har besluttet sig for fremadrettet at fjerne økologitillægget og dermed afregne øko-mælken på dens egen råvareværdi. Baggrunden for denne ændring er blandt andet, at markedet for økologisk mælk er uafhængigt af markeret for konventionelt mælk, hvorfor det giver mere mening at afregne denne separat afhængigt af udbud og efterspørgsel.  Ændringen forventes at træde i kraft i løbet af foråret. 

Økologimesse BioFach

Onsdag til lørdag i sidste uge løb verdens største økologimesse, BioFach, af stablen i Nürn-berg med over 50.000 besøgende. Hertil kom over 2.300 udstillere af økologiske produkter fra hele verden og viste deres produkter frem og netværkede i stor stil. Danmark havde og-så en stor stand med i alt 54 danske producenter repræsenteret. Den danske Miljø- og fø-devareminister, Esben Lunde Larsen, var også til stede på den danske stand og holdt en tale for at eksponere dansk økologi. På messen findes alt fra økologisk olivenolie, slik, frugt, juice, kød, sæber, is og cremer til økologiske råvarer til foderproduktion og korn. 

Vi var selvfølgelig til stede på messen og benyttede lejligheden til at få hilst på vores nuvæ-rende handelspartnere og få finpudset samarbejdet. Derudover benyttede vi chancen til at finde nye leverandører fra lande som Ukraine og Rumænien og fik lagt kimen til gode sam-arbejdsmuligheder for fremtiden. 
Generelt var meldingen, at korn på indeværende høst er i mangel i hele Europa. Protein-markedet var derimod mere stabilt, og forventes ikke at give de helt store svingninger fremadrettet trods den stigende efterspørgsel. Dog er rapsforsyningen fortsat og fremadret-tet usikker grundet svære produktionsmuligheder.  

 
Læs også: Begyndende mangel på økologisk foder


Danmark fortsat verdensmestre i økologi

Danmark er verdensmestre i økologi Verden over ses for tiden store stigninger i detailomsætningen af økologiske varer, som i 2015 nåede en samlet omsætning på 565 mia. danske kroner viser en ny global rapport. Det svarer til mere end en fordobling på knap ti år og mere end en firdobling siden 2000. En udvikling der forventes at fortsætte. Danmark er dog fortsat verdensrekordindehavere med en økologisk andel af det samlede fødevaresalg på 8,4 procent.  Efter Danmark kommer hhv. Schweiz med 7,7 procent og Luxembourg med 7,5 procent. Læs resten af undersøgelsen.

Naturgips til økologer - svovl

Svovltildeling til kløvergræs har i afprøvninger vist rigtig gode resultater, hvorfor der på økokvægområdet har været stor efterspørgsel på et godkendt gipsprodukt. DLG er nu klar med Grade S Extra 14 Plus, som er et granuleret og indeholder min. 14% svovl.
 
 
 

Nyt værktøj til valg af økologisk gødning

Som et led i projektet ’Næringsstofferne retur til markerne’ har SEGES netop lanceret et nyt værktøj til valg af gødning til de økologiske marker. Værktøjet er delt i to: Et opslagsværk over tilladte gødninger og et regneværktøj til valg af gødning. Meningen med værktøjet er, at det kan indkalkulere flere af de faktorer, som gør detvanskeligt at vælge gødning til sin økologiske mark - såsom afgrødernes behov for N, P, K og S, markernes JB, dyrkningshistorie, priser og leveringsbetingelser.

Læs: Nyt værktøj til valg af gødninger til de økologiske marker.
 

Netto opnår største økologisalg nogensinde

Netto har netop lanceret deres egen økologiske fødevareserie ved navn ØGO. Lanceringen kombineret med rabat, løftede økologisalget med over 35% i Nettos 460 danske butikker, og gav det største salg af økologiske varer på én uge nogensinde. Den første uge har budt på salg af over en million styk ØGO varer. ØGO serien er i øjeblikket på 135 økologiske fødevarer, men Netto forventer en løbende tilstrømning af flere fødevarer til serien.


L&F fokus på, at økologer ikke får KO-smæk

I Landbrugsavisen udtrykker formand for Økologi i Landbrug & Fødevarer, Hans Erik Jørgensen, at de nye procedurer, der gør, at overtrædelser af økologiregler i nogle tilfælde skal indberettes som overtrædelser af Krydsoverensstemmelseskrav (KO-krav), ikke må resultere i, at økologer rammes ekstra hårdt. De nye procedurer træder i kraft fra 1. februar og indbefatter, at en indberettet økologiovertrædelse fremover også skal tjekkes for, om der er tale om en KO-overtrædelse, som så kan føre til træk i støtten. Der er altså ikke tale om, at der skal udføres fuld KO-kontrol. Hans Erik Jørgensen udtaler ” Som økologiformand må jeg sige, at det på ingen måde er en hensigtsmæssig situation. Men omvendt må jeg jo stå ved, at økologi sælges på troværdighed […) vi vil også holde Landbrugs- og Fiskeristyrelsen op på, at de begrænser de negative konsekvenser af den nye procedure så meget som overhovedet muligt”. Læs mere om KO-krav

 

Donau er frosset – giver pres på vareforsyningen


Donau er frosset til is I Ungarn opleves der lige nu temperaturer helt ned til minus 25 grader, hvilket har fået Donau til at fryse til. Den 17. januar suspenderede de ungarske myndigheder al skibstrafik. Myndighederne i Serbien, Rumænien, Kroatien og Bulgarien har ligeledes indstillet skibstrafikken. Normalt sejler flodpramme råvarer fra Sortehavsområdet op til de tyske og hollandske handlere via Donau. Donau er frosset til is pt. 2 Denne sejlads er nu stoppet, hvilket naturligt giver stort pres på forsyningen af økologiske råvarer. Nogle af disse råvarer vil blive fragtet med bil op i Europa, hvilket dog giver et gedigent pres på denne transportform og ydermere fordyrer transporten. Denne situation er endnu en faktor, som er medvirkende til den voldsomme stigning i priserne. Vejrudsigten ser ikke ud til at melde om positive grader lige foreløbigt.  

Udbud og efterspørgsel bestemmer økoprisen 

Som landets største producent af økologiske foderløsninger deltager DLG aktivt i markedet både nationalt og internationalt. Det er vores vurdering, at efterspørgsel gennem foråret vil være større end udbuddet. Derfor vil det være uundgåeligt, at priserne for økologisk foder vil stige.

I perioden frem til ny høst i Europa vil det ikke være muligt at forsyne landbruget med de økologiske produkter, som ønskes anvendt i stalden. Der vil opstå mangelsituation på visse økologiske produkter – så økologiske landmænd der ikke har disponeret endnu bør søge til handling nu. 

 På termin fra juli 2017 og fremad bør der ikke disponeres endnu, da udbuddet som følge af den igangværende omlægning af yderligere 20.000 hektar vil medføre større udbud af økologiske afgrøder. Vores anbefaling er derfor at afvente et større udbud og dermed forventede lavere priser. 
 

Kæmpe rygstød til økologisalg fremadrettet

Med et budget på 25 mio. kr. gennemfører Økologisk Landsforening (ØL) over de næste tre år den største landsdækkende kampagne for økologi nogensinde. Kampagnen er bevilliget af EU og har til formål at fremme salget af økologi i Danmark og England. Der er samlet set bevilliget 79 mio. kr. til kampagnen. Helle Bossen, projektleder på den danske del af kampagnen og chefkonsulent i ØL, udtaler: "Indsatsen skal bidrage til at fastholde det stærke momentum, vi oplever i det økologiske salg i Danmark netop nu. […] Vores målsætning er at øge salget af økologiske varer i Danmark med 50 procent fra 2016 til 2019”. Helle Bossens engelske pendant Paul Moore, direktør i Organic Trade Board, støtter op ”Kampagnen samler nogle af de bedste hjerner, virksomheder og initiativer i et overbevisende kampagne-program, som vil bidrage til at drive det økologiske marked yderligere frem”. Det er selvfølgelig rigtig interessant for de mange af vores kunder, som netop nu omlægger til økologi, og dem som allerede bedriver økologiske bedrifter. Læs mere om økologikampagnen.

Økomælkeproducenter øger ydelse

Ifølge Seges Økologi har de økologiske mælkeproducenter i 2016 formået at hæve den gennemsnitlige mælkeydelse per ko med 250 kg, så den gennemsnitlige ydelse pr. ko endte på 9.606 kg EKM. Glædeligt er fedt- og proteinindholdet i mælken steget, hvilket hæver afregningsprisen. Derudover er antallet af økologiske mælkeproducenter steget i 2016, hvilket også forventes for 2017.  

Flotte driftsresultater for økologiske mælkeproducenter

I en ny opgørelse fra Seges viser udviklingen i driftsresultater for heltidsmælkeproducenter, at økologiske mælkeproducenter, modsat de konventionelle, Driftsresultater for heltids-mælkeproducenter 2010-2015gennem 2015 har været i stand til at holde et positivt driftsresultat. Det gennemsnitlige årlige driftsresultat har i perioden fra 2006-2015 været 217.000 kr. højere for de økologiske mælkeproducenter sammen-lignet med de konventionelle. Den største forskel på de to produktionsgrene ses i 2015, hvor øko-tillægget på mælk blev øget for at kunne imødekomme efterspørgslen. Ses på spredningen i driftsresultaterne er den generelt større for konventionelle producenter, dog lidt højere for økologer i den ende, som klarer sig bedre end gennemsnittet. 

Dansk økologieksport når nye højder

Eksporten af danske økologiske varer nåede i 2015 op på rekordhøje 1,98 mia. kr. ifølge en ny opgørelse fra Danmarks Statistik. I forhold til 2014 svarer det til en stigning på 15%. På baggrund af disse nye positive tal opjusterer Økologisk Landsforening (ØL) deres forventning til eksportudviklingen med 0,5 mia., så den
lyder på 3,5 mia. i 2020.  Der eksporteres især til Tyskland og Sverige, men også Kina og Dubai. Efterspørgslen på dansk økologi skyldes ifølge ØL især vores mangeårige erfaringer med økologisk produktion, dygtige og innovative virksomheder også er vi det land i verden, der har den højeste økologiandel i vores fødevaresalg.
Læs mere om økologiopgørelsen.

Fortsat stort behov for økologisk mælk

En ny analyse fra ØL har sammenholdt forventninger til efterspørgslen i markedet med for-ventet produktion af økologiske produkter i Danmark frem mod 2020. For både svine- og fjerkrækød forventes udbud og efterspørgsel at komme i balance i løbet af 1-2 år, mens der bliver markant mangel på frugt og grønt. For nuværende er der balance i mælkeproduktionen, men analysen viser, at der i fremtiden bliver behov for flere mælkeproducenter trods det nuværende rekordhøje produktionsniveau. ØL’s bud er, at der frem mod 2020 bliver behov for yderligere 160 mio. kg økologisk mælk årligt.

Økologi gav gode resultater i 2015

Danmarks statistik beretter i en ny analyse, at lønningsevnen er højere for økologisk produktion sammenlignet med konventionel for alle andre produktionsgrene end kartofler. Som eksempler er der i snit i 2015 et underskud på 19 øre pr kg konventionelt mælk, mens der på økologisk mælk er overskud på 18 øre pr kg. Især for produktion af slagtesvin er forskellen stor; konventionelle svin bliver i snit produceret med et underskud på 10 kr. pr. svin, mens der i den økologiske produktion er et overskud på 279 kr. pr. svin. Det er selvfølgelig et rigtig godt rygstød for alle de landmænd, som er ved at lægge om til økologi. Læs mere om undersøgelsen

 

Ny fond vil booste økologiske landbrug

Økologisk Landsforening (ØL) og Danmarks Naturfredningsforening (DN) lancerer nu en ny fond, som har til formål at booste økologiske landbrug. Fonden kommer til at hedde Danmarks Økologiske Jordbrugsfond. Fonden har som udgangspunkt 100 millioner, som den vil bruge på at opkøbe landbrug, der er ved at lukke eller blive solgt og forpagte dem til fx unge landmænd, som vil starte økologisk landbrug. Det er ikke et stort beløb til opkøb af landbrug, men hvis projektet kommer til at ekspandere kan det i fremtiden blive stort.

Finansieringen skal komme fra interesserede borgere, som kan købe aktier i fonden. Alternativet har allerede iværksat en crowdfundingkampagne blandt sine 11.000 medlemmer til investering i dette projekt. AP Pensions administrerende direktør har været ude og udtale, at han ser fonden som en spændende investeringsmulighed. Andelskassen Merkur har været med til at rådgive de to foreninger om indretningen af fonden, som vurderes som et godt alternativ til at sætte sig i stor milliongæld som ny landmand. 

Fremstillingsomkostninger på økologisk mælk reduceret

Når driftsresultaterne fra økologiske malkebedrifter 2014 og 2015 sammenlignes, er det tydeligt at se, at effektiviteten er blevet løftet. Bundlinjen er især blevet løftet af evnen til at producere mere mælk i de samme rammer med hjælp fra mælkekvotens ophør. Dermed er fremstillingsprisen for 1 kg økologisk EKM i gennemsnit sænket med 18 øre, mens mælkeydelsen i snit er øget med 3,6%. Alt i alt er bundlinjen på en gennemsnitsbedrift hævet med 225.000 kr. Det svarer til en fremgang i effektiviteten på 1.400 kr. pr. ko. Læs mere om økologiopgørelsen.

 

Pres på kornforsyning fra de baltiske lande

Vores samarbejdspartnere i Litauen melder lige nu om forventninger til stigende priser på korn fra de baltiske lande. Især prisen på økologisk rug ventes at blive presset i vejret. Manglen i markedet skyldes en kombination af to faktorer. Et er, at korn, der ikke skulle have været blandet sammen, er blevet blandet sammen, hvilket har forårsaget en kassation af ca. 3.000 ton korn med baltisk oprindelse. Derudover er opkøbet af korn pt. gået lidt i stå, da avlerne forventer bedre priser på den anden side af nytår.

Dyrkning af økologisk soja i Litauen

På høst 2016 blev der i Litauen høstet pæne kvantiteter af økologisk soja. Det meste af dette er blevet anvendt til foder lokalt, men vores samarbejdspartnere i Litauen har også opkøbt en mængde.

Den gennemsnitlige proteinprocent har været 36 med et vandindhold på 13,5%. Udbyttet har været ca. 2,7 ton per hektar. Til sammenligning høster man i Mellem- og Sydeuropa 2-3,5 t/ha. 

I 2007 blev der i dyrkningsforsøg i Danmark opnået et udbytte på 1,7 t/ha, men måske det, set i lyset af disse resultater, er tid til nye dyrkningsforsøg i Danmark?




  
 

Nyt dansk økomærke på vej

Ifølge Økologisk Landsforening (ØL) har Ø-mærket nået grænsen for, hvad EU vil tillade af udvikling af en statslig økologimærkning. De er derfor nu klar til at søsætte et nyt mærke, som skal vise forbrugeren, hvilke økologiprodukter der har dansk oprindelse. Målsætningen er yderligere at løfte økologien på områder som klima, bæredygtighed, socialt ansvar og lokal forsyning. Det nye mærke skal ikke erstatte det eksisterende Ø-mærke, men ifølge ØL være en form for tillæg/overbygning. Der er lagt op til en række generelle regler og krav, men samtidig med, at den enkelte landmand selv kan være med til at vælge, hvordan han vil opfylde dem via. bl.a. bæredygtigheds- og klimahandlingsplaner. Mærket er netop blevet lanceret og skal færdigudvikles over de næste 6 måneder, hvor der skal være dialogmøder mellem landmænd, virksomheder, andre mad-professionelle og aktive forbrugere.     

Rigtig god majsensilage i år

SEGES har netop offentliggjort de første resultater på analyser af årets høst af økologisk dyrket majsensilage. Foreløbigt er 25 prøver analyseret, og opgørelsen er endnu ikke afsluttet, så vær opmærksom på, at den kan ændre sig gennem sæsonen.  
Sammenlignet med gennemsnittet af de seneste tre års høst (2013-2015), ligger årets høst indtil videre lavere i NDF, aske og råprotein, mens den ligger højere i tørstof, fordøjelighed af organisk stof, fordøjelighed af NDF og stivelse. Denne øgede næringsværdi skal selvfølgelig noteres, når der skal laves foderplaner med årets majsensilage. Læs værdierne fra SEGES.

Op og ned i dioxin/PCB sagen?

Der har i den seneste uges tid været en del skriv om indholdet af dioxin og PCB i svenske økologiske æg. Begge komponenter stammer som regel fra gammel industriaffald, og kan over lang tids disponering føre til hhv. øget risiko for kræft samt hormonforstyrrelser og hjerneskader. Der er dioxin i danske æg – bådeDLG leverer til dine dioxinfrie æg økologiske, skrabeæg og buræg. Det er i denne sag vigtigt at pointere, at der i danske undersøgelser ikke er fundet værdier, der er i nærheden af at overskride de danske grænseværdier i økologiske æg (der er fundet dioxin og PBV niveauer under 25% af det tilladte). Kontamineringen kan skyldes brug af korn, der er tørret vha. afbrænding af spildolie (typisk import fra Baltikum), fodring med kontamineret fiskemel (især fisk fra Østersøen) eller, at hønsene går og hakker i forurenet jord. Sidstnævnte årsag fremlægges som primærårsag til fundet af højere indhold i æg fra økologiske og frit-gående høns sammenlignet med burhøns, men vi mistænker også importen af økologisk korn fra Baltikum fra ukurante leverandører. Vi har i DLG meget fokus på at indkøbe korn og fiskemel, som er dioxinfrit fra troværdige leverandører. 

Ændrede gødningsprincipper?

På det netop afholdte årsmøde for økologer på Bygholm Landbrugsskole fremlagde formanden for Økologisektoren i Landbrug & Fødevarer et forslag om at sænke mængden af ikke-økologisk gødning, som økologer må bruge fra 50 kg udnyttet N/Ha til 40 kg udnyttet N/Ha. Der kan fortsat bruges mere N ved fremlæggelse af bevis for et øget behov, men planteavlskonsulenter mener bestemt, at det er muligt at få til at fungere med bedre økologiske sædskifter. Næste mål Økologisektionen arbejder hen i mod er udnyttelse af alternative næringsstoffer såsom haveaffald, som med de gældende regler ikke kan benyttes.

Dansk økoeksport næsten fordoblet på 5 år

Dansk økoeksport næsten fordoblet på 5 årNye tal fra Landbrug & Fødevarer fra 2015, viser at den danske eksport af økologiske varer til Frankrig er næsten fordoblet i perioden 2009-2014. Således nåede de samlede eksportindtægter op på 880 mio. kr. i 2015. Det er ikke kun importen fra Danmark, der er steget i Frankrig, deres detailmarked er steget med ca. 10% fra 2014 til 2015 og forventes at stige yderligere. Flere danske økoproducenter er i disse dage i Paris på madmesse for at promovere danske økologiske produkter. Det er især nicheprodukter som økologisk øl, økologisk sodavand uden sukker og økologisk is franskmændene er interesserede i, udtaler Mette Gammicchia, som er afdelingsleder for Afsætning, Ernæring & Markedsudvikling hos Landbrug & Fødevarer. Det er selvfølgelig spændende i forhold til vores kunders økologiske mælkeproduktion og vores handel med økologisk maltbyg.

Der skal dyrkes mere til økologisk foderproduktion i fremtiden

Der skal dyrkes mere til økologisk foderproduktion i fremtidenIfølge LandboNord er det for planteavlere netop nu et rigtig godt tidspunkt til at omlægge til økologi. Landbruget udviser i øjeblikket stor interesse for omlægning til økologi, og især mange mælkeproducenter er i gang med omlægning. Det fører til stor efterspørgsel på økologisk foder fremadrettet. Ifølge rådgiver i LandboNord Bjarne Kjærgaard, skal der i Danmark alene til at fodre kvæg økologisk, bruges yderligere 30.000 ton korn i 2017, og oven i kommer så korn til svin og fjerkræ. Med den øgede efterspørgsel stiger afregningsprisen naturligvis også, hvilket jo er et rigtig godt incitament til at omlægge til økologisk kornproduktion netop nu.
 

Skærpede dyrevelfærdskrav skal værne om økologien

Økologisk Landsforening (ØL) står bag et nyt udspil om højere krav til dyrevelfærden inden for økologi i brancheaftalen. Argumentet for tiltaget er, at forbrugeren skal vide, at den højeste dyrevelfærd altid fås på økologiprodukter. Herved forsøger man at fastslå, at økologien er det højeste inden for dyrevelfærd i forhold til diverse nye produkter på markedet, som brander sig på høj dyrevelfærd. I første omgang er det velfærd for malkekøerne, der fremstilles øgede krav til, men inden for de seneste ugers debat om bur- og skrabeæg, kunne man jo forstille sig, at kravene til fjerkræ også foreslås øgede. De øgede krav til malkekvægvelfærd går bl.a. på længere daglig græsningstid, længere tid for ko og kalv sammen samt udendørs arealer til vinterbrug. Ole Sørensen, som er formand for ØL’s mælkeudvalg, udtaler at man netop ved at skærpe kravene til mælkeproduktionen kan sikre en fair pris for produkterne, hvilket giver bønderne penge til at investere i eksempelvis drivveje eller udearealer.

Fodres økosvin forkert?

Giv dine svin den rigtige foderTesen i et nyt forskningsprojekt ved Foulum er, at økologiske svin overforsynes med energi og protein, hvilket koster på produktionsøkonomien og belaster miljøet. Der findes i dag ikke anbefalinger til økologiske svin, og det meste fodring er derfor baseret på normer til opstaldede svin. Herved udelades bidraget fra græs og grovfoder i foderoptimeringer, hvilket reelt set fører til overforsyning af næringsstoffer for grisene. Grisene på friland har et højere energibehov end grise i stalde pga. det højere aktivitetsniveau samt øget termoregulering, hvilket gør, at de oftest tildeles flere foderenheder. Med den sidste foderenhed kommer dog også mere protein, som grisene ikke har behov for. Projektet skal derfor føre til nye normer til økologiske svin baseret på målinger af svinenes reelle behov og med bidrag fra grovfoder og græs indregnet.

Ny vårbygsort klar til 2017

Til kommende sæson har vi et sjældent stærkt sortiment på vårbyg. En af de to nyheder er sorten Flair, som er en højtydende og sund foderbyg. Det forventes, at Flair kan tage betydelig del af den del af foderbygmarkedet, som Evergreen har i dag, idet Flair har vist bedre resultater på både udbytte og sundhed ved både de konventionelle og de økologiske Landsforsøg. Det fulde sortiment på vårsæd præsenteres snarest.

 

Det går godt for økologiske svineproducenter

Driftsresultat for økologiske heltidsbedrifterDanmarks statistik har offentliggjort en opgørelse over driftsresultatet for forskellige typer af økologiske bedrifter for 2015.Især økologiske svin er i rigtig stor fremgang, mens fremgangen på økologiske kvæg er mere moderat, mens økologisk planteavl går lidt tilbage. Driftsresultatet for 2015 for økologiske svineproducenter var på 2,5 mio. kr. mod 0,5 mio. kr. i 2014. For alle typer af økologiske bedrifter i snit er driftsresultatet steget siden 2013. 

L&F forventer øget økoeksport til Tyskland

Hidtil har der i økoeksporten til Tyskland, som i 2014 var på 820 mio. kr., været tænkt meget i detailhandlen. Dog har Tyskland en samlet årlig omsætning i Foodservice (caféer, restauranter, take-away mv.) på det økologiske område på godt 350 mio. euro, hvilket forventes at stige frem mod 2020. Samtidig udtaler Mette Gammicchia fra Landbrug & Fødevarer, at vi ved, at Tyskland ofte skeler til Danmark i udviklingen af deres økologi i foodservice. Dermed forventes eksporten til det tyske foodservice-marked at stige i fremtiden, hvilket selvfølgelig er godt nyt for vores økologiske kunder. I sidste uge var 15 danske producenter såsom Friland, Danæg og Thise Mejeri på økologifremstød i Hamborg, og Mette Gammicchia vurderer nu, at der er hul igennem til de tyske grossister. Økologisk Landsforening (ØL) bakker op og mener, at tyskerne skal have meget mere kendskab til dansk økologi. Danmark skal ifølge ØL brandes meget mere på at være verdens førende økologination med historiske økotraditioner, en stærk økologikontrol og dygtige, innovative virksomheder, der producerer økologiske varer af høj kvalitet. Det er netop også, hvad vi mener er gældende for DLG’s økologiområde.

God økonomi i økologisk mælkeproduktion

God økonomi i økologisk kvægproduktionEn ny indkomstprognose fra SEGES forudser, at det i 2016 og de kommende to år fortsat vil være rentabelt at producere økologisk mælk i Danmark. For en gennemsnitlig kvægbesætning med 100-200 malkekøer forventes overskuddet efter landmanden har fået sin løn for sin indsats at stige med 15% fra 2016 til 2017. Da vores markedsandel er så stor som den er, er denne prognose et godt eksempel på, hvordan vi i DLG er gode til at levere ambitiøse og værdiskabende løsninger til vores økologiske kunder, som er med til at optimere din bundlinje. 

Analysekit giver vigtig info til din vinterfoderplan 

Analysepakke til kvægMange økologer skal nu i gang med at udarbejde foderplanen til vinterperioden. Her er DLG’s grovfoderanalysekit helt ideelt. Grovfoderet udgør langt den største andel af rationen og viden om kvaliteten er derfor rigtig vigtig i jagten på at få køerne til at leve op til deres fulde potentiale og dermed optimere på bundlinjen. Således kan DLG herigennem være værdiskabende for vores økologiske kunder. Læs om, hvordan fokus på grovfoder er sundt for økonomien. 

Analysen fortæller bl.a. om andelen af mælkesyre, eddikesyre, ammonium-N og pH, som kan bruges til at vurdere proteinværdien af ensilagen, smagbarheden, den forventede holdbarhed og behov for at forbedre ensileringsprocessen til næste år. Resultaterne bliver sendt til kunden og kommer ind i CRM profilen. Find forklaring på de enkelte parametre, og et eksempel på brug af analyseresultater.

Kvalitet af årets kornhøst

Høsten er ved at være i hus, og DLG er nu så langt med analysearbejdet for de forskellige kornarters værdi, at vi er klar til at offentliggøre de foreløbige resultater. 
  

DLG fodrede økokaniner klar på toprestaurant

DLG fodrede økokaninerDLG har nu i en periode været involveret i et samarbejde om opfedning af økologiske kaniner til konsumbrug. Restaurant Relæ i København er i gang med at servere de første økologiske kaniner – disse er fodret med DLG foder. Relæ er nummer 40 på ranglisten over verdens bedste restauranter. Flere andre restauranter og madhuse udviser også interesse for projektet om økologisk dansk kaninkød til konsum. DLG’s økologiske kaninfoder fås nu også i sække i Land & Fritid butikkerne. Læs mere om projektet: Danske økokaniner på menuen.
  

Europa mangler økologisk rapskage 

Pt. ses der store problemer med at levere økologisk rapskage ud af Kina. En del tyskere har allerede problemer med forsyningen. Konkursen meddelt af Hanjin rederier har også stor betydning for forsyningen af soja og raps. Vi forventer derfor, at priserne stiger fremadrettet, så vi råder de landmænd, som ikke har fået disponeret endnu, til at få det gjort hurtigst muligt.

DLG leverer foder til Arlas nye luksusserie

Arla Essens økologiske produkterKøerne på Debelgaard i Brørup har det rigtig godt. De får økologisk kvægfoder fra DLG, og leverer nu mælk til Arlas nye luksus øko-serie ’Essens’. Et godt eksempel på, hvordan DLG kan være med til at skabe værdi hos landmanden. Produkterne skal ifølge Arla give intense smagsoplevelser, og indeholder smage som vanilje, kokos, honningmelon og blomst. Udover den ekstra gode smag er serien mærket med ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’, som nu også har fundet vej til mejeriprodukterne. 

Semper glutenfrie havregryn

Projekt med glutenfri havre startet

I samarbejde med Dalby Mølle kører DLG et nyt og spændende projekt om at levere glutenfri havre til havregrynsproduktion. Dalby Mølle forarbejder og pakkerselv havregrynene til deres aftagere. Den glutenfri status opretholdes ved at holde havren helt særskilt hele vejen fra marken til leveringen. Derfor gennemgås forfrugtsforholdene på de aktuelle marker, lagerforholdene og forekomsten af fremmedarter nøje hos vores leverandører. 

Audit af økologisk soja leverandør

Økologiske sojaleverandører DLG Økologi har været på kontrolbesøg hos vores kinesiske sojaleverandør. Det gør vi for at sikre, at de lever op til de strenge krav til økologi, dokumentation og sporbarhed.  Der blev lavet en grundig inspektion af marker, fabrikker, udlastningsfaciliteter og processer. Vi fulgte sojaen hele vejen fra bønne til færdigt produkt, som vi bruger i vores foderblandinger.  Der blev også diskuteret social ansvarlighed og CSR, herunder at følge reglerne om børnearbejde, fagforeninger og kunstvanding. Kontrolbesøget forløb godt og leverandøren levede op til DLG's forventninger, så vi kan levere foderprodukter af høj kvalitet til det økologiske danske landbrug.
Økologi
Økologi