Kontakt os
Foder / Fjerkræ / Æglæggende høner

Æglæggende høner

Til æglæggende høner i konsumægproduktionen tilbyder DLG flere forskellige blandingsserier, som alle kan benyttes til både brune og hvide høner.

Fælles for blandingsserierne af fjerkræfoder til æglæggende høner er, at de er optimeret til at give topresultater med fokus på læggeprocent, foderforbrug og ægkvalitet.

  • Banki fuldfoderblandinger med et alsidigt råvarevalg, der sikrer produktionen i alternative produktionssystemer som til skrabeægproduktion og ved fritgående høner. 
  • Banki Hvid fuldfoderblandinger med særligt fokus på god produktionsøkonomi i intensive produktionssystemer.
  • FF tilskud tilskudsfoderblandinger til høner under 50 uger. Optimeret til at anvende sammen med 40% hel hvede eller 30% hel hvede og 10% havre.
  • SK tilskud tilskudsfoderblandinger til høner over 50 uger. Optimeret til at anvende sammen med 40% hel hvede eller 30% hel hvede og 10% havre.
Alle vores foderblandinger til æglæggende høner er tilpasset en fasefodringsstrategi, hvor valg af fjerkræfoder bliver tilpasset hønernes foderoptagelse og ydelse. Vi anbefaler følgende fodringsprogram til æglæggende høner:
  • Extra ægstart til begyndende æglægning, hvor hønerne har en daglig foderoptagelse på under 95 g.
  • Ægstart til begyndende æglægning ved en daglig foderoptagelse på 95-105 gram.
  • Fase 1 ved foderoptagelse over 105 gram indtil en ægvægt på ca. 60 gram.
  • Fase 11 benyttes ved foderoptagelse over 105 gram, og ægvægt over 58 gram for at undgå for hurtig øgning af ægvægt, til høner under 50 uger.
  • Fase 12 benyttes for at undgå for hurtig øgning af ægvægt, til høner over 50 uger.
  • Fase 2 til høner under 65 uger med en ydelse under 90% æglægning.
  • Fase 3 til høner over 65 uger med en ydelse under 90% æglægning.

Det er vigtigt, at du kender hønernes daglige foderoptagelse, for at du kan anvende den blanding af fjerkræfoder, der bedst kan udnytte hønernes potentiale.

Høns og fjerkræ
Æglæggende høns