Vi kender ikke afregningsmodellen, med ved fra Arlas Klimatjek, at udbytte pr. ha og foderudnyttelse påvirker klimaaftrykket og her kommer ensilering ind i billedet.
Højere udbytte sænker klimaaftrykket, men det handler ikke kun om at hente mere tørstof pr. ha. Højere udbytte fås også ved at passe bedre på det udbytte, der nu engang er høstet. Det er nemlig det ensilerede udbytte, der tæller. Vi står netop foran ensilering af årets majshøst, samt høst af de sene slæt græs. Ensilering er et naturligt konserverings-forløb, der med ensileringsmidler kan gøres mere effektiv. Ved målrettet anvendelse af ensileringsmidler kan der bevares mere tørstof, energi og protein. Et højere ensileret udbytte – i form af flere FE/m3 – er derfor med til at sænke klimaaftrykket.
En høj foderudnyttelse er også med til at trække klimaaftrykket i den rigtige retning. Varmedannelse i ensilage efter åbning udhuler ensilagens energiindhold, og den energi der aldrig når frem til foderbordet kan køerne ikke producere mælk af. Det er forklaringen på, at køerne somme tider ikke malker så godt på et parti ensilage, som foderplanen forventer. Når det sker, kompenseres der typisk med ekstra tilskudsfoder for at nå det ønskede ydelsesmål. I en foderkontrol viser dette sig ved et fald i foderudnyttelsen, og det trækker klimaaftrykket i den forkerte retning. Tilsætning af stabiliserende ensileringsmidler kan øge ensilagens holdbarhed efter åbning. På den måde kan man mindske tab af energi i form af varmedannelse og dermed bevare eller forbedre foderudnyttelsen.