Kontakt os
Bliv en del af noget større. Vi skaber værdi for vores ejere og dansk landbrug
Om DLG / Hvem er vi / Bliv medejer

Bliv medejer af DLG

DLG skaber værdi til gavn for vores ejere og dansk landbrug.

DLG-koncernen er Europas største grovvareselskab. Vi er andelsejet af danske landmænd og har siden starten i 1969 arbejdet for at servicere vores kunder og ejeres produktion. Vores mål er at optimere landman­dens produktionsøkonomi, konkurren­ceevne samt levere service og produkter af højeste kvalitet. Kernen i DLG er vores ejere. Som medlem af DLG bliver du en del af et af Danmarks store landmandsejede andelsselskaber. Vores vigtigste formål er at virke til gavn for vores ejere og dansk landbrug.

Læs mere i vores Medlemsfolder og læs vores vedtægter

Medindflydelse

Som ejer har du indflydelse på beslut­ningerne i DLG. Du inviteres årligt til et valg- og regnskabsmøde i én af DLG's forretninger, hvor du får præsenteret regnskabet og kan stille spørgsmål til ledelsen. På møderne er du også med til at vælge medlemmerne til DLG's repræsentantskab - og du kan selv stille op som kandidat. 

Kontante fordele

Som medejer af DLG opsparer du andelskapital i forbindelse med DLG's overskudsdeklarering. Fra 1996 til 2015 er der fordelt 1 mia. kr. til vores ejere. Som A1-medlem eller majoritetsejer af et A-medlem i DLG får du og din ægtefælle/samlever i fast forhold desuden en gratis dødsulykkeforsikring med i dit medlemskab. Hvis én af jer dør i en ulykke, får den efterladte udbetalt 200.000 kr. Beløbet fordobles, hvis du betaler 55 kr. om året.  Forsikringen dækker vel at mærke både under arbejde, i fritiden og på rejser.
 
Du har også mulighed for at supplere med en invaliditetsulykkesforsikring. Læs mere om vores forsikringer. Læs om vilkår for den kollektive døds- og invaliditetsulykkesforsikring (Gælder fra den 1. januar 2017 og træder ift. eksisterende medlemsforsikringer i kraft ved evt. fornyelse pr. 1. juli 2017 - se her for yderligere information). Vil du bestille en eller flere forsikringsdækninger, eller ønsker mere information om forsikringer, så udfyld og print bestillingskuponen. Portoen er betalt. 

Hvem kan blive medejer?

Personer og virksomheder med aktiviteter inden for landbrug, gartneri, skovbrug eller lignende kan blive ejer af DLG. I DLG's vedtægter kan du læse mere om de forskellige medlemstyper.

Indmeldelse

For at blive medlem af DLG skal du udfylde en indmeldelsesblanket. Du kan bruge et af de aktuelle link her eller kontakte din lokale DLG-forretning

Gratis dødsulykkesforsikring

Landbruget er et risikofyldt erhverv, og din bedrift er afhængig af, at du kan tage fat hver dag. Derfor må du også tænke på, hvordan du bedst sikrer dig selv og din familie økonomisk tryghed i hverdagen, hvis en af jer kommer ud for en ulykke.

Mere information

Læs om dine muligheder for at sikre dig - eller ring til din lokale DLG-forretning, hvis du vil vide mere. Find din lokale afdeling.
Læs vores medlemsfolder: 'Ejerskab giver værdi'
Vedtægter for DLG A.M.B.A november 2015
Tryghed i hverdagen med DLG's medlemsforsikringer