MATIF Møllehvede
22. marts 2017 18:29
september 2017 termin
167,75€
-1,03%
MATIF Raps
22. marts 2017 18:29
august 2017 termin
370,50€
0,27%
CBOT Sojaskrå
23. marts 2017 5:00
juli 2017 termin
326,90$
0,00%
CBOT Sojabønner
23. marts 2017 4:50
juli 2017 termin
1008,75$
-0,15%
Kontakt os
Om DLG / Investor / CSR

Socialt ansvar og bæredygtighed – CSR

Som Europas største grovvareselskab spiller DLG en vigtig rolle som både indkøber og leverandør af råvarer, afgrøder, foder og øvrige input i første led i produktionen af fødevarer. Sammen med vores fødevarevirksomheder og energiforretning betyder det, at vi indtager en central placering indenfor både den danske og europæiske landbrugs- og fødevareklynge. Det stiller krav til, at DLG har fokus på alle led i værdikæden samt vores sociale ansvar og bæredygtighed (CSR).

DLG’s arbejde med social ansvarlighed og bæredygtighed (CSR) er bundet op på FN’s Global Compact, der er et internationalt initiativ med ti principper for ansvarlig virksomhedsdrift. Derfor arbejder vi målrettet med at indarbejde Global Compact-principperne for henholdsvis menneskerettigheder, arbejdstagerettigheder, miljø og antikorruption i koncernens daglige drift. Samtidig forpligter DLG sig til at kommunikere aktivt om koncernens CSR-aktiviteter og resultater i en årlig fremskridtsrapport - en såkaldt Communication on Progress (COP).

I DLG arbejder vi strategisk med social ansvarlighed og bæredygtighed. Det betyder, at vi har prioriteret vores indsats indenfor fire områder, der er kritiske for forretningen, og hvor effekten af indsatsen er størst:

  • Ansvarlig leverandørstyring     
  • Ressourceeffektivitet
  • Fødevaresikkerhed og kvalitet
  • Diversitet

Der er oprettet arbejdsgrupper med ledende medarbejdere, der har som ansvar at udforme og implementere initiativer indenfor hver af de fire fokusområder. 

I 2014 vedtog DLG’s koncernledelse en koncerndækkende CSR-politik. Politikken tager udgangspunkt i Global Compact, DLG’s kerneværdier og vores grundlæggende tilgang til social ansvarlighed, nemlig at indsatsen skal være strategisk, væsentlig og praktisk. Du kan læse mere om vores CSR-politik her. 

Social ansvarlighed indgår som et vigtigt element i de løbende optimeringer af koncernen. Det gælder især vores arbejde med mangfoldighed og kvinder i ledelse, men også vores arbejdsmiljøarbejde og implementeringen af koncernens antikorruptionspolitik. Koncernen har i 2015 og 2016 udarbejdet og implementeret en diversitetsstrategi. Den indebærer bl.a. måltal for at få flere kvinder i bestyrelsen, ligesom der er udviklet en politik for at få flere kvinder i de alle ledelseslag. Vi har også arbejdet målrettet mod at implementere vores antikorruptionspolitik.

Vores COP fungerer som vores redegørelse for samfundsansvar og kravene til FN’s Global Compact.

Læs vores CSR Communication on Progress 2016 her


DLG Årsrapport 2016
DLG Indblik 2016
Se strategifilmen: Tilbage til kernen i DLG