Kontakt os
Vi bringer ny, værdifuld viden til verdens vigtigste erhverv
Om DLG / Kerneforretningen / Forskning & Udvikling

Forskning og Udvikling

DLG-koncernen arbejder målrettet med forskning og udvikling. Vi udnytter koncernens størrelse og globale udsyn med en lokal tilstedeværelse – det er med til at skabe nye innovative løsninger, som giver mest værdi for landmanden.

Det er en vigtig grundsten at kunne overføre videnskab til praksis, så landmanden kan implementere vores innovative løsninger i produktionen. Vi ønsker, at vores forskning kan optimere landmandens økonomi, så vi er den foretrukne samhandelspartner inden for koncernens forretningsområder.

For at opnå den mest specialiserede viden, har vi i DLG en række samarbejdspartnere. Det er en uundværlig del af vores forskning og udvikling at der bliver bidraget fra forskellige organisationer så vi kan specialisere os mest muligt, til fordel for hele verdens landmænd. 

Læs om forskning og udvikling:

Hans Aae
Hans Aae
Direktør, Forskning og Udvikling, fagansvarlig - svin

Samarbejdspartnere

Sejet Planteforædling
Nørremarksvej 67
8700 Horsens
+45 75 68 21 77
sejet@sejet.dk

Sejet Planteforædling har siden 1947 varetaget landbrugets interesser i forædling af moderne kornsorter. Der arbejdes kontinuerligt med at skabe nye og forbedrede sorter, som er tilpasset nutidens krav, og som kommer landbruget og planteavlerne til gode. DLG ejer 100% af selskabet.  Sejet Planteforædling er i dag en udbygget og moderne forædlingsvirksomhed i konstant udvikling med eget forædlingsprogram og et stort repræsentationsprogram i udlandet. 

Sejet benytter de nyeste teknologier som fx genmarkører og har eget forædlingsprogram inden for vårbyg, vinterbyg, vinterhvede og vintertriticale. Sejet Planteforædling har stor succes med egne sorter som fx Benchmark, Matros, Flair, Evolution og Sebastian og arbejder tæt sammen med forædlingsfirmaer i en lang række lande i Europa. 

Sejet sikrer, at det kun er de sorter med en optimal profil, der videreføres ved hjælp af en præcis kvalitetssikring. 

Tilknytning til DLG
Sejet Planteforædling har med sin forskning og udvikling en central rolle for fremtidens landbrug og er med til at styrke DLG's konkurrenceevne.
Calcialiment
ZI de la Gare
22690 Pleudihen sur Rance
+ 33 (0) 2 96 83 21 42
contact@calcialiment.fr
En del af Vilofoss
Calcialiment er blandt Frankrigs største leverandører af vitaminer og mineraler til den franske svineproduktion. Calcialiment

 tilbyder produkter og serviceydelser til svineproducenten som fx smågrisefoder og premix. Calcialiment satser meget på udvikling og innovation - for fortsat at kunne give grisen den bedste start på livet - og har eget forskningscenter i form af en forsøgsgård i Bretagne i Frankrig. DLG ejer 100% af virksomheden. 

Tilknytning til DLG
Calcialiment fremstiller og udvikler vitaminer og mineraler, og er en del af Vilofoss-gruppen. Igennem de aktiviteter, som Calcialiment har, er DLG fremtrædende på det franske marked for vitaminer og mineraler. 

Aarhus Universitet Foulum
Blichers Alle 20
8830 Tjele
OM AU FOULUM
AU Foulum er en del af Aarhus Universitet og er beliggende i Foulum, øst for Viborg. AU Foulum huser store dele af universitetets forskning i fødevarer og jordbrug. Forskningsemnerne omfatter husdyr, planter, fødevarer, økologi, bioenergi, miljø, klima, jord, genetik og teknologi.
Seges
Agro Food Park 15
8200 Aarhus N
SEGES arbejder med alt, der har med landbrugsdrift at gøre og mere til. Fra de store landbrugsfaglige emner inden for planter, miljø, dyrehold og økologi til økonomi, skat, jura, it, arkitektur, regnskab, HR, undervisning og naturpleje. Det sker i tæt samarbejde med universiteter, ministerier, virksomheder og interesseorganisationer i både ind- og udland.
Schothorst Feed Research
Meerkoetenweg 26
8200 AM Lelystad
info@schothorst.nl

Schothorst Feed Research (SFR) er en uafhængig privat forsknings- og konsulentvirksomhed inden for husdyrernæring. Målet er at implementere viden til foderløsninger, der giver høj produktivitet og er praktisk og økonomisk profitable for svineproducenter. Seks procent af verdens svineproducenter, der bruger færdigfoderløsninger, anvender SFR konceptet. Fodringsforsøgene laves på højproduktive dyr og med fabriksfremstillet foder. Anbefalinger og tabelværdier opdateres årligt, så den nyeste viden bliver brugt.