Kontakt os
Økologisk rekord i DLG
Om DLG / Presse / Nyheder
3. marts 2017

Økologi i DLG steg med 30% i 2016

Forbrugerne efterspørger økologi i stigende grad, og det kan landbruget og DLG også mærke. DLG arbejder målrettet på at videreudvikle den stærke position på økologi, og havde sidste år en rekordstor økologisk foderproduktion, som steg med næsten 30%.

Salget af økologiske fødevarer fortsætter med at stige i landets supermarkeder, der alle promoverer sig på økologi. Udviklingen mærkes direkte i DLG, der spiller en markant rolle i at sikre den økologiske fødevareproduktion.

Økologisk rekord

DLG har løbende udvidet produktionen af økologisk foder for at holde trit med den konstant øgede efterspørgsel. Det betyder, at vores økologiske foderfabrik i Skave i Vestjylland måned efter måned slår produktionsrekord.

”Vi er Danmarks klart største og førende producent af økologisk foder. Salget steg med næsten 30% alene siden 2015. Det har vi kunnet håndtere uden problemer, selvom der er særligt strenge krav til at håndtere både råvarer og det færdige produkt. Det skyldes ikke mindst faste, strikse procedurer og mange års erfaring med at håndtere økologiske varer. Det er afgørende, at vores kunder ved, at de kan stole på os 100%,” siger Henrik Kløve, chef for økologi i DLG.

”Fortsætter den nuværende efterspørgsel fra landbruget på økologisk foder fra DLG, skal der omlægges arealer svarende til 30.000 tons afgrøder i 2017. Vores største udfordringer er at skaffe nok råvarer og korn til den stigende efterspørgsel på økologiske varer, og derfor er vi i høj grad interesseret i at komme i kontakt med flere økologiske planteavlere,” siger Henrik Kløve.

DLG vejleder de mange landmænd, der ønsker at omlægge til økologi, så de kan komme i gang med at producere hurtigst muligt. Alene sidste år var 450 af de 1.128 landmænd, der søgte om at udvide deres økologiske areal, helt nye økologer. 

Øjeblikkelig levering af non-gm foder 

”Da Arla i efteråret 2016 barslede med produktion af non-GM-mælk, kunne vi øjeblikkeligt levere foderet baseret på vores langvarige erfaring fra vores økologiske produktion, der altid bruger non-GM-råvarer. Vi var først med kvægfoder baseret på non-GM-soja i 2016, hvilket beviser vores omstillingsparathed og evne til at levere produkter efterspurgt i markedet,” siger Henrik Kløve.

Økologi og velfærdskyllinger

Markedet viser stigende interesse for økologiske slagtekyllinger og slagtekyllinger, der er opdrættet under særligt dyrevenlige forhold. Henrik Kløve siger: 
”DanHatch, hvor DLG ejer 50%, og DLG komplementerer hinanden på glimrende vis. DanHatch har netop startet en specialproduktion af daggamle kyllinger til produktion af økologiske- og velfærdskyllinger samtidig med, at DLG har opbygget et stærkt fodersortiment til disse produktioner, så det er også et område, der virkelig rykker på økologi.”

Økologi i vækst
Henrik Kløve
Underdirektør - økologi - kvæg
Hold dig opdateret på nyheder om økologi
Svin øko rød
Find din økologiske kvægsælger
Marken øko rød
Find din DLG-konsulent fjerkræ økologi
Læs om sporbarhed og dokumentation
Tilmeld dig vores økologiske nyhedsbrev
Økologi
Økologi