Kontakt os
DLG’s nye smågrisefoder StartGris/VækstGris: Imponerende tilvækst på over 500g
Om DLG / Presse / Nyheder
25. maj 2018

Smågrisefoder: Imponerende tilvækst på over 500g

Svineproducent Poul Goul Jensen var blandt de første, der i efteråret 2017 skiftede til DLG’s nye smågrisefoder StartGris/VækstGris. De to seneste kvartaler har han haft en tilvækst på godt over 500 g om dagen.

Det er svært for Poul Goul Jensen (45) ejer af Allegaarden A/S i Spøttrup i Salling i Midtjylland ikke at være tilfreds med udviklingen i smågrisestalden. Han har en svinebesætning på 1.200 søer og producerer knap 42.000 smågrise om året. 

Smågrisefoder DLG Poul Goul”Siden vi skiftede til det nye smågrisefoder, har vi virkelig rykket os meget til en stærk stigende tilvækst på godt over 500g daglig. Det er en kæmpe tilfredsstillelse at vide, at vi har resultater helt i toppen (jf. SEGES P-Rapport, svarende til toppen af den bedste fjerdedel red.). Vores klimastald er gået fra propfyldt til 20% ekstra plads i stalden, så det er en stor fornøjelse og virkelig noget, der er med til at skabe jobglæde blandt mine fire medarbejdere,” siger Poul Goul Jensen om skiftet til DLG’s smågrisefoder StartGris/VækstGris. Han fortsætter:

”Samtidig er vores medicinforbrug halveret, mavesårsgrise findes slet ikke, og vi har reduceret antallet af døde grise, som ligger på et meget lavt niveau. Vores foderforbrug er også faldet, vi sælger meget hurtigere grisene, og så er vores tyske kunder, der køber vores grise endnu mere tilfredse med de grise, som de modtager. Så det er ikke underligt, at vi har svært ved at få armene ned i forhold til de flotte resultater,” siger han.

Læs også om svineproducent Anders Ørts: "Det er en fornøjelse at passe grise, når det går så godt".

Svineproducent: Keep it Simple

Poul Goul Jensen har været kunde hos DLG i over 20 år, lige siden han blev selvstændig i 1997. For ham er det vigtigt, at tingene gøres så nemt og direkte som muligt i en travl hverdag. 
Smågrisefoder DLG Poul Goul Jensen”Vi er meget aktive brugere af DLG’s Kundeportal og køber alle vores ting på kundeportalen. Her kan jeg og mine medarbejdere nemt sidde og få overblikket over alle indkøb hos DLG. Det fungerer bare rigtig godt – det er virkelig nemt og overskueligt – også med appen på telefonen. I det hele taget er min tilgang til at være svineproducent og landmand at gøre det så enkelt og nemt som muligt i vores griseproduktion: Keep it Simple – det giver resultater.” 

”Det er vigtigt for mig at have et langvarigt og tillidsfuldt samarbejde, hvor vi netop løser opgaver og udfordringer i fællesskab. Det fungerer bare rigtig godt sammen med DLG’s gode medarbejdere og konsulenter. De er rigtig gode til at ramme det rigtige handelstidspunkt til de rigtige priser, når vi køber korn. Det kan betyde rigtig mange penge på bundlinjen. Det har DLG været rigtig gode til at ramme de sidste mange år. Stabilitet, tillidsfuldt samarbejde, god sparring og rådgivning får jeg med DLG, og det er afgørende for mig, da jeg forventer at være svineproducent i mange år endnu.”

Læs også om Hans Christian Carstensens erfaring med StartGris/VækstGris: "Sindssygt vigtigt, at smågrisene får en god start"

Om DLG StartGris/VækstGris
Tilvækst i toppen af den bedste fjerdedel i DK, jf. SEGES P-Rapport 
Mere homogene grise
Lavt foderforbrug jf. SEGES
Lav dødelighed jf. SEGES

 

 

Om Allegaarden og handel med DLG
Allegaarden A/S i Salling har grise på tre ejendomme og køber alt ind direkte ved DLG og har ikke planteavl. Svineproducent Poul Goul Jensen er meget glad og tilfreds bruger af DLG’s Kundeportal, hvor han køber alle sine produkter til stalden og køber svinefoder på kontrakt.  

1. ejendom: Sostald med 1.200 søer og smågrise op til 7kg. Sofoderet er tre DLG-blandinger: To standardblandinger Drægtig Profil til de drægtige søer og Repro Enhed til reproduktionen. Desuden får de diegivende søer en DLG-blanding til vådfoder med syre, som er tilpasset forholdene på Allegaarden. Smågrisene i farestalden får DLG’s smågrisefoder PrimeFeed Midi Müsli, så de vænner sig til strukturen og smagen af smågrisefoderet. Poul køber desuden kartoffelmel og Desinfektion og Stalosan F af DLG.  

2. ejendom: I klimastalden produceres knap 42.000 smågrise om året, som starter på PrimeFeed Midi Müsli og efterfølgende får DLG’s nye smågrisefoder Startgris/Vækstgris, som ekspandat og tørfoder.

3. ejendom: Slagtesvinestald fra 7-30kg får tilskudsfoder Semi Soya, som blandes med hvede og byg. 

Smågrisefoder DLG Poul Goul Jensen

 
➼ Læs mere om PrimeFeed smågrisefoder