Af Cand. Agro. Dorte Bossen
Effekten af at anvende forgæringsfremmende ensileringsmidler kan ikke ses med det blotte øje, hvorimod de stabiliserende ensileringsmidlers effekt er mere iøjnefaldende, i form af mindre skimmel og bedre holdbarhed efter åbning. Derfor giver anvendelse af de forgæringsfremmende midler fra tid til anden anledning til drøftelse. Der bør dog imidlertid ikke herske tvivl om midlernes positive effekt.
En gruppe svensk-amerikanske forskere, har for nylig samlet viden om netop effekten af forskellige typer ensileringsmidler. Gruppen konkluderer, at forgæringsfremmende midler, som primært er baseret på homofermentative mælkesyre-bakterier, har en meget positiv effekt på ensilagekvalitet og –mængde, såvel som på mælkeydelse og tilvækst. Forskergruppens konklusioner omkring effekten på ensilagekvalitet og mængde, er baseret på en tværgående analyse af data fra 131 forsøg, hvor ubehandlet ensilage blev sammenlignet med ensilage der var behandlet med homo-fermentative mælkersyrebakterier.
Anvendelse af forgæringsfremmende ensileringsmidler påvirker ensileringsprocessen positivt, og effekten ses på analysen af den ensilerede afgrøde. Den svensk-amerikanske forskergruppe konkluderer, at de forgæringsfremmende ensileringsmidler anvendt på græsensilage resulterer i mere mælkesyre, mindre eddikesyre, mindre smørsyre, mindre nedbrudt protein målt som lavere indhold af ammonium-N, og mindre tab af tørstof under ensilering. Ændringerne i syre-profil og lavere indhold af ammonium-N giver tilsammen ensilagen en bedre foderværdi. Tillige er det mindre tørstoftab under ensilering er ensbetydende med, at der er flere netto-foderenheder tilbage i siloen, når ensileringsforløbet er afsluttet.
Anvendelse af forgærningsfremmende ensileringsmidler har også en positiv effekt på mælkeydelse, tilvækst og foderudnyttelse, skriver den svensk-amerikanske forskergruppe. Den bagved liggende sammenhæng er dog ikke dog ikke fuldstændigklarlagt. De målbare ændringer af ensilagekvaliteten kan ikke forklare hele stigningen i det ydelsesrespons der opnås i forsøg. Derfor er der sandsynligvis også andre forhold, som har betydning for den positive ydelseseffekt. Flere teorier er fremsat i den forbindelse. Nogle forskere peger på, at et lavere indhold af uønskede bakterier (f.eks. Listerie) og toxiner i den behandlede ensilage kan være en del af forklaringen. I laboratorie-forsøg har andre forskere fundet en lavere methan-dannelse ved in-vitro omsætning af behandlet ensilage. Lavere methandannelse er i fodringsforsøg forbundet med højere foderudnyttelse. Sidstnævnte resultater knytter sig til specifikke stammer af enkelte bakterier.
Uagtet at virknings-mekanismerne bag de forskellige forgæringsfremmende midler ikke er fuldstændig klarlagt, så er de positive resultater på ensilagekvalitet, ensilageudbytte og mælkeydelse ikke til at tage fejl af, og de er til hver en tid værd at gå efter.
Resultaterne i denne artikel er hentet fra et omfattende litteratur-review, skrevet af forskerere med stor erfaring omking forsøg med ensileringsmilder, bragt i det amerikanske tidsskrift Journal of Dairy Science.