Kontakt os
Service & Energi / Energi / Naturgas

Naturgas - Udnyt de frie markedsvilkår og spar penge på naturgassen

Lad os sammen gennemgå jeres behov, så giver vi et konkurrencedygtigt tilbud, der passer til jeres virksomhed. Vi foretager leverandørskiftet hos jeres nuværende leverandør med en måneds varsel. Det er derfor nemt at skifte leverandør - helt uden ekstra omkostninger.


Naturgasaftaler

1. Fastprisaftale på naturgas - Ingen ubehagelige overraskelser

Har din virksomhed brug for budgetsikkerhed? Så er en fastprisaftale løsningen for dig. Vi aftaler en naturgaspris ved kontraktstart. Herefter ligger prisen fast, måned efter måned. Det giver dig fuldt overblik over dine omkostninger og uafhængighed af prisudsving i naturgasmarkedet.

2. Børsprisaftale på naturgas - Fleksibilitet 

Ønsker du en pris, der følger udviklingen på naturgasmarkedet? Så skal du vælge en Børsprisaftale. En Børsprisaftale følger normalt prisen på den nordiske gasbørs Gaspoint Nordic (GPN). Alternativt kan du vælge en aftale, der følger en af de udenlandske børser NCG og TTF.  Forbruget bliver afregnet til prisen på en af de 3 gasbørser plus et fast tillæg. Denne aftale kan også kombineres med en fastprisaftale, hvor du låser en del af jeres forbrug fast. Herved opnår du fordele ved begge aftaler, så en del af forbruget bliver afregnet til fastpris og en anden del efter den valgte gasbørs.
En anden mulighed er at indgå en aftale, der følger udviklingen i oliepriserne.

3. Variabel prisaftale på naturgas - Ingen binding 

Med en variabel månedspris følger prisen den aktuelle udvikling i markedspriserne på naturgas. Prisen ændrer sig en gang om måneden og fastsættes løbende på baggrund af noteringerne på naturgasbørsen.

Variabel månedspris er inkl. omkostninger til transmission og lager, som fastsættes af Energinet.dk


 

Sammenligning af aftaler:

 Variabel pris og børsaftale

Fordele:
  • Få fordel af et eventuelt fald i markedspriserne

  • Intet tillæg for at låse prisen fast


Ulemper:

  • Du kender ikke dine fremtidige omkostninger til naturgas

  • du har selv risikoen for eventuelle stigninger i markedsprisen


Fastprisaftale 


Fordele:

  • Overblik over fremtidige omkostninger

  • Ingen risiko ved eventuelle prisstigninger        


Ulemper:

  • Ingen fordel af et eventuelt prisfald                                    

  • Tillæg for at låse prisen fast


 
 
 
Kontakt din lokale DLG Energi kontaktperson og få den aftale, der passer bedst til dig
Vi sætter en ære i at levere en god service, og det omfatter også en korrekt faktura til tiden. Har du spørgsmål til fakturaen, er du altid velkommen til at kontakte os.

DLG Nordjylland 3368 7000
DLG Vestjylland 3368 7250
DLG Østjylland 3368 6300
DLG Sydjylland 3368 5300
DLG Fyn         3368 5100
DLG Øst         3368 4200
 
Energi
DLG og DCC Energi i tæt samarbejde
DLG og DCC Energi dannede i 2015 et stærkt energipartnerskab. Det nye selskab er en af de førende energiforretninger i Danmark og henvender sig til både private, erhverv og landbrug.

Landbruget serviceres fortsat gennem DLG Energi, der tilbyder en bred vifte af energiprodukter og energiservices, herunder diesel, fyringsolie, brændstofkort, smøreolier, biobrændsel, elektricitet og naturgas.   
Vores absolutte styrke er vores stærke lokale tilstedeværelse. Vi udnytter i fællesskab vores vidtrækkende erfaringer i energisektoren til at levere produkter og service i verdensklasse til både eksisterende og nye kunder. Energipartnerskabet er bl.a. Danmarks største Shell forhandler.