Hvis vi kigger lidt nærmere på magnesium, som er en af de helt essentielle mineraler i forhold til malkekøer, så viser grovfoderanalyserne, hentet fra Landbrugsinfo, følgende variation indenfor hhv. 2.slæt kløvergræsensilage og majsensilage i de seneste år:
 |
 |
Overordnet set en tendens til et stigende indhold generelt, men stadig med stor variation mellem årene. Indholdet i 2019, var for eksempel væsentligt lavere end årene før og efter, især i græsensilagen.
Dykker vi så ned i analyserne for 2021-høsten på disse to typer af ensilage, så ser vi følgende værdier:
|
Magnesiumindhold (g/kg TS) |
Gns. indhold |
10 % nedre indhold |
10 % øvre indhold |
| 2. slæt kløvergræsensilage | 2,2 | 1,8 |
2,6 |
| Majsensilage | 1,1 | 0,9 | 1,3 |
Tabel 1: Magnesiumindhold i 2021 ensilage (kilde: Landbrugsinfo)
Ved 10 % nedre og øvre indhold, er det gennemsnitsindholdet for de 10 % af prøver med hhv. lavest og højest indhold, og disse tal viser således spredningen i magnesiumindholdet, der er på de analyserede prøver.
Når vi ikke har en mineralanalyse på den ensilage der fodres med, så er bedste bud at anvende landsgennemsnittet, hvilket derfor er normal praksis i foderoptimeringen generelt. Reelt er der dog herved en risiko for både at tildele mere end koen egentligt har brug for, eller at tildele for lidt mineraler, hvorved køerne derfor ikke kan producere den forventede mælkemængde. Først nævnte scenarie vil højst sandsynligt ikke påvirke koen fysiologisk, men der ville i et sådan tilfælde være mulighed for at spare på tildelingen via den supplerende mineralblanding, og derfor være en økonomisk gevinst at hente.
Som det ses af tabel 1, så er indholdet af magnesium ca. det dobbelte i græsensilagen i forhold til majsensilagen. En anden væsentlig faktor for behovet for supplerende magnesium via mineralblandingen er derfor forholdet mellem græs og majs i foderrationen.
Med udgangspunkt i tabelværdierne i tabel 1, viser tabel 2 herunder forskellen i magnesium-forsyning af koen via grovfoderet ved en ration med ca. 2/3 majs og 1/3 græs i den første række, og så den modsatte situation med 1/3 majs og 2/3 græs i den nederste række.
| Majs/Græs |
Gns. |
Min. |
Max. | |||
| Total | g/kg TS | Total | g/kg TS | Total | g/kg TS | |
| 64/36 | 66,1 | 2,4 | 63 |
2,2 | 68,6 |
2,5 |
| 36/64 | 67,5 | 2,5 |
64,8 | 2,4 |
73,7 | 2,7 |
Tabel 2: eksempel på konsekvensberegning af grovfoderandellen i totalrationen på magnesiumbidraget i 2021 ensilage.
Har man ikke mineralanalyser af eget grovfoder og der derfor tages udgangspunkt i gennemsnitsindholdet af magnesium fra landbrugsinfo, er forskellen mellem en majsbaseret og en græsbaseret ration ikke ret stor – og argumentet om at forholdet mellem majs og græs i rationen er vigtigt, kan synes uholdbart. Men når de reelle værdier for magnesiumindholdet ikke kendes, så viser spredningen på analyserne, at det kan godt være vi regner med, at vi via grovfoderet tildeler 2,4-2,5 g/kg TS. men alt efter om det er en majsbaseret eller græsbaseret ration, så tildeles der er sted mellem 2,2 g og 2,7 g magnesium pr. kg TS, altså en forskel på 0,5 g/kg TS.
Hertil kommer så også hensynet til indholdet af kalium i foderrationen, da højt Kaliumindhold kan påvirke optagelsen af magnesium. Denne faktor er dog udeladt i eksemplet her.
Det er derfor virkelig vigtigt, både at tage højde for grovfodersammensætningen i rationen, men også at kende mineralindholdet i den anvendte ensilage. Vi anbefaler derfor altid, at man får taget analyse af sit grovfoder. Ved kendt magnesiumindhold kan mineralerne netop tilpasses korrekt og køerne sikres optimal forsyning.
Vil du vide mere? Så tag fat i din Vilofoss-konsulent.