Næringsværdier er ikke statiske

Råvarer er biologisk materiale og derfor varierer deres næringsværdiindhold helt naturligt. Vejret, gødskning, høsttidspunkt osv. har stor betydning for næringsstofindhold i start-råvaren. Dertil kommer, at de kraftfoderråvarer, som vi typisk bruger på kvægbesætningerne, i langt overvejende grad er biprodukter fra anden produktion. Dette gælder alle former for skrå, kage og glutenprodukter.

I produktionen af disse produkter vil der således være fokus på at optimere på den primære vare, såsom olie eller stivelse, og det vil således være på den primære vare, at der er fokus på at holde en given kvalitet. Restproduktet kommer derfor til at absorbere hele variationen fra råvaren, samt alle forskelle der er i produktionen.

Lad os bruge rapskager som eksempel

Rapsolien bruges i stort omfang til human ernæring, eksempelvis i smørbart smør, og restproduktet fra olieudvindingen er vores rapskager.

• Oliemøllerne har forskellige produktionsforhold, og det giver dem forskellig effektivitet mht. at udvinde olien. Derfor er der ofte forskel i olieindholdet fra leverandør til leverandør.
• En optimering i produktionen på en oliemølle, således at de får presset mere olie ud af frøet, vil ændre olieindholdet i kagen. Det er ikke altid, at den type oplysning kommer videre fra fabrikken, da de har øjnene rettet mod olieudbytte, samt oliens kvalitet.
• Forskelle i produktionspraksis fra oliemølle til oliemølle resulterer også i forskelligt næringsindhold i rapskagen ud over olieindhold. Når olien oprenses, er der eksempelvis en lecitinfraktion. Nogle møller praktiserer at føre denne fraktion tilbage til rapskagerne, mens andre fabrikker har mulighed for at skille den fra i så ren en fraktion, at den kan sælges som højkvalitetsprodukt til andre foderproduktioner.

Med de ting in mente skal man være realistisk omkring tabelværdier, samt den værdi der sættes på følgesedlen til en råvare.

Tabelværdier på råvarer er kun en gennemsnitsværdi i et reelt varierende marked.

Det afspejles også på følgesedler/indlægssedler, hvorpå garantierne for råvaren er beskrevet, men hvor tolerancerne på den garanti er relativt bredde. Eksempelvis er det tilladt at en rapskage med en garanti på 30% protein må svinge mellem 27-33% protein. Dette er for at afspejle netop de faktorer, som er angivet i punktform ovenfor, samt den naturlige variation, som råvaren medbringer fra marken.

Man kan mene, at biproduktet trods alt også er en vare der betales mange penge for, og derfor burde man kunne stille høje krav til en stabil kvalitet. Dog bliver man nødt til at sætte det lidt mere i perspektiv – råvarens variation skal placeres et sted, og det bliver ikke i Kærgaard smøren!

Produktionsforhold og optimering er en konkurrenceparameter oliemøllerne imellem, og det kan derfor være svært dels at få oplyst i detaljer hvordan en produktion foregår, og dels at få at vide på forkant, hvis der foretages en optimering af produktionen. Det betyder, at den bedste mulighed for at vide noget om råvaren, er at få leveret fra den samme oliemølle fra gang til gang, og evt. en oliemølle man på en eller anden vis har en relation til.

I sidste ende er en analyse af hver råvarebatch dog det eneste reelle tiltag, der giver et sikkert kendskab til kvaliteten. Her er det en fordel at indkøbe en blanding i stedet for de enkelte råvarer.

DLG udtager prøver af alle råvarer, der kommer ind på fabrikkerne, og der foretages løbende justeringer på batchniveau. Samtidig vil den brede sammensætning af råvarer, som man får i en kraftfoderblanding, bidrage til et mere ensartet næringsstofindhold. Således kan vi sikre, at foderet er produceret med repræsentative næringsværdier, der medvirker til at reducere variationen på foderbordet ude i besætningerne.

Har du spørgsmål til artiklen eller overvejelser i forbindelse med din egen fodring er du velkommen til at kontakte din DLG-salgskonsulent og få en yderligere snak.