MATIF Møllehvede
22. marts 2017 18:29
september 2017 termin
167,75€
-1,03%
MATIF Raps
22. marts 2017 18:29
august 2017 termin
370,50€
0,27%
CBOT Sojaskrå
23. marts 2017 5:00
juli 2017 termin
326,90$
0,00%
CBOT Sojabønner
23. marts 2017 4:50
juli 2017 termin
1008,75$
-0,15%
Kontakt os
Om DLG / Presse / Nyheder
16. april 2015

DLG: Stort vækstpotentiale for Danægs finske opkøb

Danæg Holding A/S har købt 24% af aktierne i finske Munax Oy - Finlands mest innovative ægproducent

DLG-koncernen, der ejer 30 pct. af aktierne i Danæg Holding A/S, ser et stort vækstpotentiale på det finske marked med Danægs køb af 24% af aktierne i Finlands næststørste ægproducent, Munax Oy.

Munax har ca. 35% af markedet for æg og forarbejdede ægprodukter i den finske detailhandel og betragtes som landets mest innovative ægproducent.

Danæg har i dag aktiviteter i både Danmark og Sverige, og købet er en naturlig konsekvens af selskabets vækststrategi.

"I dag producerer vi kvalitetsprodukter med høj fødevaresikkerhed til det skandinaviske marked. De produkter efterspørges i stigende grad i resten af verden, og dem kan Danæg og Munax Oy levere. Danægs entre på det finske marked kan derfor bruges som springbræt til mere international vækst og eksport til en lang række lande, også uden for EU, " siger Ole Christensen, koncerndirektør i DLG og næstformand i Danæg Holding A/S.

DLG ser et stort potentiale for Danæg og for branchen som helhed efter et yderst positivt 2014. Danæg havde en omsætning på 1,1 mia. kr. i 2014.

"Det finske opkøb falder helt i tråd med vores ambitioner om at udvikle aktiviteterne i Danæg-gruppen. Samtidig styrker det producenterne i Danmark og Sverige, " siger Ole Christensen.

Om Munax Oy

Den finske ægproducent Munax Oy har ca. 35% af markedet for æg og forarbejdede ægprodukter i den finske detailhandel. Munax er Finlands næststørste ægproducent og betragtes, som den mest innovative i Finland.

Om DLG og Danæg

DLG-koncernen ejer 30% af aktierne med option på yderlige opkøb af 15% af aktierne i Danæg. DLG har ud over aktiviteterne i Danæg også 50% af aktierne i den store rugerivirksomhed DanHatch (daggamle kyllinger) med rugerier i Danmark, Polen og Finland. DLG-koncernen havde en omsætning i 2014 på 59,2 mia. kr.

Yderligere oplysninger

Koncerndirektør Ole Christensen, mobil: 4015 4841

DLG-koncernen er et af Europas største landbrugsselskaber og har i dag ca. 30.000 danske landmænd som ejere. Koncernens aktiviteter omfatter ud over grovvarer også grøntsager til catering og detailhandel, energi, byggemarkeder, telekommunikation, salg af potteplanter m.m.

DLG havde i 2014 en omsætning på 59,2 mia. kr. DLG-koncernen har 7.500 medarbejdere - heraf ca. 2.500 i Danmark.

Ole Christensen
COO