Kontakt os
Om DLG / Presse / Nyheder
13. december 2016

Program klar: DLG VækstForum 2017

DLG slår igen dørene op til det populære og velbesøgte VækstForum den 4. og 5. januar 2017. Programmet er på plads og er spækket med foredrag om, hvordan du skaber endnu mere værdi på marken, og planteavl bliver også denne gang suppleret af foredrag og udstillinger til svineproducenter.

Det omfattende program for DLG VækstForum er på plads, hvor samarbejdspartnere, leverandører og kunder samles til et fagligt, socialt arrangement med indlæg om planteavl og svin i starten af det nye år. 

”Vi er meget tilfredse med det spændende program, vi har sammensat, og vi håber på stor opbakning fra kunder og samarbejdspartnere. Der er næsten 30 foredrag at vælge imellem, så der burde være noget for enhver smag. Vores fokus vil være på opstart på vækstsæsonen og generel faglig opdatering, videndeling og netværk,” siger Jesper Andersen, DLG Øst, koordinator for DLG VækstForum. 

Den 4. og 5. januar er der foredrag om planteavl, mens der den 4. januar også er foredrag om svin. Der er udstillinger indenfor begge fagområder begge dage. Årets hovedtalere bliver Karen Hækkerup direktør for Landbrug & Fødevarer, formand i DLG Niels Dengsø Jensen og tidligere chefpolitiinspektør Per Larsen. 
Læs mere om programmet på VækstForum

Jesper Andersen
Teamleder, PA

 VækstForum 2017

 Herlufmagle-Hallen
 Ravnstrupvej 1
 4160 Herlufmagle


Tilmeld dig nyhedsbrevet om marken
Tilmeld dig vores nyhedsbrev om svin