Sejet forædler: Crispr vil kunne effektivisere forædlingen

Fire elementer skal være på plads, for at planteforædlingen fungerer: variation, udvælgelse, beskyttelse og opformering. Ofte er det kun de første to elementer, der bliver forbundet med planteforædling, men de to sidste er lige så vigtige.

Det fastslog Rasmus Hjortshøj, vinterbygforædler hos Sejet Planteforædling, til Tænketanken Frejs debatmøde ”Crispr – DNA som værktøj til mere bæredygtige fødevarer?” i Aarhus i denne uge. Her blev der diskuteret definitioner, etik, marked og praksis inden for forædling, GMO og crispr. 

Rasmus Hjortshøj gav et indblik i, hvordan en ny sort bliver til hos Sejet Planteforædling. Ni års arbejde gennemgået på et kvarter, som han selv beskriver det. 

"Det første punkt i forædlingen er skabelse af variation. Det sker, ved at vi krydser to såkaldte forældreplanter. Her kan vi bruge gamle landracer, for eksempel fra en genbank, eller vi kan bruge registrerede sorter fra os selv eller konkurrerende virksomheder. Derved laver vi nye sammensætninger af genetik, som vi kan vælge de bedste ud fra," fortæller Rasmus Hjortshøj.

Håber på Crispr i fremtiden

I Danmark er der forædlerret, som giver alle forædlere lov til at bruge en sort til krydsninger, når den er registreret. 

"Hvis man kigger på en sorts stamtræ, så kan man se, at forædleren har taget en af vores sorter og krydset med en af deres egne, og så har jeg måske krydset med den, hvorefter en helt tredje virksomhed har anvendt den, og på den måde får vi noget, der er rigtig godt," siger Rasmus Hjortshøj og understreger, at forædlerretten netop er grunden til, at han er modstander af muligheden for at tage patenter på sorter, som nogle parter ønsker.

"Som det er nu, har jeg fri adgang til alt genetikken, og det giver mig de bedste muligheder for at forædle. Det er næsten vigtigere, end om vi får lov at bruge crispr, for bliver der åbnet op for patenter, kan jeg pludselig ikke bruge halvdelen af det materiale, der er derude," siger Rasmus Hjortshøj.

Ved den traditionelle form for forædling er det ikke muligt at kontrollere processen på samme måde som med crispr-teknologien. Med crispr kan man nemlig selv bestemme præcis hvor i plantens DNA, der skal ske ændringer. Dog er det ikke lovligt at anvende forædlingsteknikken, da EU-domstolen i 2018 klassificerede den som GMO. 

"Vi håber meget, at vi får adgang til crispr, som er præcisionsforædling. Det vil gøre en del af forædlingsprocessen meget lettere, for så kunne vi tage den viden, vi har om generne og bruge den til at krydse mere præcist og effektivt," siger Rasmus Hjortshøj og understreger, at selv med crispr i værktøjskassen, tager det lang tid at forædle.

Testet i flere lande

Når de bedste krydsninger er udvalgt, skal afgrøden testes. Rasmus Hjortshøj har forsøg i det meste af Europa, for afgrøderne vil ikke nødvendigvis opføre sig ens under forskellige forhold. 

"Vi tester på mange parametre, blandt andet kvalitet og kernestørrelse. Hvis afgrøden bare på ét punkt er dårlig, så har jeg ikke en sort. Vi laver udbytteforsøg, hvor vi behandler afgrøden på samme måde som en landmand ville have gjort med sprøjtning og gødning og så videre for at se, hvordan afgrøden vil fungere hos landmanden. Derudover laver vi forsøg uden sprøjtning, for vi vil gerne have sorter, der er så resistente som muligt," fortæller Rasmus Hjortshøj.

Genomisk selektion, droner og big data er nogle af hjælpeværktøjerne til denne del af forædlingsprocessen, og Rasmus Hjortshøj ser crispr som et tilsvarende hjælpeværktøj.

"Det giver alt sammen muligheden for lige at køre et par procent hurtigere. Sådan som det er nu, skal vi lave rigtig mange kryds for at der kan komme en sort ud af det. Og så må vi bare håbe, at der kommer noget godt ud af det. Og nogle gange må man tage til takke med nogle mangler, fordi der var andre egenskaber, som er rigtig gode." 

Beskyttelse til forbrugere og landmænd

Hvis en sort er godkendt i testene, kan den blive registreret på sortslisten. I Europa og Danmark må man ikke sælge frø, stiklinger og formeringsmateriale, hvis ikke sorten er registreret. Det er en beskyttelse både for forbrugerne og for landmændene og indebærer, at sorten skal igennem en værdiafprøvning.

"En ny sort skal tilføje markedet værdi. Jeg kan ikke sende en sort på markedet, der ikke er bedre end noget der er på markedet. Derfor bliver sorterne testet over to år. Den behøver ikke være bedre på alle parametre, men den skal enten have en bedre resistens, bedre kvalitet eller bedre udbytte end det, der allerede er," siger Rasmus Hjortshøj og tilføjer:

"Hvert land opererer med sin egen sortsliste, for bare fordi en sort gør det godt i Danmark, er det ikke sikkert, at den gør det godt i Frankrig."

Kvalitetstjek over flere år

Hvis en sort har klaret sig gennem alle disse led i forædlingsprogrammet, bliver den opformeret.

"Det nytter ikke noget, vi står med ti bygplanter, der bare er rigtig gode, for det rækker ikke ret langt. Vi skal op i et par 1000 tons, før det rykker, og deri er der også noget markedsføring."

Også i opformeringen er der løbende kontrol af sortens kvalitet.

"Det foregår i flere generationer, hvor kornet bliver dyrket i større og større skala for at teste det. I alle årene skal vi kunne levere en afgrøde, der lever op til kvalitetskravene, for at sorten kan komme på markedet," siger Rasmus Hjortshøj og fortsætter:

"For en vinterafgrøde tager det ni år, fra jeg har lavet et kryds, til den er opformeret så meget, at det begynder at ligne noget, der er penge i – og det er, hvis krydset er godt i første hug."