På besøg i kornlaboratoriet: ”Vi køber korn - ikke urenheder”

På rad og række i den store lagerhal ligger kornsække stablet i stakkevis. Bag dem gemmer sig en gammel træskydedør, som fører ind til DLG’s kornlaboratorie i Skærbæk. 

Bag skydedøren, er tre unge mennesker i fuld sving til lyden af printende maskiner, der arbejder på højtryk.  

”Vi har travlt og mærker tydeligt, at høstsæsonen er i gang. Vi har ekstra folk til at hjælpe, kornsækkene med prøver hober sig op, og det er langt fra de sidste, der kommer til,” siger Jens Asmussen, laboratorieansvarlig hos DLG i Skærbæk.  

Jens giver i dag et lidt ”nørdet” indblik i sit daglige arbejde med analyse og kvalitetskontrol af det korn, der kommer ind i løbet af høstsæsonen.

”Kornsækkene i lagerhallen er nummereret og sorteret efter korntype. Nummer to er foderkorn, nummer tre er maltbyg, nummer fire er raps, og nummer fem er kvalitetskorn som for eksempel brødhvede, brødrug eller grynhavre. Med nummerering ved vi nøjagtigt, hvad vi har af ventende prøver. Så kan vi styre flowet ind i laboratoriet, så det hele kører optimalt. I høstsæsonen bliver det samlet set til omkring 35.000-40.000 prøver,” siger Jens.

Et kornlaboratories primære funktion er at analysere det korn, landmændene indleverer til DLG for at klarlægge mængden af urenheder, vand, protein, Kg/hl osv. Den viden er nødvendig for at fastlægge en afregningspris til kunderne og for at kende kvaliteten af det korn, DLG sælger videre til kunder over hele verden. 

Kornlaboratoriet i Skærbæk består af tre rum. Startprocessen foregår i renserummet. Her er temperaturen varm, og larmen fra rensemaskinerne overdyngende. Medarbejderne har alle hovedtelefoner på og går rundt i hver deres koncentrerede arbejdsbobler. 

”I renserummet tjekker vi først, om sortnavn på analyserekvisitionen stemmer overens med kornet indeni. Dernæst tjekker vi, om noget ser underligt ud. Der kan være fremmede arter i kornet, flyvehavre, røde bejdsede kerner, dårlig lugt, spirede kerner eller underlige farver,” siger Jens og fortsætter en mere detaljeret forklaring:

”Hvede kan være inficeret med stinkbrand, og maltbyg kan indeholde røde kerner med fusarium. Netop de røde kerner i maltbyg vil vi absolut ikke have, for det kan få øllen til at overskumme, så kun halvdelen af øllen er tilbage. Det ville jo være trist,” siger Jens, mens han trækker på smilebåndet.

Efter første kontrol med kornet ryger det igennem en spalteinddeler, så laboratoriet får to ens kornprøver. En A-prøve de analyserer videre på og en B-prøve, som de gemmer. 

”Vi gemmer altid B-prøven, for måske er landmanden utilfreds med afregningsprisen, og så har vi mulighed for at kontrollere, om vi har gjort det rigtigt. En B-prøve er altså en sikkerhed for både os og kunden,” forklarer Jens. 

Han bevæger sig længere ind i renserummet, og maskinlarmen tager til. Han stopper ved en af rensemaskinerne.

”Maskinen viser urenheder i kornet. Når vi køber korn, så køber vi jo ikke urenheder. Vi må finde ud af, hvor rent kornet er for derefter at kunne prissætte det,” siger Jens. 

En forlængelse af det menneskelige øje 

Jens guider mig i retning af det næste rum, hvor selve analyserne finder sted. Her bruger de NIT-instrumenter, der analyserer for protein, vand, Kg/hl, stivelse, gluten i korn og olieindhold i raps.

”Maskinerne her er rigtig smarte,” siger Jens og viser mig et udprint, der ved første øjekast ligner en hvid bon fra et supermarked. 

”Denne prøve fra hvede har rigtig flotte tal. Jeg vil næsten kalde det for en brødhvede,” siger han. 

NIT-instrumenterne måler med infrarødt lys og styres centralt fra Sverige. 

”Korn er ikke ens fra sæson til sæson, så allerede i starten af høsten sender jeg en del prøver afsted til Eurofins, Kristianstad i Sverige, så de kan sammenligne med deres masterinstrument, om instrumenterne er indstillet korrekt. Derefter kan de med et enkelt klik kalibrere alle maskiner i Danmark på én gang. Det er vildt fascinerende,” siger Jens med en begejstret mimik.

Begejstringen fortsætter, da han peger mod endnu et blåt instrument. Instrumentet fungerer som en forlængelse af det menneskelige øje. 

”Maskinen ser hvert enkelt korn på én og samme tid. Kornet kører på et bånd og bliver analyseret af et kamera undervejs. Til sidst udskriver maskinen en rapport, der beskriver, nøjagtigt hvor mange afskallede kerner, knækkede kerner og totale antal kerner, der er i prøven,” forklarer Jens.   

Analyse af bagekvaliteten

”Hun tjekker for fremmede arter i hvede. For når kunden køber hvede, så skal det være 100% hvede og intet andet,” forklarer han.

Efter et par skridt mod enden af rummet bliver det klart, at vi er nået til vejs ende.

 

Jens vil dog lige vise et sidste instrument, der analyserer bagekvaliteten af kornet. 

”Processen her er meget lavpraktisk, da den foregår i et reagensglas. Vi laver først mel ud af kornet, vejer det og tilsætter en vis mængde vand, hvorefter vi putter det i shakeren. Til sidst får vi faldtallet. Det er det antal sekunder, det tager for stemplet i reagensglasset at nå fra top til bund plus omrøringstiden på 60 sekunder. Metoden er helt unik, og det er sådan man gør i hele verden,” siger Jens. 

Han smiler til mig velvidende om, at vi nu er nede i den mere nørdede beskrivelse af hans arbejde og slutter:

”Og det var jo kun lige den hurtige og korte gennemgang af, hvad vi egentligt laver herinde på kornlaboratoriet.”