Kontakt os
Økologi / Grisefoder

Foderblandinger til økologiske grise

Vores økologiske grisefodersortiment har fokus på produktivitet, sundhed og økonomi for dig som økologisk griseproducent. Alle blandinger indeholder en bred pallette af råvarer som sikrer dine grise de optimale næringsstoffer.
Vores økologiske grisefodersortiment er udviklet specielt med fokus på:
  • Optimering af kødprocent
  • Balance mellem forsyning af tilstrækkelige aminosyrer og råproteinindhold
  • Optimering af råvareindhold til at sikre fast stabil næringsstofforsyning
  • Mulighed for at tilvælge syre

Thomas Schelde Hemme skiftede til DLG's økologiske grisefoder og opnåede topklasse produktivitet. Læs om hans positive erfaringer og oplevelser med foderet.

Det er udfordrende at finde råvarer med et tilstrækkeligt højt indhold af visse aminosyrer til at dække de økologiske grises behov. Især uden at der tilføres et for højt indhold af andre proteinstoffer, der mindsker produktiviteten. Vores løsning er en bred vifte af økologiske proteinråvarer, som vi bruger til at sammensætte de økologiske grisefoderblandinger, så de altid har et stabilt indhold af aminosyrer så tæt på et optimalt niveau som muligt.
De fleste blandinger fås uden og med organisk syre, der er udviklet til at anvende i foder til økologiske grise. Vores syre er flydende og består af en blanding af myresyre og mælkesyre. Produktet er fremstillet uden brug af GMO og indeholder kun godkendte ingredienser (jf. det økologiske regelsæt). Forsøg og afprøvninger med at tilsætte organiske syre til smågrise, slagtegrise og søer viser en positiv effekt på produktivitet og sundhed.

Det økologiske grisefoder lever naturligvis op til de krav, der findes til de økologiske produktionsmetoder og tager hensyn til de udfordringer det giver, at der ikke må bruges syntetiske aminosyrer. 

Vi tilsætter revet korn i alt vores økologiske grisefoder. Rivningen er med til at give struktur i foderet og øge mavesundheden.

Beskidte økosvin

 
 
Svin øko rød Kontakt kundecenter
Tilmeld nyhedsbreve og sms
Læs om sporbarhed og dokumentation
Køb på kundeportalen
Økologiske produkter til grise