Kontakt os
Marken / Faglig viden / Fokus på Marken

Fokus på Marken nr. 16 - 27. maj 2026

Svampebekæmpelse i hestebønner

Skadedyrsbekæmpelse i hestebønner

Svampebekæmpelse i ærter

Skadedyrsbekæmpelse i ærter

Svampebekæmpelse i kartofler

Skadedyr i kartofler

Mikronæringsstoffer i kartofler

Quantis styrker dine kartofler mod varmestress

Invitation til åbent hus

 

Svampebekæmpelse i hestebønner

Hestebønner bør behandles 1-2 gange mod svampesygdomme, hvor   

1. sprøjtning udføres medio juni cirka 10 dage efter begyndende blomstring.   
2. sprøjtning udføres 10-14 dage efter 1. behandling.  

Vi anbefaler:

  • 2 x 0,4-0,5 l Pictor Active + 0,2 l Contact pr. ha  

Husk, der skal holdes 10 meter til vandløb og søer.

Alternativ kan svampebekæmpes med 2 x 0,4-0,5 kg Signum WG pr. ha. Signum WG har krav om 2 meter til vandløb.

Skal der kun bekæmpes rust, kan du anvende Orius Gold eller Folicur Xpert EC 240. Disse midler har dog utilstrækkelig effekt på chokoladeplet og hestebønnebladplet.

Bemærk, at begge midler er omfattet af triazolreglerne, som betyder at der

  • Max må bruges 0,25 l Orius Gold pr. ha før st. 60 (før begyndende blomstring) eller max 0,5 l Orius Gold i st. 60-71. 
  • Max må bruges 0,31 l Folicur Xpert EC 240 pr. ha før st. 60 eller max 0,62 l i st. 60-71. 

Anvender du begge midler, reduceres de anførte mængder. 

Hestebønner kan angribes af chokoladeplethestebønnebladpletrust og vikkeskimmel. Vikkeskimmel, rust og chokoladeplet er de mest almindeligt forekommende. Ingen af svampemidlerne har god effekt på vikkeskimmel, så bedste råd er at svampesprøjte, når vikkeskimmel er under udvikling.

Vikkeskimmel er i de senere år blevet mere udbredt i hestebønner, og kraftige angreb vil reducere udbyttet. Der er sortsforskelle på modtageligheden af vikkeskimmel, men alle sorter er modtagelige overfor angreb. 

Chokoladeplet (se foto) kan udvikle sig hurtigt, og bør derfor bekæmpes ved begyndende angreb.

 

Skadedyrsbekæmpelse i hestebønner

Aktuelt bør du i hestebønnerne holde øje med ærtebladlus og de sorte bedebladlus. Skadetærsklen er 10-15% angrebne planter, hvor bladlusene er begyndt at danne kolonier.  

Bladlusene laver sugeskader på blomsterne og desuden er der risiko for overførsel af virussygdommen pea necrotic yellow dwarf virus. Symptomerne giver pletvise områder med gule og lavere planter - præcis som vi kender det fra havrerødsot.

Lus bekæmpes med enten:   

  • 0,25 kg Pirimor 500 WG pr. ha eller
  • 0,3 kg Lamdex pr. ha

Pirimor 500 WG kan anvendes i dagtimerne, mens Lamdex kun må anvendes uden for biernes flyvetid, når du sprøjter på en blomstrende afgrøde. Lamdex må anvendes 3 gange pr sæson og Pirimor 500 WG 1 gang pr sæson.  

Hestebønnefrøbillen, ser vi hyppigt spor af efter høst af afgrøden, når den har boret huller i frøene. Angrebene påvirker udbyttet en smule og ved kraftige angreb kan det også have nogen betydning for spireevnen.

Både danske og udenlandske forsøg viser, at det er svært at få god effekt af en bekæmpelse og derfor anbefales der ikke en generel bekæmpelse. Desuden har vi i Danmark fortsat ingen skadedyrsmidler, der har godkendelsen til bekæmpelse af bønnefrøbillen, man kan derfor højst håbe på en sideeffekt på bønnefrøbillen ved bekæmpelse af bladlus med Lamdex.

 

Svampebekæmpelse i ærter

Er der meget fugtigt i ærternes blomstringsperiode, fremmes sygdomme i ærterne og der kan være behov for en svampebekæmpelse. Dyrker du fremavlsærter anbefaler vi at bekæmpe svampesygdomme, da det fremmer sandsynligheden for en god spireevne.   

Følgende svampemidler anbefaler vi til bekæmpelse af svampesygdomme i ærter:   

  • 0,5 - 0,6 l Mirador 250 SC pr. ha i st. 51-69. Mirador 250 SC anvendes mod meldug, ærtesyge, ærterust og ærteskimmel. Max 1 behandling pr. sæson.   
  • 0,5 - 1,0 kg Signum pr. ha. Signum anvendes mod grå- og ærteskimmel. Max 2 behandlinger, dog kun 1 i grønne ærter.

  

Skadedyrsbekæmpelse i ærter

Bliver der kraftige angreb af bladlus i blomstringsperioden, kan det forårsage tab af blomster og derved også udbytte. Den vejledende bekæmpelsestærskel i blomstringsperioden er 10-15% angrebne planter og begyndende kolonidannelse. Ved afblomstring og fuld bælglængde betyder angreb mindre og derfor er skadetærsklen på det tidspunkt mere end 50% angrebne planter.   

Lusene gemmer sig tit i knopperne, men kan findes ved at slå topskuddet ned i for eksempel en hvid opvaskebalje. Angrebet af ærtebladlus kan variere meget i den samme mark, så markerne bør undersøges flere steder.

Ærtebladlus kan bekæmpes med enten:   

  • 0,25 kg Pirimor 500 WG pr. ha eller   
  • 0,2-0,3 kg Lamdex pr. ha.


Pirimor 500 WG kan anvendes i dagtimerne, mens Lamdex kun må på blomstrende afgrøde kun anvendes uden for biernes flyvetid. Lamdex må anvendes 3 gange pr. sæson og Pirimor 500 WG 1 gang pr. sæson. 

Hold øje med ærteviklerne, der udfordrer kvaliteten i særligt konsum- og plukærter, men er også yderst vigtigt i fremavlsærter. I foderærter har de ingen betydning. 

Flyvning og æglægning af ærteviklere begynder normalt omkring blomstring. Flyvningen kan følges med feromonfælder og skadetærsklen for 

  • Konsum- og fremavlsærter er 50 ærteviklere fanget i 2 fælder.  
  • Plukærter er 10 ærteviklere fanget i 2 fælder.    

Når skadetærsklen overskrides, skal der gå 10-20 dage, før man foretager en bekæmpelse, da æggene skal klækkes, før larverne kan bekæmpes. Jo varmere vejr, jo kortere tidsinterval. 

Feromonfælder kan købes hos f.eks. Bioplant. Det anbefales, at der opsættes 2 fælder pr 10 ha.    

Ærteviklerens larve bekæmpes med:   

  • 0,3 kg Lamdex pr ha.    

Lamdex må i blomstrende afgrøde kun anvendes uden for biernes flyvetid. Lamdex må anvendes 3 gange pr. sæson.

 

Svampebekæmpelse i kartofler

Danske kartoffelavlere står over for en betydelig udfordring efter forbuddet mod flere effektive midler til bekæmpelse af kartoffelskimmel. Som følge heraf bliver det afgørende, at hele branchen arbejder tæt sammen om at reducere risikoen for infektion og dermed mængden af skimmelsporer i luften. Håndteringen af skimmelstrategien i kartofler kræver i disse år stor opmærksomhed, da anbefalingerne justeres løbende. Samtidig reduceres antallet af tilgængelige aktivstoffer gradvist, og risikoen for resistens over for de resterende midler er stigende.

For at opnå en effektiv bekæmpelse af kartoffelskimmel, som også forebygger udvikling af fungicidresistens og nedbrydning af resistensgener, skal følgende retningslinjer være opfyldt i en skimmelstrategi:

  • Hold smittetrykket nede
  • Altid blande 2 midler (aktivstoffer)
  • Aldrig sprøjte med Zorvec Enicade på et etableret angreb med skimmel og ikke senere end 25. juli
  • Forebyg pesticidrester i knolde – ingen behandling med Sporax efter 17. august i stivelseskartofler
  • Udnyttelse af både virkemekanismer i svampemidler og resistensgener i sorter
  • Følg én strategi og skift ikke imellem to strategier

Zorvec Enicade må aldrig bruges, hvor der er konstateret skimmel i marken! Derfor skal midlet bruges forebyggende før 25. juli med Sporax og med Option WG som blandingspartnere. Zorvec Enicade må max anvendes 2 gange og ikke i to efterfølgende behandlinger.

Sprøjteprogram mod kartoffelskimmel og kartoffelbladplet:   

Tidspunkt

Problem

Nr.

Produkt pr. ha

Blok

Juni

 

Kartoffelskimmel

1

0,6 l Revus + 0,4 l Shirlan Ultra

Start

Blok

2

0,4 l Shirlan Ultra + 1,4 l Sporax + 0,2 l Option WG

3

0,15 l Zorvec Enicade + 1,4 l Sporax + 0,2 l Option WG

Tilvækst

Blok

Juli

 

4

0,4 l Shirlan Ultra + 0,2 l Option WG

Kartoffelskimmel

5

0,15 l Zorvec Enicade + 1,4 l Sporax + 0,2 l Option WG

Kartoffelskimmel + kartoffelbladplet

6

0,6 l Revus + 0,2 l Option WG + 0,4 l Narita

Kartoffelskimmel

7

0,4 l Shirlan Ultra + 1,4 l Sporax

Mellem

Blok

Kartoffelskimmel + kartoffelbladplet

8

0,6 l Revus + 0,5 l Mirador + 0,45 l Propulse SE 250

August

 

Kartoffelskimmel

9

0,4 l Shirlan Ultra + 1,4 l Sporax

Kartoffelskimmel + kartoffelbladplet

10

0,6 l Revus + 0,2 l Option WG + 0,4 l Narita

Kartoffelskimmel

11

0,4 l Shirlan Ultra + 1,4 l Sporax

Afsluttende

Blok

Kartoffelskimmel + kartoffelbladplet

12

0,6 l Revus + 0,2 l Option WG + 0,5 l Mirador

September

Kartoffelskimmel

13

0,4 l Shirlan Ultra + 0,2 l Option WG

14

0,6 l Revus + 0,4 l Shirlan Ultra

 

Kartoffelbladplet

Ved siden af skimmelbekæmpelsen er det også vigtigt at have fokus på kartoffelbladplet, som er den skadegører, der forårsager mest tab næst efter kartoffelskimmel. Bekæmpelse af kartoffelbladplet udføres forebyggende og er typisk relevant i mellemfasen, hvor hver anden sprøjtning bør tilsættes et middel med effekt mod kartoffelbladplet.

  • Narita må bruges max 3 gange pr. sæson og med 10 dages interval
  • Propulse SE 250 bruges max 2 gange pr. sæson og med 10 dages interval

Hvornår opstartes svampesprøjtninger?

Skimmelvejr opstår særligt i regnfulde perioder med relativt høje temperaturer. Kartoffelskimmelangrebene begynder typisk i den sydlige del af landet og breder sig derfra mod nord. Vær opmærksom, når den relative luftfugtighed er på ca. 90% i mere end 2 dage, og temperaturen samtidig er 10oC eller derover i mindst halvdelen af døgnet. 

Udviklingen af kartoffelskimmel kan følges på BlightManager. I BlightManager vises kurver og tal for infektionstryk på postnummerniveau. Skimmelvarsling kan også følges via Avlerinfo.dk , hvor man får den lokale anbefaling ved at trykke på den grønne prik nærmest ens bopæl.

Behandlingerne påbegyndes typisk, når kartoflerne er 10-20 cm høje og der er skimmelfavorable forhold.

 

Skadedyr i kartofler

Fra begyndelsen af juni kan det i lunt vejr være aktuelt at tjekke markerne for spor efter tæger (se fotos), der trækker ind i marken fra læhegn og skovkanter. Tæger flyver sjældent langt ind i marken og en randbehandling vil ofte være nok.

Cikaders flyvning holdes der øje med via registreringsnettet fra midt i maj. Når cikader bekæmpes, bekæmpes der også tæger.

Cikadernes nymfer kan lave store sugeskader på bladene og derfor bør cikaderne bekæmpes 2-4 uger efter første indflyvning. Første bekæmpelse udføres typisk midt-slut juni måned og anden bekæmpelse slut juli-primo august.

Tæger kan godt lide varmt vejr, og tjek derfor for tæger, hvor der er læ og varme. De flyver ind i marken fra hegn og angreb ses som huller i kartoffelbladene. De flyver ikke langt ind i marken og en randbehandling på 20-30 meter vil ofte være tilstrækkeligt.

Foto til venstre: Sugeskader fra tæger. Foto til højre: manglende blomstring i kartofler på grund af angreb af tæger langs læhegn. Fotos: Bo Nyegaard.

Bladlus suger næsten udelukkende på undersiden af bladene. Det er kun sjældent aktuelt at bekæmpe bladlus i kartofler, men da de kan overføre virus til kartoflerne, er det særligt i læggekartofler relevant at monitere for lus og få behandlet inden smitterisikoen bliver for stor.

Coloradobiller kan forekomme overvintrende eller som invasion - specielt i Midt- og Sønderjylland. Det er Coloradobillernes larver, som er problemet, da de æder af bladene. Kartoffelplanterne er mest følsomme for afløvning omkring blomstring, men de tåler normalt op til 25% afløvning inden angrebet får betydning for udbyttet.   

Knoporme optræder særligt på sandede jordtyper i varme og tørre år. Det anbefales at behandle 2-3 gange i juni/juli, mens larverne kan findes på bladene

I tabellen nedenfor kan du se DLG´s forslag til middelvalg ved skadedyrsbekæmpelse i kartofler.

 

DLG’s forslag til skadedyrsbekæmpelse i kartofler:

Skadedyr

Produkt - dosis pr. ha

Bemærkninger

Tæger

0,3 kg Lamdex

Max 2 behandlinger pr. sæson

Cikader

 

0,15 - 0,25 kg Mospilan 20SG

 

 

2-4 uger efter begyndende indflyvning

Største dosis ved kraftige angreb

Max 2 behandlinger pr. sæson

0,5 kg Lamdex

Max 2 behandlinger pr. sæson

Bladlus

0,3 kg Lamdex

Max 2 behandlinger pr. sæson

0,16 kg Teppeki

Max 2 behandlinger pr. sæson

Vandmængde 200-500 liter pr. ha

0,15 kg Mospilan 20 SG

Max 2 behandlinger pr. sæson

Ved begyndende angreb

Systemisk virkning

Coloradobiller

0,3 kg Lamdex

Max 2 behandlinger pr. sæson

0,06 kg Mospilan 20 SG

Max 2 behandlinger pr. sæson

Ved begyndende angreb

Systemisk virkning

Knoporme

0,4 kg Lamdex

 

Max 2 behandlinger pr. sæson

 

 

Mikronæringsstoffer i kartofler

Gødskning med mikronæringsstoffer til kartofler er vigtig for at sikre et højt udbytte og en god kvalitet. Kartofler har et lille rodnet, hvilket stiller store krav til forsyningen af næringsstoffer i hele vækstsæsonen. Kartofler har især behov for mangan og svovl, men også kobber og til dels bor og zink er vigtige næringsstoffer. Normalt tilføres svovl med handelsgødningen og er derfor sjældent et problem.

Når du bladgødsker, sikres et hurtigt og effektivt optag i planten. Særligt under tørre forhold har planterne svært ved at optage næringsstoffer fra jorden på grund af manglende jordvæske.  

Vi anbefaler følgende strategi med mikronæringsstoffer:

  • 1-2 l Profi Mangan NO3 pr. ha tildeles 1-2 gange i starten af den vegetative vækst.

    samt

  • 5 x 5 kg EPSO Microtop pr. ha, der tilsættes ved hver anden svampesprøjtning.

EPSO Microtop indeholder 10 g Mangan + 10 g Bor + 90 g Magnesium + 120 g Svovl pr. kilo

Eller

  • ½ l Profi Universal i hver skimmelsprøjtning

Profi Universal indeholder 76 g Mangan + 20 g Kobber + 9 g Zink + 10 g Jern + 65 g Svovl + 11 g Magnesium + 11 g Kvælstof + 0,3 g Molybdæn pr. liter.

 

Quantis styrker dine kartofler mod varmestress

Sommeren er på vej, og allerede nu er der risiko for varme og tørkeperioder, der kan sætte dine kartofler under pres - præcis i den periode, hvor knoldene dannes og fyldes.

Er temperaturen over 25 °C, begynder kartoffelplanten at lukke ned for at spare på vandet. Herved stopper fotosyntesen og bremser opbygningen af stivelse i knoldene – hvilket koster udbytte og kvalitet.

Biostimulanten Quantis hjælper planten med at:

  • Opretholde fotosyntesen under varmestress, og knoldfyldningen kan fortsætte
  • Bevare saftspændingen i cellerne og beskytte mod vandmangel
  • Mindske oxidativt stress, som opstår under ugunstige vejrforhold

22 forsøg i spise- og stivelseskartofler i perioden 2022-2025 gav i gennemsnit et merudbytte på 1,44 tons/ha ved brug af 2 l/ha Quantis.

I kartofler anbefaler vi at anvende:

  • 2 l Quantis pr. ha i 100-300 l vand

Quantis anvendes 2 gange. Første behandling ved begyndende knolddannelse (st. 20-40) og opfølgende behandling 3-7 dage før udsigt til varme over 250C med 14 dages mellemrum.

Quantis kan udbringes sammen med svampemidler fra begyndende knolddannelse, hvis vejrudsigten melder om godt varmt sommervejr.

Quantis kan anvendes i alle afgrøder, og er også godkendt til økologisk jordbrug.

Læs mere om Quantis her

 

 

Vil du printe siden, kan du trykke Ctrl + P