Fokus på Marken nr. 17 - 3. juni 2026
Biostimulanten Talisman er en blanding af biostimulanterne Pidolic syre og Dimethylsulfoxid samt en række næringsstoffer, som bidrager til en stimuleret rodvækst og et øget udbytte i dine stivelseskartofler. Under optimale vækstbetingelser bidrager Talisman til en mere effektiv udnyttelse af kvælstof, hvilket resulterer i en øget biomasse og et højere indhold af klorofyl i bladene.
I perioder med abiotisk stress, såsom tørke eller høje temperaturer, vil Talisman opretholde kvælstofassimileringscyklen i længere tid. Herved øges sandsynligheden for at bevare et grønt og fotosynteseaktivt bladareal, hvilket kan være afgørende for afgrødens samlede udbytte. Ved brug af Talisman fås en mere modstandsdygtig plante.
Forsøg viser, at ved anvendelse af Talisman i 6 landmandsforsøg i 2023-2025 i gennemsnit har givet et merudbytte på 4,8 % i stivelseskartofler.
I kartofler under normale vækstforhold anvendes:
- 3 gange 2 l/ha Talisman i perioden medio juni til ultimo juli. 1. behandling udføres lige før rækkelukning og gentages med 14 dages interval.
Under ugunstige forhold anbefales 2-3 l/ha Talisman i kartofler.
Læs mere om Talisman i kartofler her. Talisman kan blandes med en lang række midler og kan indgå som en del af skimmelsprøjtningen. Talisman kan også anvendes i korn, majs og raps.
I år er der nogle steder rundt i landet set tilfælde af manglende skulpedannelse i rapsmarken. Nattefrost om foråret og store angreb af glimmerbøsser i nogle områder kan være årsagen til den nu manglende skulpedannelse i rapsen. For at minimere angreb af glimmerbøsser i din rapsmark, kan du iblande den tidligt blomstrende rapssort Exavance til din hovedsort. Når Exavance iblandes, får du en meget tidligt blomstrende sort i marken, som tiltrækker glimmerbøsserne før hovedsorten blomstrer. Det giver en mere skånsom beskyttelse af knopperne og kan samtidig være med til at reducere behovet for en insektbehandling. Exavance er en praktisk IPM-løsning til vinterraps og i kraft af de færre tilgængelige insekticider, kan Exavance hjælpe med at mindske angreb af glimmerbøsser på hovedsorten.
Exavance anvendes ved såning og blandes 1:1 med hovedsorten, svarende til cirka 6–7 % af blandingen. Det er en enkel løsning at arbejde med i praksis og et relevant valg, hvis du vil styrke rapsens robusthed mod tidlige angreb af glimmerbøsser og samtidig understøtte en mere bæredygtig dyrkningsstrategi. Der er i forsøg blevet registreret markant flere glimmerbøsser i den tidligt blomstrende sort Exavance end på hovedsorten – forsøgene viste en reduktion på ca. 50 % ved de givne angrebsgrader.
Særlige egenskaber
- Tiltrækker glimmerbøsser når hovedsorten står i det følsomme knopstadie
- Beskytter hovedsorten mod tidlige angreb
- Blomstrer 10–14 dage tidligere end hovedsorten
- IPM fordel til den professionelle rapsdyrker
Dyrkningsvejledning
- Sådato: Samme sådato som hovedsorten
- Udsæd: Blandes 1:1 med hovedsorten (1 pose Exavance + 1 pose af hovedsorten)
- Anvendelse: Anbefales i hele marken, men kan også etableres i delmarker/foragre
- Særlige anbefalinger: Særligt velegnet i områder med skov og læbælter, hvor insektangreb ofte er højt
Se med i denne video og hør mere om fordelene ved Exavance her



Vil du printe siden, kan du trykke Ctrl + P