Fokus på Marken nr. 24 - 5. august 2026
Alle landforsøgene i vinterbyg er nu høstet og sortsresultaterne er klar. Arealet med vinterbyg har været faldende frem til 2023, men arealet er nu begyndt at stige lidt igen, hvilket giver bedre mulighed for en tidlig såning af vinterraps.
Resultaterne for årets Landsforsøg viser et gennemsnitsudbytte på 99 hkg pr. ha på tværs af alle 32 sorter og 7 lokaliteter. Det er 4 hkg mindre end sidste års udbytter.
Blandt DLG´s sorter har hybriderne klaret sig godt. SY Barnabus og SY Cheviot ligger med et forholdstal på hhv. 101 og 100 som gns. over 3 år. Den 2-rd sort LG Capitol har også klaret sig godt med et gns. på 101 over 3 år. Årets resultater af de sorter, som DLG forhandler, kan ses i nedenstående tabel.
I dette års forsøg har hybriderne og de 2-radet klaret sig stort set ligegodt, men set over 3 års gennemsnit, klarer hybriderne sig fortsat bedst, da de leverer et højt stabilt udbytte hvert år.
Sortsresultater vinterbyg 2026:
|
|
|
Udbytte i
Landsforsøgene
Forholdstal
|
Sundhed
|
|
Mel-
dug
|
Skold-
plet
|
Byg-rust
|
Ramu-laria
|
Strå-længde
|
Lejesæd
|
|
Kar. 0-10
|
cm
|
Kar.
0-10
|
|
Type
|
Gns.
|
2026
|
2025
|
2024
|
2023-2025
|
2025
|
2023-25
|
2023-25
|
|
LG Capitol
|
2-radet
|
101
|
100
|
100
|
102
|
2,1
|
6,3
|
2,4
|
3
|
72
|
0,7
|
|
DLG Barley Mix*
|
2-radet
|
99
|
99
|
98
|
99
|
1,3
|
3,4
|
2,6
|
2,7
|
78
|
0,8
|
|
SY Barnabus
|
6-radet hybrid
|
101
|
101
|
103#
|
99#
|
1,3**
|
0,3**
|
7**
|
0,8
|
96**
|
-
|
|
SY Chevioot
|
6-radet hybrid
|
100
|
99
|
101
|
100
|
1,0
|
1,8
|
4,2
|
0,5
|
97
|
1,4
|
|
SY Zoomba
|
6-radet hybrid
|
98
|
96
|
100
|
97#
|
3,5**
|
0,6
|
10
|
0,5
|
101**
|
-
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
*(LG Capitol, Proctor og Cleopatra, værdier beregnet som gns. af de 3 sorter) **gns. af 2 års forsøg. #Lovbestemt værdiafprøvning.
- LG Capitol: Højtydende 2-radet sort, god kernekvalitet, kort og stærkt strå
- DLG Barley Mix: 2-radet, sikrer højt stabilt udbytte, styrker resistensen
- SY Barnabus Højt udbyttepotentiale, bedste kernekvalitet, stærk skoldpletresistens
- SY Chevioot: Højt udbyttepotentiale, bedste kernekvalitet og et stærkt strå
- SY Zoomba: Resistens overfor havrerødsot
SY Barnabus er en spændende nyhed i vinterbyg, der er en højtydende 6rd hybrid med en god kernekvalitet. SY Barnabus ligger i årets landsforsøg blandt de højest ydende sorter med fht. 101 og med en høj hektorlitervægt på 71,5 kg/hl.
Har du overvejet en sortsblanding?
Ved sortsblandinger kommer der mere genetisk variation i marken og dermed en større robusthed overfor sygdomsangreb. Når blandingen samtidig er sammensat af sorter, der yder, absolut topudbytter, så er sortsblandinger et godt valg, når afgrøden skal fodres op.
Blandingen af de tre højtydende toradede sorter LG Capitol, Proctor og Cleopatra giver gode muligheder for yderligere at stabilisere resultaterne i vinterbygdyrkningen. Cleopatra bidrager især med vitalitet og stærke resistensegenskaber, mens LG Capitol og Proctor begge bidrager med højt udbytte. Blandingen af sorterne vil reducere sygdomsangrebet i afgrøden grundet deres forskellige resistensegenskaber.
Se hele DLG´s vintersædssortiment her
Planlæg din ukrudtsstrategi før såning af vinterraps ud fra dit kendskab til den enkelte marks ukrudtsflora. En god ukrudtsbekæmpelse er en vigtig del for en god etablering af vinterraps, da rapsplantens vækst hæmmes af ukrudt.
Tokimbladet ukrudt
Der er to basismidler til bekæmpelse af tokimbladet ukrudt i vinterraps nemlig Belkar og Clomate.
Belkar har effekt på mange vigtige tokimbladede ukrudtsarter som kamille, kornblomst, storkenæb, burresnerre, valmue, hejrenæb m.fl. En stor fordel ved Belkar er, at kamille bliver bekæmpet allerede i efteråret. Effekten på fuglegræs er moderat - ved en dosering på 0,5 l Belkar pr ha, kan du forvente 70-85 % effekt på fuglegræs.
Clomate bekæmper blandt andet enårig rapgræs, fuglegræs og resistent fuglegræs. Potteforsøg fra Flakkebjerg har vist, at aktivstoffet i Clomate har en vis effekt overfor væselhale. Clomate er et jordmiddel, der udbringes senest 3 dage efter såning. Ved brug af Clomate er man på forkant med ukrudtet også i tilfælde, hvor store nedbørsmængder senere i vækstsæsonen gør det svært at færdes i marken.
Ukrudtsstrategi
Vinterraps tåler ikke megen konkurrence fra ukrudt før den hæmmes i sin vækst. DLG anbefaler
- 0,4-0,5 l Belkar pr. ha, når rapsen har mindst 6 blade
Når rapsen har 6 blade, kan kamille bekæmpes med Belkar. Ved sprøjtning på dette stadie mindskes risikoen for afgrødeskade og samtidig får man så meget ukrudt frem som muligt, så en forårsbehandling kan undgås. Der anvendes en dosis på minimum 0,4 l Belkar pr. ha for at opnå en tilstrækkelig effekt på kamille.
Har du problemer med enårig rapgræs, væselhale eller fuglegræs sprøjtes der med en kombination af Clomate og Belkar, DLG anbefaler
- 0,2-0,25 l Clomate pr. ha senest 3 dage efter såning
+
- 0,4-0,5 l Belkar pr. ha, når rapsen har mindst 6 blade
Laveste dosis af Clomate på let jord. For optimal effekt af midlet er det vigtigt med en god jordfugtighed på sprøjtetidspunktet eller lige efter.
Er storkenæb og/eller hejrenæb dominerende i marken, opnår du den bedste effekt ved en splitsprøjtning med Belkar.
- 1. sprøjtning med 0,25 l Belkar pr. ha, når rapsen har 2-5 løvblade
- 2. sprøjtning med 0,25 l Belkar pr. ha 3 uger senere.
Belkar kan kun udbringes i tankblanding med enten Kerb 400 SC eller skadedyrsmidler, som f.eks. ved bekæmpelse af rapsjordloppens larve. Der anbefales en afstand på mindst 7 dage fra behandling med Belkar og behandling med f.eks. Agil 100 EC eller Focus Ultra.
Spildkorn og græsukrudt
Spildkorn og græsukrudt, der trykker vinterrapsen i etableringsfasen, bør bekæmpes. Vær særlig opmærksom på ”halerne” efter mejetærskeren, hvor konkurrencen fra spildkorn kan være ekstra hård mod rapsen.
Bekæmpelse med enten Agil 100 EC eller Focus Ultra foretages, når spildkornet eller græsukrudtet har 1-3 blade - ofte omkring 2 uger efter, at rapsen er etableret.
Doseringen tilpasses efter hvilken korntype, der skal bekæmpes, samt hvor stort specielt spildkornet er blevet. Vårbyg er mest følsom og herefter kommer vinterbyg, hvede og rug i nævnte rækkefølge. Spildkorn bekæmpes ved max 3 blade. Er du kommet for sent afsted og spildkornet har fået 4 blade, kan der køres med højere dosis af Agil og Focus Ultra, men vær opmærksom på at der kun opnås en hæmmende effekt i dette stadie. Skal der bekæmpes rajgræs foretrækkes Focus Ultra.
Under tørre forhold kan spildkornet spire frem over en længere periode. Med Agil 100 EC har du mulighed for at lave en splitbehandling med 2 x 0,37 l/ha og med Focus Ultra kan du køre med en splitbehandling med 2 x 0,5-1,0 l/ha.
Bekæmpelse af spildkorn og græsukrudt i vinterraps:
|
Ukrudtstype
|
Ukrudtsstadie, optimalt ved 1½ blad
|
Agil 100 EC + 0,2 Contact (l/ha)
|
Focus Ultra + 0,5 l DASH (l/ha)
|
|
|
|
Vårbyg
|
Max 3 blade
|
0,3
|
0,5
|
|
|
|
> 3 blade
|
0,4
|
0,8
|
|
|
|
Vinterbyg
|
Max 3 blade
|
0,4
|
0,7
|
|
|
|
|
|
|
Vinterhvede
|
Max 3 blade
|
0,45
|
0,9
|
|
|
|
Rug
|
Max 3 blade
|
0,5
|
1,2
|
|
|
|
Græsser*
|
Max 3 blade
|
-
|
1,5
|
|
|
|
* Agerrævehale, rajgræs, hejre arter, vindaks, alm rapgræs, hundegræs, engrapgræs. Ingen effekt på enårig rapgræs og væselhale
|
|
|
|
|
For både Agil 100 EC og Focus Ultra gælder det, at
- midlerne først må bruges fra rapsens st. 13 - altså når rapsen har 3 løvblade
- der skal være gode vækst- og temperaturforhold for optimal virkning
- der kun må foretages 1 behandling hvert 3. år på samme areal – for begge midler må denne behandling dog gerne splittes i 2 behandlinger i efteråret, hvilket giver mulighed for at efterbehandle, hvis f.eks. spildkornet kommer meget uens op.
- Agil 100 EC må bruges i en splitbehandling i st. 13-16 med max. 0,37 l pr. ha og med en opfølgende behandling 21-28 dage senere med max 0,37 l pr. ha.
- Focus Ultra må bruges i en splitbehandling i st. 13-32 med max 2 x 1,0 l pr. ha og med minimum 7 dages interval.
I november eller december bør der følges op med 1 -1,25 l pr. ha Kerb 400 SC, som også er effektiv mod resistente græsser.
En god etablering af vinterraps i efteråret kræver, at planten får tilstrækkeligt med næringsstoffer uden at blive overforsynet. En passende tilførsel af næringsstoffer hjælper rapsen med at udvikle en god størrelse og især en kraftig pælerod med et veludviklet rodsystem inden vinteren sætter ind. Erfaring viser, at en sund og stor rapsrod kan klare det meste modgang f.eks. hård frost, og vil vokse hurtigere og kraftigere i foråret
Vinterrapsen har et stort optag af næringsstoffer i efteråret, og den mængde som jorden ikke kan stille til rådighed, bør tilføres i gødning. Vinterrapsen bør derfor tilføres 40-60 kg kvælstof pr. ha, samt ca. 30-50 kg kalium i løbet af efteråret. Kalium giver kraftigere cellevægge og øger rapsens frosttolerance. Er forfrugten frøgræs, eller hvis der er nedmuldet halm, kan behovet øges med 20 kg N pr. ha.
Der har været gode vækstbetingelser i foråret, og vi forventer høstudbytter omkring eller lidt over middel, og der vil sandsynligvis ikke være overskud af kvælstof tilbage i jorden. Derfor vil DLG´s generelle anbefaling i år, være et kvælstofniveau på ca. 60 kg N pr. ha her i efteråret, og der kan eventuelt i stedet justeres på gødningsmængderne i foråret.
Hvordan du i praksis gødsker din raps i efteråret, afhænger af jordtype, jordens næringsstatus, forfrugt, adgang til husdyrgødning, halmnedmuldning, såmetode mm.
Vi anbefaler, at du ved såning placerer en NPK-gødning enten
- 200-300 kg NPK 21-3-10 m/S, Mg, B eller
- 230-340 kg NPK 18-5-11 m/S, Mg, B
Er der behov for at få en større mængde fosfor og kalium ud i efteråret kan der anvendes NPK 13-5-13 eller NPK 15-7-12 som startgødning.
Dyrkes der raps i marker, hvor der kan være problemer med kålbrok, anbefales der ved såning at placere
Alternativ kan der køres jordbrugskalk ud før såning, hvis det er muligt.
Forsøg viser, at ved tilførsel af kalk ved såning er der mindre risiko for angreb af kålbrok.
Læs mere om kalkning i her.
Hvis du har gylle til rådighed, kan du i stedet tilføre ca. 60 kg N i gylle pr. ha nedfældet før såning eller udbragt med slæbeslanger i september. Her kan du med fordel tilsætte eller udsprøjte Vizura, som er en nitrifikationshæmmer, der forbedrer udnyttelse af gyllen. Læs mere om Vizura i næste afsnit. Når gylle anvendes som den primære kvælstofkilde, kan der med fordel placeres en mindre mængde lettilgængelig kvælstof (handelsgødning), hvis det er muligt, så rapsen har lidt at starte op på.
Biostimulanter
Et supplement til kvælstoftildeling i rapsen om efteråret kan være brug af biostimulanten Blue N, som kan hjælpe afgrøden med at optage yderligere kvælstof fra atmosfæren og derefter konvertere det til ammonium, som planten kan omdanne til glutamin, der er en vigtig byggesten for plantens vækst og udvikling. Der tildeles 333 g/ha Blue N, når rapsen har 6-8 blade.
Nitrifikationshæmmere forsinker omdannelsen af gyllens og jordens ammonium til nitrat, og reducerer dermed udvaskningen af kvælstof, og øger vinterrapsens mulighed for at optage kvælstof. Normalt er august og efterårsmånederne de mest nedbørsrige, så her er det vigtigt at begrænse mængden af frit nitrat i jorden, og dermed udvaskningen af kvælstof. Hvis du nedfælder gylle før såning, går der noget tid før vinterrapsen får et effektivt rodnet, der kan optage kvælstof og her er det vigtigt at nitrifikationen forsinkes. Planterne kan optage både nitrat og ammoniumkvælstof. Nitrifikationshæmmere er normalt effektive 4-8 uger.
Vizura er en nitrifikationshæmmer som i forsøg til vinterraps har givet 175 kg frø i bruttomerudbytte pr. ha i gennemsnit af 20 forsøg. Vizura er forsurende, og øger dermed også optagelsen af fosfor. Begge forhold bidrager til en veludviklet og robust vinterraps, der klarer vinterens frost og andre udfordringer.
DLG anbefaler ved udbringning af gylle at anvende
Vizura kan tilsættes gyllen ved hjælp af et doseringsanlæg på gyllevognen, i additivtanken på Syre-N og lignende anlæg, samt direkte i gylletanken i forbindelse med omrøring før 1. udkørsel.
En af dine vigtigste ressourcer, er den jord du dyrker. Selvom marken kan være gødsket helt efter afgrødens behov, er jordens reaktionstal (Rt) afgørende for, om næringsstofferne overhovedet kan optages i afgrøden!
Afgrøder varierer i deres følsomhed over for kalkmangel. Vårbyg, roer og hestebønner er f.eks. langt mere følsomme over for et lavt Rt end kartofler og rug
Jordprøver afslører også jordens gødningstilstand på blandt andet fosfor, kalium og magnesium. Gødskning kan dermed tilpasses, hvad jorden kan forventes at stille til rådighed af næringsstoffer til dine afgrøder. Måske er f.eks. dine Pt og Kt så høje, at du kan spare på tildelingen i foråret.
Den billigste måde at tilføre magnesium til jorden på, er med magnesiumkalk. Tjek derfor dit magnesiumtal inden du bestiller jordbrugskalk. DLG forhandler to typer magnesiumkalk: Dolofax og magnesiumkalk der begge sælges med både 2,5 % og 5 % magnesium.
Som hovedregel bør du få udtaget nye jordprøver hver 5. år.
Et yderligere incitament til at få udtaget jordprøver er reglerne for fosfortildeling. Hvis jordprøverne dokumenterer et lavere fosfortal end normen, kan det give mulighed for at øge fosfortildelingen. Afhængigt af fosfortallet kan der tildeles op til 14 kg fosfor (P) ekstra pr. ha. Jordprøverne skal være under 5 år gamle, og der skal være udtaget minimum 1 prøve pr 5 ha.
Det er de færreste landbrugsjorde i Danmark, der har en helt ensartet bonitet. Når jordprøverne er udtaget med GPS, kan der laves et tildelingskort, der giver mulighed for optimal fordeling af kalken. Det er også muligt at få lavet tildelingskort med GPS til f.eks. fosfor og kalium.
Husk at jordprøverne i efteråret – er en god investering
Læs mere om jordbrugskalk her
Husk, at DLG´s Planteværnshåndbog er elektronisk, hvilket gør det nemt at tilgå håndbogen overalt via telefon, tablet eller computer. Samtidig er det også muligt at bestille planteværnsmidler og mikronæringsstoffer, samt indhente viden om produkterne, når du f.eks. står i marken.
Du finder
- Sprøjteplaner for de mest almindelige landbrugsafgrøder og en række specialafgrøder, samt udyrkede arealer, skovkulturer, golfbaner, energipil m.m.
- Produktoversigt hvor du nemt kan bestille planteværnsmidler og mikronæringsstoffer. Herudover finder du sikkerhedsdatablade og etiketter, produktdatablade og blandingstabeller for de enkelte produkter.
- Regler og generel info. Herunder bl.a. afstandskrav til vandmiljø, blandingsregler, risiko- og sikkerhedssætninger, love og forsigtighedsregler, samt andre væsentlige emner for alle, der er involveret i planteværnsopgaver.
Læs mere om DLG’s Planteværnshåndbog

Vil du printe siden, kan du trykke Ctrl + P