I år har nogle landmænd afprøvet biostimulanten Sosemba i deres majsmark. Har du testet Sosemba i din majs, så er der nu mulighed for at lave en biomasse måling i majsarealet behandlet med Sosemba og sammenholde det med det ubehandlede område i marken. Læs mere her om vejledning til udtagning af majskolber. Det bedste vil dog være, hvis man har udbyttemåler på snitter eller kører nogle læs over brovægt. Det er sjældent, man på nuværende tidspunkt kan se visuelle forskelle, så en måling af en art vil være den bedste måde at få synliggjort værdien af Sosemba behandlingen.
Etableringen af næste års vinterraps er nu gennemført de fleste steder i landet, og efterårets dyrkningsmæssige tiltag er vigtige for afgrødens udvikling og udbyttepotentiale. Biostimulanten BlueN bidrager som en ekstra kvælstofkilde til rapsen, idet BlueN består af naturligt forekommende methylobakterier, der via bladene optager kvælstof fra luftens og omdanner det til plantetilgængelige kvælstofforbindelser.
BlueN er blevet afprøvet i vinterraps i 2023-2026 med et samlet gennemsnitlig merudbytte på 179 kg/ha. Ved en rapspris på 3,74 kr./kg svarer det til et bruttomerudbytte på 670 kr./ha.
2026 afprøvningerne viser et gennemsnitligt merudbytte på 176 kg standard kvalitet/ha. I 5 ud af de 7 forsøg blev der opnået et positiv merudbytte, mens det højeste merudbytte i 2026 var 688 kg/ha. Den gennemsnitlige udbyttestigning for behandling med BlueN sammenlignet med ubehandlet er 8,5%.
Blue N anvendes i vinterraps i efteråret fra rapsen har 4-6 blade og kan anvendes hele efteråret så længe dagtemperaturen er ≥ 5 °C. BlueN anvendes om morgenen, når planterne har flest åbne spalteåbninger.
Vi anbefaler
Der anvendes 100-250 l vand pr. ha, vandets pH skal være mellem 5-8.
Med en optimal etablering af BlueN i vinterrapsen om efteråret vil bakterien være klar til at bidrage til plantens kvælstofforsyning fra det tidlige forår. Succesfuld etablering af BlueN kan forventes, hvis mindst 20 % af bladmassen er intakt efter vinteren.
I forsøg udført med 200 l vand pr. ha kan BlueN blandes med Lamdex, Agil 100 EC, Kaiso Sorbie og Profi bor m.fl. Læs hele listen her.
Læs mere om BlueN i vinterraps.
Husk, at BlueN kan også bruges til økologisk jordbrug.
Marker med tidlig såning, et højt plantetal samt meget kraftige marker bør vækstreguleres inden rapsen bliver for stor. Vækstreguleringen sikrer, at vækstpunktet bliver tættere ved jorden. Planten bliver dermed mere kompakt og hovedskuddet er mindre udsat for frostskade. På billedet ses dele af en mark der ikke er vækstreguleret og er udvintret.
Hvornår er det aktuelt at vækstregulere vinterraps?
Den hyppigste årsag til at rapsen strækker sig er for tæt en såning. Raps er følsom overfor ukrudtskonkurrence og det samme gælder, hvis den konkurrerer med sig selv om pladsen. Er plantebestanden for tæt, vil rapsen begynde at strække sig og vil sandsynligvis hæve vækstpunktet. Derfor har vi anbefalet at holde et fornuftig plantebestand på 30-35 planter pr. m2 og max 25-30 planter pr. m2, hvis det er rækkesåning.
Raps skal gerne om efteråret have tildelt 40-60 kg N pr. ha. Er der gødsket med en større mængde lettilgængeligt kvælstof, bør du overveje at vækstregulere.
En tidlig vækstregulering anbefales, hvis rapsen er udfordret på en af ovenstående faktorer. Vækstreguleres der tidligt opnås en langt bedre effekt end hvis vækstreguleringen foretages efter rapsen er begyndt at strække sig
I år er mange rapsmarker spiret frem af to omgange på grund af et tørt såbed. Er der store mængder af små nyfremspirede raps (se foto), bør man vente til de får 3 blade før der vækstreguleres.
Vi anbefaler
Den højeste dosering af Caryx anvendes når rapsen har 5 blade.
Husk, at vækstreguleringsmidler ikke kan blandes med Belkar.
Havrerødsot – derfor skal du bekæmpe lus i efteråret!
Den største risiko for bladlusangreb er ved tidlig såning og i et mildt efterår, hvor du bør holde øje med alle marker. Det er nemt at se efter lus i modlys, når solen skinner, så danner lusene mørke skygger på bladene (se foto).
Virusset havrerødsot kan overføres til vintersæden fra bladlus om efteråret. Mest følsom for udbyttetab ved smitte med havrerødsot er vintersædsarterne i rækkefølgen: vinterbyg, vinterhvede, rug, vintertriticale.
Følgende faktorer øger risikoen for smitte med havrerødsot i prioriteret rækkefølge:
Bladlusene bærer kun virus, hvis de har suget på en smittet plante i 2-3 dage, så ikke alle lus er bærer af smitten. Er forfrugten en græsmark, der er pløjet ned lige før såning, øges smitterisikoen, og her skal du være ekstra opmærksom.
Syngenta har udviklet en applikation til din smartphone, SYNGENTA PORTAL, hvor igennem du finder værktøjet BYDV Assist. Her kan du indtaste lokalitet, sådato og fremspiringsdato, hvorefter du vil modtage en mail med, hvornår der forventes angreb af bladlus i den pågældende mark.
Hvis mere end 2-3 % af planterne er angrebet af bladlus, anbefaler vi bekæmpelse:
Der kan ved tidlig såning og mildt efterår være behov for to gange bekæmpelse. Lamdex må bruges op til tre gange pr. vækstsæson og Kaiso Sorbie må anvendes en gang pr. vækstsæson.
Husk, at dyrker du vinterbygsorten SY Kestrel eller SY Zoomba, har sorten en komplet resistens overfor havrerødsot og behøver derfor ikke lusebekæmpelse i efteråret.
Bygfluer – ses hyppigt, men er sjældent et problem i vintersæd
Symptomerne på angreb af bygfluelarver er fortykkede porrelignende skud i din vintersæd (se foto). Bygfluer har to generationer om året. Bygfluerne kommer typisk fra forårsgenerationen i vårhveden, og flyver over i vintersæden og lægger æg i september, og etablerer efterårsgenerationen. Alle vintersædsarter kan angribes. Erfaringen er, at tidligt såede marker er mest udsat for angreb.
Hvis din vintersæd er nabomark til, eller efterfølger en vårhvedemark, som var hårdt angrebet af bygfluer i 2026, kan vi anbefale bekæmpelse i stadie 11-12 med 0,2 kg Lamdex pr. ha. Lamdex har en ”godkendelse til mindre anvendelse” mod bygfluer i vintersæd én gang i september/oktober.
Fritfluer – forekommer hyppigere
Fritfluer kan skade den nyfremspirede vintersæd ved, at larverne gnaver hjerteskuddet på planten over, og så holder planten op med at gro (se foto af fritfluer i rug). Du kan nemt trække det døde strå op og inden i det sammenrullede blad kan du finde en lille larve.
En kraftig angrebet mark vil fremstå med bare pletter og striber, når man ser ud over marken, typisk følger de bare striber halerne efter mejetærskeren, hvor fritfluerne har gennemlevet en generation i spildkornet (se foto af kraftig angrebet vinterhvedemark).
Den bedste forebyggelse er derfor at ”bryde den grønne bro” ved at holde stubmarken sort fra høst til såning af ny afgrøde.
Æglægningen kan ske både i spildkorn og græs i 1,5-2 blad stadiet. Fritfluer har en generation på 3-4 uger. Tidlig sået vintersæd er oftest udsat for angreb af fritfluer, men for eksempel kan kulde og regn forsinke flyvningen, så også senere sået vintersæd kan angribes.
Der findes i praksis ingen effektiv kemisk bekæmpelsesmulighed, da bekæmpelse skal ske på de voksne fluer, og her er det svært at ramme dem på det rigtige tidspunkt. Derfor anbefales en forebyggende sprøjtning generelt ikke. Når larverne er inde i stænglerne af de små kornplanter, er de umulige at bekæmpe.
Aksløberens larve – er blevet mere almindelig
Der er de senere år set angreb af aksløberens larve både efterår og forår. Billen lægger æg i august-september i stubmarkernes vegetation, græs eller direkte i den nysåede vintersæd. Risikoen for angreb er størst i frøgræs- og vintersædstætte sædskifter, og sker ofte i de samme områder, da hverken bille eller larve er særlig mobile. Varmt og tørt efterårsvejr fremmer angreb.
Lamdex er ”godkendt til mindre anvendelse” med
Lamdex virker ved at larverne optager det, når de spiser de behandlede blade, men forvent ikke en særlig stor effekt af en kemisk behandling.
Løvsnudebillelarver forebygges ved sen såning
Løvsnudebillelarver kan angribe vintersæd, hvis den dyrkes efter angrebne græsmarker. De kan ikke bekæmpes kemisk, så de skal forebygges ved sen såning, typisk fra 1.oktober, samt tromling, da billerne ikke kan lide fast jord.
DLG kan til 2027 tilbyde et bredt og konkurrencedygtigt sortiment af vårbygsorter.
Fontane er en relativ ny sort. Fontane har et meget højt udbyttepotentiale, en rigtig god resistens mod bygrust, og merudbyttet for svampebekæmpelse er lavt. Stråstyrken er god. Fontane er i dette efterår i industritest i maltbygprogrammet Danish Preferred, hvor den til foråret forventes godkendt som maltbyg. For nuværende må den betegnes som en foderbyg.
Laureate er fortsat den mest dyrkede maltbyg i Danmark. Laureate har i mange år været kendetegnet ved et yderst stabilt og højt udbytte, i 2026 yder den dog under målesortsblandingen. Laureate er bredt anerkendt som maltbyg, og har derfor en meget stor afsætningssikkerhed. Laureate er desuden meget dyrkningsværdig, med en god resistens mod bladplet.
Blixen er en foderbyg med et middelhøjt udbyttepotentiale og en god sundhed herunder en særlig god resistens mod bladplet.
Sartre er en relativt ny foderbyg med et højt og stabilt udbytte. Sartre har en generelt god sundhed.
Prospect er kendt for sine særdeles gode stråegenskaber, og er derfor meget velegnet i udlægsmarker. Prospect har en god resistens mod skoldplet. Prospect er fortsat anerkendt som maltbyg.
DLG Barley Mix er en foderbyg sortsblanding bestående af Blixen, Fontane og Sartre. Ved at vælge sortsblandingen øger du dyrkningssikkerheden og sikrer dig en afgrøde med god sundhed og gode stråegenskaber.
Vårbygsorternes udbytte-, kvalitets- og dyrkningsegenskaber:
Når vintersæden skal ukrudtsbekæmpes, så indgår Boxer og andre ukrudtsmidler med aktivstoffet prosulfocarb i langt de fleste sprøjteplaner - dels fordi de har en god effekt på en række græsser og tokimbladede arter, men også fordi aktivstoffet, er det eneste middel med den specifikke virkemekanisme, så det derved nedsætter risikoen for udvikling af resistens.
Men Boxer har den uheldige egenskab, at der, særligt ved høje temperaturer, er en stor risiko for afdrift og for fordampning fra markerne efter udsprøjtning. Desuden kan midlet transporteres i luften over store afstande, før det igen lander op til 3 døgn efter udbringning. Derfor er det nødvendigt at bruge midlerne med omtanke, da forurening af frugt og grøntsager ikke må ske, hvis vi fremadrettet skal beholde ukrudtsmidlerne med prosulfocarb. Det har ført til en række krav og anbefalinger.
Anvendelse af afdriftsreducerende udstyr skal dokumenteres. Anvend enten:
Skal du have nye dyser, så anbefaler vi, at du vælger dem med 90 % afdriftsreduktion. Hvis du har dyser med 90 % afdriftsreduktion, så må du reducere afstandskravet til vandløb, søer og §3-områder fra de 5, 10 eller 20 m til 2 m. jf. miljøstyrelsens vejledning Nr. 46, 2020.
Anbefalinger
Ukrudtssprøjtning med Boxer eller andre midler med aktivstoffet prosulfocarb skal udføres efter følgende anbefalinger:
Få mere at vide på SEGES Innovation
Husk at være obs på afdrift, når der ukrudtssprøjtes i efteråret
Vil du printe siden, kan du trykke Ctrl + P