Af Niels Vesterlund, senior trader
Børserne
MATIF
Hveden faldt kraftigt igen i går med -5,75 EUR på mar-22 terminen delvist drevet af en stærkere euro.
Analytikere var afventende på resultatet af den algeriske tender, som i de to foregangene indkøb havde ekskluderet hvede af fransk oprindelse. OAIC, Algeriets statslige kornimportør, har umiddelbart ikke sortlistet dem, men den ringe møllekvalitet har ikke ligefrem hjulpet den franske hvedeeksport med, at gør indtog hos Algeriet, som normalt er en af Frankrigs største og vigtigste hvededestinationer. Den lave eksportaktivitet har desuden bevirket, at FranceAgriMer, Frankrigs nationale instituttet for landbrugs- og havprodukter, for tredje måned i streg nedjusterede deres forecasts for landets eksport til tredjeverdenslande.
Majsen leverede ligeledes røde tal, og endte med et fald på -4,00 EUR i går på mar-22 terminen, drevet af hvedemarkederne. Man taler om den største registrerede høst af majs i EU siden 2014, hvorfor man derfor godt kan forvente, at majsen på kort sigt følger hveden i sine prisbevægelser. Ydermere er en variabel i den ’europæiske ligning´ den Ukrainske majs, som formentlig vil få betydning for den videre udvikling på MATIF-priserne, som følge af et større majs-flow fra landet.
CBOT
På den amerikanske kornbørs i Chicago oplevede vi i går endnu et større fald på CBOT-hvede marts-terminen, og vi er igen tilbage, hvor vi startede siden sidste markedsorientering d. 7. januar 2022. Denne udvikling er blandt andet drevet af forventningen om et større vinterhvedeareal. USDA’s seneste afgrødeestimater viser en opbremsning af efterspørgslen på amerikansk hvede, som følge af lavere hvedeforbrug i foder samt mindre aktivitet på eksportsiden. Dette betød en opjustering af de amerikanske hvedebeholdninger til i alt 17,1 mio. tons.
Trods opjusteringen fra USDA, så er hvedebeholdningerne i USA noget af det laveste der er set i otte år. Det samme opleves hos verdens øvrige top otte hvedeeksportører, hvis beholdninger ligeledes blev opjusteret med 2,1 mio. tons til i alt 52,8 mio. tons – ligeledes noget af det laveste der er set siden optakten til finanskrisen i 2007-2008.
Majsen på CBOT på marts-terminen er tilbage på et niveau lig priserne i begyndelsen af sidste uge.
Den amerikanske majs er en smule nervøst, og er for tiden generelt let påvirkelig af de Sydamerikanske markeder, heriblandt vejrmeldinger derfra. I løbet af ugen har vi set effekten af det tørre og varme vejr, som støttede CBOT-majsen i sin færd op, men nylige forecasts indikerer nedbør i den sidste halvdel af januar, hvilket vil lægge pres på priserne.
Asien
På det asiatiske kontinent har det kinesiske landbrugsministerium nedjusteret deres totale majsforbrug med -3,0 mio. tons til i alt 287,7 mio. tons. Sammen med USDA’s nedjustering på verdensforbruget med 5,0 mio. tons til i alt 1.207 mio. tons vil analytikere i den kommende tid følge det kinesiske efterspørgselsmønster tæt.
Fysiske markeder
Algeriet er igen aktuel med en købsinteresse, som sædvanligvis resulterer i en ordre på 4-600.000 tons hvede. Umiddelbart er fransk hvede den billigste løsning fremfor argentinsk (forspring $ 4,00-5,00), men den store volatilitet i både valuta, fragtrater og de fysiske markeder, kan både enkeltvis og som sum påvirke udfaldet.
Specielt i Frankrig er det fysiske marked skuffende. Dels mangel på nye faste momenter i USDA-rapporten onsdag, men også på grund af den relativt sløve afskibningskadence af fransk hvede i november og december måned.
Faldene på MATIF-hvede er sandsynligvis relateret til en følelse af rastløshed i markedet. Man kan så undres over timingen. I Nordeuropa har eksportprogrammerne til tredjeverdenslande været lidt mere aktive, og der syntes ikke at være den samme volatilitet. Lokalt i Danmark er markedet domineret af fodersalget eller mangel på samme, der syntes endnu at være en del der skal dækkes både som industrielt fremstillet foder og hos hjemmeblandersegmentet. Specielt er det svært at skønne om hvilket behov hjemmeblanderne har for indkøbt korn.
Råolie
Oliepriserne har været stigende hen over den sidste uge. En større efterspørgsel end forventet samt en manglende produktion og kapacitet hos nogle af OPEC-nationerne fik oliepriserne til at kravle op – uden hensynstagen til omikron-virusvariantens pres. Amerikanske interessenter forventer, at oliereserverne skrumper ind i første kvartal 2022.
Vejret
Der er ikke meget nyt at fortælle fra Europa i denne uges beretning. Plantetilstanden er stadig god i det meste af Europa, og der er et fint snedække i Polen og de baltiske lande. Det samme er gældende i Rusland, hvor sneen også har lagt sig og plantetilstanden er god. Lidt mere usikkert er det i Ukraine, som har været ramt af meget regn i efteråret. Tørken i det midt-nordlige samt sydvestlige del af USA fra december måned har forværret plantetilstanden for HRW (Hard Red Winther wheat).
I Argentina har vejret været præget af varme og tørke, men til stor lettelse melder de seneste vejrudsigter om, at der er regn på vej til store dele af landet. Det er stadig uklart om regnen kun vil være et plaster på såret, eller om vi vil se produktionstallene falde i den kommende tid. Alle vil holde øje med vejret i Sydamerika i de næste uger da La Nina forventes at toppe i januar.
Af Jens Briand Thomsen, trader DLG
November21 Matif udløb i slutningen af oktober, og ser man på historikken på futuren, er det noget af en rejse. Starten gik i begyndelsen af COVID-19 i Q2-2020 med et niveau omkring 350 EUR, og sluttede på toppen med over 700 EUR. Historien bag udviklingen af denne future, beskrives meget godt af markedssituationen i dag:
Da markedet skulle i gang igen efter lockdown, gav den store usikkerhed og risiko omkring fremtidig forbrug incitament til kun at købe, hvad der lige skulle bruges for ikke at påtage sig for meget risiko, hvis der igen skulle indtræffe lockdown. Det i fællesskab med en relativt stram forsyningssituation pressede priserne op og gav dermed en inverse prisudvikling på Matif.
Den Europæiske udbud- og efterspørgselssituation viser overgangsbeholdninger på under 1 mio. tons og en produktion omkring 17 mio. tons. Og med en forventet crush på 23 mio. tons var det forventeligt, at der skulle importeres 2 mio. tons fra Canada, der dog ikke er kommet pga. tørken i sommers. Det har således reduceret den Canadiske Canola-produktion med 5,7 mio. tons (30 %).
Det har Ukraine draget fordel af og har således eksporteret 21 % mere i juli-oktober end samme periode sidste år. Dog er eksporten til EU-27 og UK faldet med 5 %, og frøene er solgt til nye markeder som Bangladesh og Pakistan.
Australien kommer med endnu end rekordhøst, hvor der forventes op mod 5,3 mio. tons mod 4,5 mio. tons sidste år. Heraf forventes ¾ at gå til Europa, men den logistiske situation på fragtmarkedet skaber en usikkerhed. Derfor ser det fortsat ud til, at der mangler ca. 1 mio. tons rapsfrø i den Europæiske udbuds-og efterspørgselssituation, og oliemøllerne er nødt til at nedjustere forbruget.
Vi oplever et stort pres fra salgssiden, hvor producenterne af rapsfrø er tilfredse med priserne, og derfor sælger ud af deres kommende produktion (høsten 2022). Udfordringen er dog, at crush marginerne, hvori der er inkluderet højere omkostninger til energi og fragt, er udfordret og derfor presser præmien ned, da rapsolien ikke kan betale for de dyre matif-frø. Nye høstarealer er estimeret op med 5-15 % på tværs af Europa i forhold til høsten 2021.
Høsten er tæt på at være færdig, og landmændene holder på frøene, hvoraf prisen forbliver høj.
En stærkt US-Dollar er støttet af en stærk amerikansk økonomi med 4,6 % lavere arbejdsløshedsrater (-0,2 point) samt svage europæiske produktionstal.
OPEC+ medlemmerne besluttede i torsdags at holde fast i en produktionsstigning på kun 400.000 tønder om dagen, hvilket allerede var planlagt og ikke ser ud til at følge efterspørgselsstigningen. Dog presses råolien i øjeblikket af en forværret COVID-19 situation i hele verden.
Af Christian Dam Olesen, DLG Råvarer
Høsten er i godt i gang i USA, og tilsåningen er startet i Brasilien. Generelt befinder vi os i et marked, hvor de fleste fundamentaler peger i en nedadgående retning, og der er flere markedsmekanismer, som påvirker situationen markant.
USDA offentliggjorde, i forbindelse med september måneds kvartalsrapport, deres seneste bud på produktionen af sojabønner i USA på høståret 2020/21 samt overgangslageret fra denne sæson. Her blev markedet overrasket, da USDA opskrev både produktionen og overgangslageret. Dermed er det en realitet, at forsyningssituationen i det netop overståede høstår ikke var så stram som først antaget. Dette blev også afspejlet i det fysiske marked hen mod slutningen af høståret i august måned, hvor vi ikke så markant stigende fysiske priser. Årsagerne til det større overgangslager er til dels den større produktion, mindre crush og mindre eksport.
Det betyder også, at indgangslageret til det indeværende høstår er større, og forsyningssituationen er ej heller så stram længere. Desuden er høsten i fuld gang i USA, og vejrudsigterne tillader, at de amerikanske landmænd kan fortsætte høstarbejdet.
Det rapporteres om bedre end forventet udbytter i USA, og markedet forventer end større produktion end USDA’s seneste estimat på 4.374 millioner bushels.
Det fysiske marked i USA har dog været præget af andre ting, hvor især orkanen Idas hærgen påvirkede den amerikanske eksport markant. Her blev eksportterminalerne i den mexicanske golf sat ud af drift, hvilket betød, at USA ikke kunne eksportere sojabønner og sojaskrå fra dette område. Det førte til faldende priser på CBOT, da der var flere varer internt i USA, mens det betød højere FOB-præmier til eksport. Havneterminalerne er begyndt at fungere igen, og det fysiske marked for eksport er langsomt begyndt at falde tilbage igen.
Den amerikanske eksport af sojabønner og sojaskrå er dermed ikke kommet godt fra start i denne sæson, hvilket påvirker markedet markant. Eksportørerne er efterhånden ivrige efter yderligere forretning. Paradoksalt, er den amerikanske lineup særdeles stor på baggrund af ødelæggelserne efter orkanen Ida. Dermed er sælgere interesseret i at sælge sojabønner og sojaskrå til afskibning i november og frem.
Derudover forventes det, at de amerikanske crushere vil crushe sojabønner for fuld kapacitet i de kommende måneder grundet gode crush-marginer samt store beholdninger af sojabønner fra den igangværende høst. Det betyder et større udbud af sojaskrå, mens der ikke er store tegn på stigende efterspørgsel internt i USA på kort sigt.
Det fysiske marked i Sydamerika blev også påvirket af USA’s manglende evne til at eksportere sojabønner og sojaskrå, hvilket betød, at købere så mod Brasilien og Argentina. Samtidigt meldte Indien sig ind i markedet som køber af sojaskrå i Sydamerika grundet mangel af sojaskrå internt i Indien. Dermed så vi ’den perfekte storm’ i det fysiske marked, da udbuddet var lavere og efterspørgslen var højere. Det fik præmierne til at stige markant.
De sydamerikanske FOB-præmier er dog begyndt at falde tilbage, da købere trak sig fra markedet grundet de høje præmier. Dermed er de sydamerikanske eksportører i gang med at tiltrække flere købere ved at sænke deres salgspriser i form af præmier. Men ovenstående situation har dog gjort, at vi ser ind i en situation i Sydamerika, hvor overgangsbeholdningerne med sojabønner er mindre end tidligere estimeret.
Derudover er tilsåningen startet i de større stater i Brasilien. Der har i lang tid været bekymringer om tørre forhold i Brasilien, men vandindholdet i jorden har indtil videre vist sig at være tilstrækkeligt. Vejrudsigterne tegner stadig mindre nedbør end normalen, men der kommer nok nedbør til, at tilsåningen fortsætter. Det er derudover markedets forventning, at det brasilianske landbrug vil tilså alle sine arealer grundet gode afregningspriser på sojabønnerne.
I Argentina er tilsåningen endnu ikke startet, og den vil starte i løbet af den næste måned. På nuværende tidspunkt er vejret favorabelt, men vejrfænomenet ’La Niña’ spøger i baggrunden. Dette vejrfænomen vil betyde tørt vejr i Argentina, hvilket vil påvirke udbytterne markant. Indtil videre er der stor sandsynlighed for, at ’La Niña’ udspiller sig i år.
I landbruget i Argentina er der en generel utilfredshed med den argentinske regering. Landbruget mener, at regeringen ikke er pro landbruget, da de indfører diverse eksportskatter mv. Dermed er der stadig større risiko for, at vi kommer til at opleve endnu en sæson, hvor landbruget ikke sælger deres sojabønner.
I begyndelsen af oktober begynder fejringen af ’Golden week’ i Kina, og markedet regner derfor ikke med den store kinesiske aktivitet som følge heraf. Kina har ikke været meget aktive i markedet i det hele taget, og det forventes, at Kina mangler at afdække sit forbrug i november, december og januar.
I Kina lukkes der også fabrikker grundet mangel på energi, hvilket også har indflydelse på crush-industrien. Dermed er det kinesiske crush lavere, og prisen på sojaskrå er stigende grundet mindre udbud. Det rapporteres dog også, at efterspørgslen er faldende grundet en faldende bestand af svin i Kina. Det er i denne sammenhæng også stadig markedets opfattelse, at afrikansk svinepest stadig er et problem i Kina.
I Europa er situationen nærmest ikke anderledes, hvor større markeder også har været ramt af afrikansk svinepest. Derudover er noteringen på kød faldet så markant, at flere købere af sojaskrå har trukket i håndbremsen.
Det står klart, at det er flere forskellige mekanismer i markedet, der peger på faldende priser. Men det er også værd at bemærke, at nogle af de ovenstående punkter kan udvikle sig til at blive nyheder, der trækker prisen i en opadgående retning. Det er eksempelvis situationen i Argentina samt vejrfænomenet ’La Niña’.
På kort sigt forventer vi et sivende marked. Markedet fokuserer på de nuværende fundamentaler, som trækker markedet i en nedadgående retning. Man skal dog følge tilsåningen og vejrudsigterne i Brasilien tæt.
