Bekæmpelsesmidler er kemiske produkter, der virker dræbende eller hæmmende på ukrudt, skadedyr eller svampesygdomme. Midlerne er af meget forskellig farlighed for mennesker. Derfor er de inddelt i fareklasser: Giftig, Advarsel (Lokalirriterende/Sundhedsskadelig), Ætsende og Fare for kronisk sundhedsskade). En del bekæmpelsesmidler er så lidt farlige for mennesker, at de er uden for fareklasserne. Nogle midler er også brandfarlige.

Den færdige sprøjtevæske hvor midlerne er fortyndet med vand, er mindre farlig end de ufortyndede midler, men uanset dette er det vigtigt at iagttage den største forsigtighed, så hverken mennesker, husdyr eller miljø udsættes for fare. 

 

PERSONLIG SIKKERHED, NÅR MAN HÅNDTERER KEMI:

Når der arbejdes med plantebeskyttelsesmidler, er det vigtigt at beskytte sig selv.

Brug personlige værnemidler og vask altid hænderne grundigt, så snart du er færdig med at påfylde din sprøjte eller efter driftstop. Medbring altid rent vand og håndsæbe på sprøjten. På den måde eksponeres du mindst muligt og får ikke rester af kemi med ind i førerhuset.

 

Anvend altid de værnemidler, som etiketten på det anvendte middel angiver. Det er altid vigtigt at beskytte sig selv og iføre sig passende værnemidler uanset opgaven.

Anvend altid handsker. Engangs-nitril-handsker giver mindst risiko for indtrængen til huden

Anvend beskyttelsesbriller eller visir. Herved undgås det, at der ikke sker stænk i ansigtet ved ophældning eller opblanding i sprøjten.

Anvend et forklæde eller beskyttelsesdragt, så der undgås stænk på arbejdstøjet.

 

OPBEVARING OG BORTSKAFFELSE

Plantebeskyttelsesmidler skal opbevares i et kemirum utilgængeligt for børn og adskilt fra levnedsmidler og drikkevarer samt foderstoffer. Læs midlernes etikette.

Der bør altid være savsmuld eller en pose kattegrus i kemirummet, så et evt. spild hurtigt kan opsamles. Opsamlet kemi afleveres på den kommunale genbrugsplads som farligt kemi.

 

Bortskaffelse af tom emballage foregår enten via den kommunale affaldsordning eller på den kommunale genbrugsstation. Læs altid etiketten for hvordan tom og skyllet emballage må bortskaffes. Dunke med visse farepiktogrammer og H-sætninger skal sorteres som farligt affald.

 

 

 SÅFREMT UHELDET SKER

Iagttages der tegn på forgiftning – f.eks. ildebefindende, mathed, sved, kvalme, opkastning, synsforstyrrelser og i svære tilfælde kvælningsfornemmelser, kramper m.v. må der straks søges læge.

Det er vigtigt, at lægen får besked om, hvilke midler der er arbejdet med, og hvilken modgift der eventuelt kan bruges. Medbring derfor emballagen med etiket, eller emballagerne såfremt der er arbejdet med flere midler.

 

ALMINDELIGE REGLER FOR FØRSTEHJÆLP

Ved stænk i øjet skylles øjet omgående med rindende vand i adskillige minutter. Søg læge.

Ved indtagelse. Fremkald opkastning (stik en finger i halsen). Søg læge.

Ved forgiftning. Bring den forgiftede i frisk luft og tilkald lægen eller bring den forgiftede til sygehus. Fjern hurtigst muligt tøj der er forurenet med sprøjtevæske, og vask huden grundigt med vand og sæbe.

 

På følgende telefonnumre kan der hentes oplysning om behandling:

Ved forgiftning af personer: Giftlinjen: Tlf. 82 12 12 12 (Bispebjerg Hospital) www.giftlinjen.dk

Ved forgiftning af dyr: Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, tlf. 35 32 79 00.

 

LEVERANDØRBRUGSANVISNING

Iflg. bekendtgørelse fra arbejdsministeriet skal leverandøren af et farligt produkt udarbejde en leverandørbrugsanvisning (sikkerhedsdatablad) der oplyser om produktets farlighed og om beskyttelsesforanstaltninger.

 

ARBEJDSPLADSBRUGSANVISNING

På arbejdspladser med ansatte skal der foreligge en arbejdspladsbrugsanvisning, som indeholder anvisninger vedrørende personligt værnudstyr for de midler, der arbejdes med.

Oplysninger til udformning af arbejdspladsbrugsanvisningen fremgår af leverandørbrugsanvisningen (sikkerhedsdatablad).