Fokus på Marken nr. 25 - 12. august 2026
Selvom det har været tørt mange steder, skal du stadig være opmærksom på angreb af snegle i marken. Det er vigtig at være på forkant med at bekæmpe sneglene fra starten ved etablering af vinterraps. Sneglene kan lave voldsomme skader og rydde store områder i nyetablerede rapsmarker. DLG anbefaler at anvende
- 6 kg Ferrex pr ha straks efter såning
Det er meget vigtigt at holde øje med om sneglegiften forsvinder. Gør den det, gentages behandlingen med 6 kg Ferrex pr ha. Læse mere her.
Såning af vintersæden begynder inden længe og vi kommer her med nogle vigtige punkter at være opmærksom på, inden du begynder såarbejdet.
Hvis du sår vintersæden senest den 7. september 2026, kan 1 ha pligtige-, husdyr- og målrettede efterafgrøder erstattes af 1,9 ha tidligt sået vintersæd. Vintersæd omfatter her vinterhvede, vinterbyg, vinterrug og triticale. Husk, at det skal være indberettet senest 10. september.
Såarbejdet bør altid begynde med de marker med de bedste forfrugter, for eksempel hvor der har været vinterraps eller havre.
Tidlig såning har de fordele, at det kræver en mindre mængde udsæd og ofte giver en mere sikker etablering, der typisk vil føre til veludviklede planter inden vinteren. Til gengæld skal du være mere opmærksom på symptomer på manganmangel, bladlus og angreb af fritfluer. Bladlus kan som bekendt overføre havrerødsotvirus til planterne.
Senere såning har den fordel at reducere mængden af fremspiret græsukrudt markant. Har du arealer med problemgræsser som agerrævehale, rajgræs og væselhale eller bare generelt meget græsukrudt, bør du vente med at tilså disse marker til sidst i september. Derudover kan det også hjælpe at øge konkurrencen fra afgrøden ved at forøge udsædsmængden med for eksempel 15-20 %. Det er meget sjældent, at vi oplever en afgrøde, der er for kraftig om foråret. Ofte er udfordringen snarere det modsatte, og derfor er det bedre at så lidt for meget end lidt for lidt.
Selv i vores lille land er der klimaforskelle, fra efterårsmilde egne i syd, til kolde kridtbakker i nord, hvor det kan give mening at skubbe såtidspunktet til henholdsvis senere eller tidligere end de generelle anbefalinger.
Husk også at tjekke sorternes egenskaber ud i forhold til vores anbefalinger om såtidspunkt, læs mere her.
Vi anbefaler kornarterne sås i denne rækkefølge:
Hybridvinterbyg – 1. års vinterhvede/hybridrug – vinterbyg – 2. årshvede/triticale.
- Hybridvinterbyg: bør sås primo september, så du kan benytte lav udsædsmængde og opnå en god buskning, men kan også sås frem til 20. september, hvis udsædsmængden justeres op. Hybridvinterbyg sorterne omfatter SY Barnabus, SY Chevioot, SY Kestrel og SY Zoomba. Særligt for SY Kestrel og SY Zoomba er, at de er resistent overfor havrerødsot, og derved ikke behøver bladlusbekæmpelse i efteråret.
- 1.-årshvede: Bohr, Guinness, Kvium, Oppenheimer samt sortblandingerne DLG Wheat Mix Bolero + Booster kan sås tidligt. Champion gror lidt hurtigere i efteråret end flere af de andre sorter, så den bør ikke sås alt for tidligt.
Da brødhvede til Growers Finest som hovedregel ikke må vækstreguleres, med mindre du dyrker konceptet ”Brødhvede uden nedvisning”, fraråder vi tidlig såning af hvedesorter til brødproduktion, herunder DLG Wheat Mix Bread, da tidlig såning øger lejesædsrisikoen.
- Hybridrug: bør sås primo september, så der kan benyttes lav udsædsmængde. Rug kan dog fint sås hele september. Da tidlig såning øger lejesædsrisikoen, bør du være meget nøje med beregning af udsædsmængden.
- Vinterbyg (linjesorter): har generelt det smalleste såvindue, hvor det optimale såtidspunkt er medio september. Det gælder LG Capitol og DLG Barley Mix.
- 2.-års hvede: for at begrænse risikoen for goldfodsyge, bør 2-års hvede først sås i sidste halvdel af september. Latitude-bejdset udsæd begrænser risikoen for goldfodssyge og bør anvendes, hvis du sår 2. års hvede i første halvdel af september. Vi tilbyder Latitude bejdse på følgende sorter: Chevignon og SU Horizon.
Såtabeller med udsædsmængder i vintersæd
Udsædsmængden afhænger af tusindkornsvægten (TKV), og skal selvfølgelig også tilpasses såtidspunktet og såbedet. I tabellen nedenfor kan du se de vejledende plantetal for de enkelte arter. Som tommelfingerregel bør du i vinterhvede udså 200 kerner pr. m2 den 1. september, og øge udsædsmængden med 5 kerner pr. m2 pr. dag du sår senere end den 1. september.
|
Retningsgivende plantetal pr. m2 for vintersæd
|
|
Sådato
|
September
|
Oktober
|
|
1-5
|
6-10
|
11-15
|
16-20
|
21-25
|
26-30
|
1-3
|
4-7
|
8-11
|
12-15
|
|
Vinterhvede
|
220
|
250
|
280
|
310
|
340
|
370
|
390
|
410
|
430
|
450
|
|
Vinterbyg, 2r
|
-
|
-
|
260
|
280
|
300
|
320
|
-
|
-
|
-
|
-
|
|
Vinterbyg, hybrid
|
150
|
170
|
190
|
210
|
230
|
-
|
-
|
-
|
-
|
-
|
|
Vinterrug, hybrid
|
150
|
160
|
170
|
190
|
200
|
210
|
230
|
260
|
-
|
-
|
|
Vintertriticale
|
200
|
220
|
240
|
280
|
300
|
320
|
340
|
360
|
-
|
-
|
|
|
|
Markspiringsprocent
|
|
Såbed
|
September
|
Oktober
|
|
God
|
85 - 90 %
|
80 - 85 %
|
|
Middel
|
80 %
|
75 %
|
|
Dårligt
|
75 %
|
70 %
|
|
|
|
|
|
Beregning af udsædsmængde
|
|
Ønsket plantetal pr m2 x TKV (TusindKornsVægt)
% forventet markspiring
|
=
|
Udsædsmængde i kg pr ha
|
|
Udsædsmængde kg/ha ved forskellige plantetal og TKV
Markspiring = 85 %
|
|
Plantetal/TKV
|
34
|
36
|
38
|
40
|
42
|
44
|
46
|
48
|
50
|
52
|
54
|
56
|
58
|
60
|
62
|
|
160
|
64
|
68
|
72
|
75
|
79
|
83
|
87
|
90
|
94
|
98
|
102
|
103
|
109
|
113
|
117
|
|
200
|
80
|
85
|
89
|
94
|
99
|
104
|
108
|
113
|
118
|
122
|
127
|
132
|
136
|
141
|
146
|
|
240
|
96
|
102
|
107
|
113
|
119
|
124
|
130
|
136
|
141
|
147
|
152
|
158
|
164
|
169
|
175
|
|
280
|
112
|
119
|
125
|
132
|
138
|
145
|
152
|
158
|
165
|
171
|
178
|
184
|
191
|
198
|
204
|
|
320
|
128
|
136
|
143
|
151
|
158
|
166
|
173
|
181
|
188
|
196
|
203
|
211
|
218
|
226
|
233
|
|
360
|
144
|
152
|
161
|
169
|
178
|
186
|
195
|
203
|
212
|
220
|
229
|
237
|
246
|
254
|
263
|
|
400
|
160
|
169
|
179
|
188
|
198
|
207
|
216
|
226
|
235
|
245
|
254
|
264
|
273
|
282
|
291
|
Beregning af udsædsmængde i hybridvinterbyg
Hybridvinterbygsorterne SY Baranbus, SY Chevioot, SY Kestrel og SY Zoomba sælges i bigbags med 10 mio. spiredygtige kerner. Du skal bruge sækkens nettovægt i kg, når du skal indså såmaskinen. Du finder vægten printet på sækken.
Så mange hektar rækker din BB med 10 mio. spiredygtige kerner til i forhold til sådato:
|
Hybridvinterbyg
|
Sådato
|
Spiredygtige kerner pr. m2
|
Antal ha pr. BB
|
|
1 BB = 10 mio. spiredygtige kerner
|
1. sep.
|
150
|
6,6
|
|
5. sep.
|
165
|
6,0
|
|
10. sep.
|
180
|
5,5
|
|
15. sep.
|
195
|
5,1
|
|
20. sep.
|
210
|
4,7
|
Udsædsmængde i kg/ha = sækkens vægt/antal ha pr. BB
Beregning af udsædsmængde i hybridrug
Hybridsorterne SU Jelling, SU Hemming og KWS Tayo leveres i BB med 12 mio. spiredygtige kerner. Du skal bruge sækkens nettovægt i kg, når du skal indså såmaskinen. Vægten står skrevet på sækken.
Så mange hektar rækker din BB med 12 mio. spiredygtige kerner til i forhold til sådato:
|
Hybridrug
|
Sådato
|
Spiredygtige kerner pr. m2
|
Antal ha pr. BB
|
|
1 BB = 12 mio. spiredygtige kerner
|
1. sep.
|
150
|
8,0
|
|
5. sep.
|
160
|
7,5
|
|
10. sep.
|
170
|
7,0
|
|
15. sep.
|
180
|
6,6
|
|
20. sep.
|
190
|
6,3
|
|
25. sep.
|
200
|
6,0
|
|
30. sep.
|
210
|
5,7
|
Udsædsmængde i kg/ha = sækkens vægt i kg/antal ha pr. BB
Vil du printe siden, kan du trykke Ctrl + P