Kontakt os
Følg med i DLG's markedsorienteringer om korn, raps og soja
Foder / Risk Management / Markedsorientering
9. december 2019

DLG Markedsorientering

Vi udarbejder løbende en markedsorientering om skiftevis korn, raps og soja, så du kan følge med i, hvad der rører sig på verdensmarkedet.

Markedsorientering raps den 9. december, 2019 

Af rapshandler Jens Briand Thomsen

Markedsnyheder

Rapsmarkedet har igen fundet support her i starten af december og er nu tilbage efter en korrektion i slutningen af november, som var drevet af palmeolien. Matif-rapsen brød i torsdags over tidligere top på 390 EUR på februar-terminen. Svagere USD mod EUR gjorde importfrø mere konkurrencedygtige over for de europæiske, og gav en lille korrektion, som hurtigt blev lukket af stigende råolie. 

Fundamentalt er det intet nyt i forhold til udbud/efterspørgselssituationen på raps i EU, som skal importere omkring 5,5 mio. tons frø grundet lav produktion og uændret efterspørgsel. Dog har store importmængder (3,2 mio. tons mod 1,6 mio. tons i gennemsnit de seneste tre år på nuværende tidspunkt) fra hovedsageligt Ukraine i første halvdel af høståret lagt låg på prisstigningerne. 
Importfrø fra Canada bidrager også til at udfylde EU’s efterspørgsel, og selv om Canada oplever den laveste produktion siden 2015 har de masser af frø til eksport pga. handelskonflikten med Kina. Dog er der et naturligt maksimum i forhold til brugen af Canadiske GMO-frø, som ikke kan bruges til food oil, men skal bruges i biodiesel. Samtidig er efterspørgslen af GMO-protein i EU faldende. 
Fokus vil nu være på Australiens produktion af rapsfrø som i år forventes til 2,1 mio. tons mod et gennemsnit på 3,3 mio. tons de seneste fem år. Eksporten til EU forventes dermed ikke at overstige 1 mio. tons, som er laveste niveau i otte år. 
Crushen i EU vil dermed blive tvunget til at falde og der meldes om produktionsstop i løbet af vinteren og foråret, hvor der måske vil prioriteres mere tid til vedligehold. 
De første estimater på høst 2020 er, at vi får endnu et år med lav produktion i Europa. 

Korrelerende markeder

Sidste uge viste stigende priser på de vegetabilske olier, hvor palmeolien har nået højeste niveau i to år, som følge af stigende forbrug af biodiesel i hovedsageligt Malaysia og Indonesien, uden ændringer i produktionen. Men også i Europa viser importtal fra september og oktober en 10% stigning mod sidste års import af de fire største vegetabilske olier hhv. palme, solsikke, soja og raps. 
Sojaolien har fulgt sidste uges stigende tendens, med støtte fra resten af sojakomplekset, som i torsdags steg på baggrund af finansielle problemer i en af Argentinas største sojaeksportvirksomheder. 

Råolie og valuta

Svagere USD efter skuffende nøgletal og Trumps udmelding om planer om at indføre told på import af stål og aluminium fra Brasilien og Argentina, hvilket bidrager til øget usikkerhed omkring dollaren. 
Den Amerikanske Energi informationsadministration (EIA) annoncerede at råolielagrene faldt mere end forventet med 4,86 mio. tønder mod forventet 1,73 mio. tønder. Dette førte til at råolien steg med mere end 4%.

Forventning

Med nuværende situation i Europa, er det svært at se faldende priser frem til ny høst, drevet af en stigende Matif, dog forventes der mindre effekt fra den lokale præmie, hvor Nordeuropa syntes forsynet. Billedet kan dog forstyrres af udsving i valuta eller politiske ændringer.

Ansvarsfraskrivelse
”Informationerne i denne markedskommentar er udarbejdet af DLG, som ikke påtager sig noget ansvar for eventuelle dispositioner foretaget på baggrund af informationerne, herunder som følge af eventuelle fejl eller udeladelser. Markedskommentarerne afspejler DLG’s vurdering på et bestemt tidspunkt, og denne vurdering kan efterfølgende ændres uden varsel. Kommentaren skal ikke opfattes som et tilbud eller en anbefaling om køb eller salg.”

Markedsorientering korn den 4. november, 2019

Brexit - en del af hverdagen på det europæiske kornmarked

Af Senior Trader Thomas Ewald

Brexit fylder dagligt vores aviser og nyhedskanaler og forhandlingerne kan synes uden ende. Man kan spørge sig selv om Brexit har nogen direkte indflydelse på den danske kornhandel og svaret er ja. Nok også mere end vi egentlig bryder os om.

Efter mange forsøg – og lange forhandlinger – lykkedes det endelig for Englands premierminister, Boris Johnson, at få strikket en udtrædelsesaftale sammen med EU, men det engelske parlament stemte dog nej til aftalen. Der vil derfor frem til d. 31. januar komme en anden- og tredjebehandling samt slutteligt en afstemning om det endelige lovforslag inden aftalen kan gøres gældende. Vejen frem mod et Brexit er dermed fortsat lang og meget kan endnu gå skævt. Utallige afstemninger i parlamentet har været historisk tætte og for at øge chancen for at få aftalen endeligt på plads og godkendt, har Boris Johnson udskrevet parlamentsvalg. Håbet er, at valget vil lede til en fremgang for de konservative således, at de kan blive uafhængige af stemmer fra andre partier. Udskrivelsen af valget er et risikabelt træk. Et godt valg for de konservative vil med stor sandsynlighed betyde at et Brexit med en udtrædelsesaftale er tæt på at være en realitet, mens et svagt valg for de konservative kan betyde at alt ender i et hårdt Brexit uden aftale. Sikkert er det dog, at valgets vinder efter d. 12. december får lov til at sætte den videre dagsordenen for Brexit. 
 
Brexit fylder dagligt vores aviser og nyhedskanaler og forhandlingerne kan synes uden ende. Man kan spørge sig selv om Brexit har nogen direkte indflydelse på den danske kornhandel og svaret er ja. Nok også mere end vi egentlig bryder os om.
Hvis vi vender blikket mod landbruget, så har Brexit allerede i dag en markant indflydelse på hvordan, der handles. Hvis vi ser på kornhandlen, så er indflydelsen tydeligst i prisdannelsen på f.eks. maltbyg og hvede. 

Maltbyg
Indledningsvis må vi notere os, at høsten 2019 i langt de fleste af Europas lande blev en meget positiv affære med høje udbytter og fyldte lagre.  Set i forhold til 2018 er der således blevet produceret i omegnen af 1,25 mill. tons mere maltbyg end i 2018. De ekstra mængder kommer i overvejende grad fra Frankrig, hvor der - efter indenlandsk forbrug er fratrukket - er ca. 1,1 mill. tons mere til eksport end i 2018 svarende til en stigning på 47 %. Også i England har udbytterne været positive, hvilket også ses på den mængde af maltbyg som briterne kan afsætte på eksportmarkedet. Briterne har i 2019 således hele 96 % mere maltbyg klar til eksport end i 2018 svarende til i alt 475.000 tons. Brexit eller ej, så er der for høst 2019 derfor betragtelige mængder af maltbyg der skal eksporteres, hvilket helt naturligt har påvirket prisdannelsen i nedadgående retning.  

I år er der så yderligere den tvist, at når Storbritannien forlader EU - og bliver et tredjepartsland - så rammes maltbyggen af et toldkontingent fra EU. Kontingentet betyder at alt maltbyg, der importeres til EU fra et tredjeland belægges med en told på 16 €/tons for de første 300.000 tons der importeres ind til EU. Import ud over de 300.000 tons belægges med en toldsats på hele 93 €/tons!  Briterne er således under et enormt tidspres for at få eksporteret så meget af deres maltbyg som muligt ind i EU inden brexit er en realitet for at undgå at betale told. Dette tidspres lægger naturligt et yderligere pres på maltbygpriserne, og vi ser i øjeblikket, at britisk maltbyg er konkurrencedygtigt helt ind i Polen og Baltikum. Noget der normalt ikke er tilfældet. 
Et så massivt eksportpres rammer i første omgang de franske eksportører, der må se deres normalt sikre markeder i Holland og Belgien invaderet af Britisk maltbyg. Med en million tons maltbyg mere end sidste år har franskmændene derfor ikke set anden udvej end at reducere priserne på fransk maltbyg for ikke at blive løbet over ende af briterne og brænde inde med egen maltbyg. Tilbage står den skandinaviske maltbyg, der til trods for en fin kvalitet, heller ikke går fri af det massive prispres. Positivt er det dog, at den danske/skandinaviske maltbyg har holdt god stand. Men skal man se realiteterne i øjnene, så er presset på priserne i øjeblikket massivt, og der kan tidligst ventes en ændring på den anden side af Brexit. 

Hvede
Som med maltbyg har årets hvedehøst i Europa også været virkelig god, og så sent som i denne uge er den - i EU producerede mængde - opjusteret med 2 mill. tons således, at den samlede produktion nu er på 154 mill. tons. Det er 17,1 mill. tons (+11 %) mere end sidste års høst. Også omkring Sortehavet har høsten i år været rigtig god. Produktionen i Rusland og Ukraine skønnes således at nå 103,7 mill. tons i år mod 96,8 mill. tons i 2018 (+7 %). Der er altså rigelige mængder hvede, hvilket også tydeligt har afspejlet sig i priserne efter høst. 

Straks efter høsten lagde landene omkring Sortehavet, ligesom i de foregående år, ud med aggressive priser på hvede og gjorde i nogle uger rent bord på Ægyptens licitationer, men skuffende foldudbytter i vinterhvede medførte nedjustering af Ruslands samlede hvedehøst, og dermed blev de aggressive priser mere moderate, og den russiske dominans på eksportmarkederne tog af. For tiden er prissætningen på det interne marked i Rusland højere end eksportpriserne. Der er ingen tvivl om, at Rusland vil komme tilbage med en kraftigere eksportattitude når prisstrukturen bliver i favør af eksport. I Vesteuropa er kornmarkedet, som vanligt i de tidligere efterårsmåneder, domineret af salgsmæssigt sløvsind i både Frankrig, Tyskland, Polen samt Baltikum og Skandinavien. Vender vi blikket mod Storbritannien, så er udfordringerne omkring eksporten af hvede de samme som for maltbyggen. For hvede er der et toldfrit kontingent på 1,5 mill. tons før hveden belægges med 12€ i told. Derfor ser vi i øjeblikket det samme billede som på maltbyggen. Nemlig en forcering af Storbritanniens eksport for at sikre at den størst mulige mængde for eksport kan udskibes uden told. Engelsk foderbyg og foderhvede har fyldt hylderne i både Holland/Belgien, Irland og Spanien.

Modsat maltbyggen, hvor Storbritannien har afgørende indflydelse på prisdannelsen, så er prisdannelsen på hvede primært drevet af fransk hvede og hvede fra Sortehavsregionen. Der ses derfor ikke helt det samme prispres. Nødvendigheden af en forceret eksport betyder dog, at den britiske hvede er med til at definere det øvre niveau for europæisk hvede. På samme måde som den forcerede eksport af byg og hvede også har haft en klar indvirkning på priserne på fragt til de europæiske havne, da den store aktivitet lægger beslag på en stor del af last kapaciteten. Så selv om Brexit kan synes fjern fra vores dagligdag, påvirkes de europæiske markeder dagligt. Derfor er håbet også, at der snart kommer en klippefast løsning, så problematikken omkring Storbritanniens udtræden af EU. 

Ansvarsfraskrivelse
”Informationerne i denne markedskommentar er udarbejdet af DLG, som ikke påtager sig noget ansvar for eventuelle dispositioner foretaget på baggrund af informationerne, herunder som følge af eventuelle fejl eller udeladelser. Markedskommentarerne afspejler DLG’s vurdering på et bestemt tidspunkt, og denne vurdering kan efterfølgende ændres uden varsel. Kommentaren skal ikke opfattes som et tilbud eller en anbefaling om køb eller salg.”