Kontakt os
Om DLG / Presse / Nyheder
28. april 2016

DLG vil belønne højere proteinindhold i korn

Med nye gødskningsregler vil DLG tilbyde højere priser for højere proteinindhold. DLG vil give producenterne incitament til at gødske med henblik på at hæve kvaliteten af kornet.
Som det første grovvareselskab i landet bebuder DLG nu højere priser for foderhvede og foderbyg med højt proteinindhold. Det sker efter vedtagelsen af regeringens landbrugspakke, der gør det muligt for landmændene at gødske mere.

DLG ønsker med en differentiering af prisen på foderhvede og foderbyg at skabe incitament blandt producenterne for at gødske med henblik på at sikre et højere proteinindhold i kornet og dermed hæve kvaliteten.

”I de seneste år har vi set, at markedet generelt efterspørger korn med et højere proteinindhold. Nu giver landbrugspakken mulighed for at øge gødskningen. Ved at differentiere priserne på foderhvede og foderbyg har vi derfor mulighed for at belønne landmænd, der leverer korn af høj kvalitet,” siger Mogens Frederiksen, direktør i DLG med ansvar for afgrøder.

Prisdifferentiering for rensalg og foderkorn

DLG forventer både at differentiere priserne for såvel opkøb som rensalg af foderbyg og foderhvede i forhold til proteinindhold – til gavn for landmændene. Som en forsøgsordning vil der for høst 2016 være et tillæg for protein over 10,0% samt et fradrag for protein under 9,5% tørstof. Efter et år vil modellen blive evalueret. Den endelig model for høst 2016 vil blive offentliggjort sammen med DLG’s høstbetingelser 2016.

”Men det er vigtigt for producenterne at vide allerede nu, at de bliver belønnet. Det betyder, at de kan optimere gødskningen med henblik på at øge proteinindholdet, og vi opfordrer landmændene til allerede nu at justere deres gødskningsplaner, så de kan opnå en højere kvaltiet af kornet,” siger Mogens Frederiksen. 

Højt proteinindhold giver mindre import

Grovvarebranchen har i de senere år oplevet, at danske landmænd har haft vanskeligt ved at levere korn med tilstrækkeligt proteinindhold. Resultatet har været et behov for en større import af fx soyaskrå til foder.

”Med landbrugspakken og muligheden for at gødske mere, så kornet får et højere indhold af protein, kan dansk landbrug øge sin selvforsyning af protein samt forbedre eksportmulighederne. Som landmandsejet grovvareselskab ser vi kun positivt på denne tendens,” slutter Mogens Frederiksen.

Læs også:
Finans.dk: 
Grovvaregigant vil belønne de dygtigste landmænd

LandbrugsAvisen.dk: 
DLG vil belønne højere proteinindhold i foderkorn

Portræt af Mogens Frederiksen
Mogens Frederiksen
Vice President, Afgrøder
Planteavlskonsulenter
Har du spørgsmål til din plantedyrkning?
Kontakt vores planteavlskonsulenter
Har du spørgsmål til din plantedyrkning?
Produkter Marken
Gødning