DLG, DLF, Patriotisk Selskab og Agro Alliancen har indgået et partnerskab, om et forsøgsareal ved Egeskov Slot på Fyn. Her testes nye sorter, produkter og teknologier inden for planteavl.
”Det er vigtigt for DLG og vores andelshavere, at vi hele tiden tænker et, to og tre skridt frem. Med det her partnerskab har vi mulighed for at teste vores store arbejde inden for planteforædling med de nyeste teknologier inden for f.eks. robotter, pletsprøjtning og biostimulanter. Det giver rigtig god mening for os og for den grønne omstilling i landbruget,” siger Henning Jakobsen, seniorchef i DLG Planteavl.