Kontakt os
Boost din kvægbesætning med Easy Boost
Foder / Kvæg / Kraftfoder til grundrationen
3. marts 2015

DLG's nykælverblanding indgår i forsøg på Aarhus Universitet

For at opnå større viden om, hvilke udfordringsstrategier af AAT-blandinger, der er økonomisk mest optimale, har Aarhus Universitet indledt en forsøgsrække, og DLG’s nykælverblanding Easy Boost er netop valgt som udgangspunkt for disse forsøg.
DLG’s AAT-blanding Easy Boost er blevet rigtig godt modtaget i praksis, med særdeles gode tilbagemeldinger fra de kvægbesætninger, der bruger nykælverblandingen. En faldende mælkepris og udsigten til at ramme kvoteloftet hårdt, har dog fået mange mælkeproducenter til at bremse op i produktionen. 

Med kvotens ophør skal der dog igen til at fokuseres på at optimere ydelsen og dækningsbidraget for hver enkelt ko, og her er øget AAT tildelingen i tidlig laktation er et af de tiltag, der har vist sig at give + 5-7 kg EKM. Hidtil har man kun undersøgt hvordan køerne responderede ved øget AAT-tildeling i den første måned efter kælvning, og her har det vist sig, at trods en øget foderomkostning, har der været en pæn merindtjening, selv ved en konservativ værdisætning af mælkepris og merydelse. Indtil nu er der dog kun afprøvet én strategi for udfodring af rationer med høj AAT-indhold, og der mangler derfor viden om varigheden af den positive effekt af ekstra AAT, og om optimale ind- og udtrapningsstrategier for rationer med høje AAT-niveauer.

For bl.a. at undersøge om de positive resultater kan bæres længere ind i laktationen, har Aarhus Universitet indledt en række forsøg i mælkebesætninger, hvor de afprøver forskellige strategier for AAT tildelingen.  Til disse forsøg har AArhus Universitet valg at bruge DLG’s AAT-blanding Easy Boost, og resultaterne forventes at ligge klar til efteråret. Easy Boost er DLG’s nykælverblanding, og denne blanding er designet ud fra samme princip som blandingen, der blev anvendt ved forsøget på KFC, Aarhus Universitet, samt i besætningsafprøvninger foretaget af Jysk Kvæg.

Dog har der været en formodning om, at smagbarheden af kartoffelprotein (protamyl), som blev anvendt med 25 % i AU’s forsøgsblandinger, ikke er god. Efter devisen at nykælveren er ekstra sårbar overfor reduceret foderoptag, er Easy Boost kun sammensat af smagfulde råvarer med det højest mulige AAT-niveau. Læs mere om DLG's kvægfoder her.
Tilmeld nyhedsbreve og sms
Find din kvægkonsulent Kontakt kundecenter
Se på kundeportalen
Kvægprodukter på kundeportalen
Kvægnyhedsbrev
Vi sender fire gange om året vores kvægnyhedsbrev ud med artikler om de nyeste tendenser til inspiration i din kvægbesætning. Modtag vores nyhedsbreve ved at tilmelde dig på DLG's Kundeportal.