Kontakt os
Foder / Kvæg
1. marts 2025

Laktationsovergangen - den gode start kræver forberedelse

En succesfuld laktation starter længe før koen kælver. Overgangen fra goldperiode til laktation er den mest kritiske fase i malkekoens liv, og her lægges fundamentet for både sundhed, ydelse og holdbarhed. Ved at kombinere det rette management med strategisk fodring, kan du sikre en problemfri opstart for dine køer.

Hvorfor er overgangen så vigtig?

Når mælkeproduktionen starter, stiger koens behov for energi og calcium hurtigere, end hun kan nå at optage det gennem foderet. Det skaber et "gap", som gør hende sårbar over for metaboliske lidelser.

Læs om udfordringer og risici

Uden korrekt styring risikerer man følgesygdomme som mælkefeber, ketose og børbetændelse. Disse lidelser koster ikke kun dyrlægeregninger, men også tabte mælkekilo og nedsat holdbarhed på koen.

Malkeko i overgang

Gennemtestede strategier

For at imødekomme koens behov arbejder vi med specifikke løsninger som X-Zelit og Easy-X. Formålet er at aktivere koens naturlige hormonsystem, så hun selv kan frigøre de nødvendige mineraler ved kælvning.

Se vores anbefalinger (X-Zelit & Easy-X)

X-Zelit

Binder calcium i goldperioden, hvilket træner koen til at frigøre sit eget calcium fra knoglerne. Det er "forsikringen" mod mælkefeber.

Easy-X

En brugervenlig pille-løsning med samme gode effekt, som er nem at tildele i en travl hverdag.

DLG Golddyrsstrategi
NYHED

Easy Transition – Fokus på leveren

Når koen skal i gang med mælkeproduktionen, er leveren hendes vigtigste motor for energi. Easy Transition støtter leverens fedtomsætning og booster immunforsvaret med beskyttet Cholinklorid, E-vitamin og Selen.

Se mere her
Easy Transition produkt

Easy Boost – Energien til opstarten

Helt tæt på kælvning og i de første dage efter, har koen brug for hurtig, tilgængelig energi. Easy Boost minimerer det energigab, der ellers kan føre til ketose.

Det er den perfekte opfølgning på din golddyrsstrategi, som sikrer, at koen kommer hurtigt og sikkert i gang med at æde og producere mælk.

Hvorfor bruge Easy Boost efter kælvning?

Easy Boost indeholder glucoplastiske stoffer, der hurtigt omdannes til blodsukker. Det giver koen lyst til at æde mere grovfoder og modvirker den negative energibalance, der er størst i ugerne efter kælvning.

Easy Boost i brug

Erfaringer fra marken

Se hvad landmændene siger

"Det har været som at vende en hånd. Vi er i hvert fald steget 1500 liter i ydelse og vi bruger ikke tid på noget efter koen har fået kalv. Altså hun får kalv, og så er hun i gang, og så gør vi ikke mere. Det er rationelt, det er hurtigt - og det virker."

- Morten Mejlvang, Mælkeproducent, om Easy-X


"Allerede efter en måned så jeg, at køerne startede bedre op. De begyndte også at spise hele rationen. Derudover vi oplever en tydelig, generel forbedring i køernes velfærd og sundhed. Derfor var jeg heller ikke i tvivl om, at jeg skulle fortsætte med Easy-X Amino."

- Laust Birk Nielsen, Mælkeproducent, om Easy-X Amino


"Effekten er reel og videnskabeligt bevist. Mine køer virker sundere og har fået mere energi, efter de er begyndt at få det her energitilskud i deres foder, og derfor er deres mælkeydelse også blevet større. Det her er ikke et ‘mirakelpulver’ - det er et reelt produkt, der virker, som det skal, og hvor effekten er rigtig god og videnskabeligt bevist via forskning og forsøg."

- Johan Bebe, Mælkeproducent, om Easy Boost

Klar til at optimere din besætning?

Kontakt din DLG-salgskonsulent og få en uforpligtende snak om din laktationsovergang.

Find din salgskonsulent her