Kontakt os
Foder / Kvæg
3. oktober 2023

Enkel fodring med gode resultater på malkerobotter

Siden 2005 har Karel Te Wierik haft malkerobotter på sin bedrift ved Løgumkloster. Det giver ham ikke alene mere tid og mindre slid i kroppen – det giver også nogle rigtig gode resultater. I 2022 nåede en af Karel’s fire robotter over en million liter mælk på et år. En del af forklaringen er en simpel fodringsstrategi.

På Kovvej i Løgumkloster driver Karel Te Wierik et landbrug med knap 300 hektar jord og 400 årskøer. Fire malkerobotter malker cirka 300 køer. De resterende køer malkes to gange dagligt i en ældre malkestald. Det setup fungerer godt for Karel og de tre medarbejdere, der er tilknyttet bedriften. Når få mennesker kan passe så mange køer, skyldes det blandt andet en meget enkel fodring. 

”Vi fodrer med majs- og græsensilage, og supplerer med en smule af vores egen byg. Derudover bruger vi kraftfoder i form af en Cibomix-blanding fra DLG og Malko 20 i malkerobotterne. Det virker godt hos os,” siger Karel, der har investeret i malkerobotter for at få mere tid til andre gøremål og for at aflaste kroppen.

Se mere om vores robotfoder her

 

"God pillekvalitet"

køer ved foderbordetKarel er løbende i dialog med sin DLG-konsulent om, hvordan foderet kan tilpasses til de naturlige variationer, der altid vil være i grovfoderet, men der er kun tale om meget små justeringer. Ifølge Karel er stabilitet i fodringen nemlig helt essentielt for en god og stabil mælkeydelse. 

”Vi går meget op i, at vi skal have noget ud af robotterne, og det gør vi bedst ved, at der er let adgang for køerne, og at de får noget godt at spise. Cibomix og Malko-blandingerne er gode for os, for her får vi en rigtig god pillekvalitet, som køerne godt kan lide,” siger han. 

Tidligere brugte Karel 6-8 timer om dagen på at malke, og det var hårdt for kroppen. Nu hvor der kun er omkring 80 køer, der skal malkes i malkestalden, bruger han under det halve. 

 

Mest ud af begge systemer

Køer ved foderbordetKarel har cirka 75 køer pr. robot, og han henter kun ganske få køer om dagen. Hvis en ko ikke selv aktivt viser interesse for malkerobotten, så flyttes den over i malkestalden, så Karel er sikker på, at den bliver malket. Den ordning er med til at skabe et godt og stabilt flow. Sidste år opnåede en af robotterne at malke over en million liter mælk, og det var en stor milepæl for Karel. 

”Vi skal sørge for, at vi får mest mulig ud af begge systemer, og det gør vi på denne måde med en stabil og simpel fodring. Næste mål at nå op på 3000 liter mælk om dagen på hver robot,” siger Karel.

Læs også: ”KomKo 20 Korn fra DLG fungerer godt, og køerne har en god ædelyst”