Optimering af nettoudbytte og protein-kvalitet er mange penge værd, og det er samtidig et nødvendigt skridt på vejen til at nå brancemålet om at sænke tildelingen af råprotein til malkekøer. Sidst men ikke mindst er et højt nettoudbytte afgørende, hvis du vil reducere bedriftens klimaaftryk.
Naturlig ensilering sker mest optimalt når grønmassen har et tørstofindhold på 35 %. I praksis er det bare svært at ramme det optimale tørstofindhold. Figur 1 viser, at det – blandt de analyserede prøver af græsensilage – kun er 25-33%, der ensileres ved optimalt tørstofindhold. Det kan være bevidst eller ubevidst.
Men i forsøget på at bevare mest tørstof, energi og protein i den høstede afgrøde, bliver anvendelse af ensileringsmidler mere og mere udbredt.
Figur 1. Procentvis fordeling af græsensilageprøver afhængig af tørstofindhold, baseret på data indsamlet af SEGES.
Ensileringsforløbet har afgørende betydning for hvor meget AAT du kan bevare i ensilagen. Jo hurtigere selve ensileringen forløber, jo mere råprotein bevares på AAT-form. Du kan ikke se effekten med det blotte øje, men analyser afslører effekten.
Når græsensilagen analyseres, måles indholdet af råprotein og indholdet af ammonium-N (NH3-N). Indholdet af NH3-N indgår i beregningen af, hvordan råproteinet fordeler sig mellem AAT og PBV. Jo højere NH3-N er, jo mere råprotein er nedbrudt til N-forbindelser som er mindre end aminosyrer. Høj NH3-N giver høj PBV og lav AAT – alt andet lige.
Figur 2. Skitse der viser hvordan råprotein opløses til proteinkæder, som mikrobielt nedbrydes til enkelt-aminosyrer (AAT-puljen) og videre til NH3-N (PBV-puljen)
Tilsætter du ekstra mælkesyredannende bakterier, når grønmassen finsnittes, medvirker du til at øge ensileringshastigheden – specielt i den fugtige ensilage. Jo flere bakterier der effektivt danner mælkesyre, jo mere mælkesyre dannes der pr. tidsenhed og jo hurtigere forløber ensileringen - isoleret set.
Når ensileringshastigheden er høj, har uønskede mikrober (markeret med orange prikker i figur 2) kortere tid til at forbrænde tørstof og gnave proteinet i stykker. Du bevarer derfor mere protein på AAT-form, når ensileringsprocessen løber hurtigt.
Bevist tørring af græsset til mere end 40% tørstof kan også være med til at bevare råprotein på AAT-form. Effekten skyldes, at den mikrobielle aktivitet generelt aftager med stigende tørstofindhold.
Ud over at vejret kan være en udfordring, rummer metoden risiko for fremvækst af gær og svampe. Det skyldes at tør græsensilage – selv ved lav snitlængde kan være svær at pakke tilstrækkelig hårdt, specielt i de øverste/yderste lag i en silo og i markstakke. Vil du arbejde med tør-græs, kan du mindske fremvækst af gær og svampe ved at tilsætte stabiliserende ensileringsmiddel; dvs. midler baseret på konserveringsmidler som f.eks. natriumbenzoate og kaliumsorbate, eller midler med hetorofermentative mælkesyrebaktierier.
Anvender du bakteriebaserede midler, er det igen vigtigt at være opmærksom på mængden af bakterier i det indkøbte produkt. Det er bakterierne der giver stabiliteten – jo flere bakterier jo større effekt. Den mest velkendte bakterie til stabilitet er Lactobacillus Buchneri. Den danner eddikesyre, som hæmmer vækst af gær og svampe.
Ensileringsmiddel kan ses som et ekstra stykke værktøj, du kan gøre brug af, hvis du vil have et bedre resultat. Set fra en økonomisk synsvinkel er det en stor engangsinvestering, men der høstes også mange foderenheder, og bruger du ensileringsmidler målrettet og med omtanke er tilbagebetalingstiden kort.
Vil du høre mere om værdien af gode græsproteiner eller ensileringsmidler? Så kontakt din DLG-Salgskonsulent her
