Kontakt os
Økologi / Info og nyheder / Det økologiske marked

Det økologiske marked

Afsætningen af økologiske varer er stødt stigende i Danmark. Det kan ses både på detailomsætningen og eksporten af danske økologiske varer. Faktisk er Danmark det land i verden, hvor markedsandelen af økologi er allerstørst. Vi følger selvfølgelig markedet nøje og glæder os over den stigende efterspørgsel på vores kunders produkter
Som vist nedenfor har salget af økologiske varer i Danmark været stødt stigende siden 2003, hvor Danmarks Statistik begyndte at lave opgørelser over økologisalget. Detailomsætning af økologiske fødevarer

Købsmotiverne for forbrugerne er primært at undgå sprøjterester, få øget dyrevelfærd og at skåne miljø og drikkevand. Danmark er det land i verden, der har den største økologi markedsandel. Det er især økologiske mejeriprodukter, æg, havregryn og mel, som vi kommer i indkøbskurven, men også visse typer af frugt og grønt.

Omsætningen til eksport er også stigende (jævnfør nedenfor viste graf), ligesom den er til alternative salgskanaler (såsom gårdbutikker, stalddørssalg, abonnementsordninger, specialbutikker mv.) samt food service branchen, især efter regeringens politiske ambition om at øge andelen af økologi i offentlige køkkener.  
Udenrigshandel med økologiske varer

Eksporten går primært til Tyskland, Sverige og Frankrig, mens eksporten til lande som Kina også er stigende med nye ambitiøse handelsaftaler. Ca. halvdelen af eksporten består af mælk og mejeriprodukter, men også kødvarer er en betydelig varegruppe. 

2016 bød på en stigning i det økologiske areal i Danmark på 21 procent med 537 nye økologiske landbrug. Det vurderes af Økologisk Landsforening, at der er behov for flere økologiske producenter, hvis udbuddet skal følge med den stødt stigende efterspørgsel fremadrettet.

Følg med på Landbrug og Fødevares side med informationer om det økologiske marked