Kontakt os
KomKo robotfoderblanding er en absolut nyskabelse med god smag og høj pillekvalitet
Om DLG / Presse / Nyheder
9. maj 2016

Nyskabende ”KomKo” robotfoder er et hit hos køerne

KomKo er DLG’s nye robot-sortiment, der øger søgningen til malkerobotten med ekstra god smag og høj pillekvalitet. Samtidig giver bedre søgning til malkerobotten højere ydelse og en nemmere hverdag for malkeproducenten.

DLG lancerer nu det splinternye KomKo-sortiment, der prioriterer pillekvalitet og smag, og som i en serie tests hos mælkeproducenter har vist sig at øge søgningen til malkerobotten betydeligt. Det reducerer arbejdsbyrden og er samtidig en vigtig komponent til højere ydelse i kvægbesætningen.

DLG forventer en betydelig efterspørgsel på foderet og har investeret i helt ny teknologi på fabrikkerne, der styrker pillens struktur og bevarer den gode smag. 

”KomKo er en absolut nyskabelse på markedet, der prioriterer smag og pillekvalitet med det formål at tiltrække køerne til malkerobotten. Det vil lette arbejdet i stalden, fordi køerne naturligt bliver tiltrukket robotten, og kombineret med den rette grundfoderration vil det også øge produktionen,” siger faglig chef for kvægfoder ved DLG, Birgitte Marie Løvendahl Raun.


Mælkeproducenter spiller væsentlig rolle

KomKo-blandingerne bruger de nyeste ernæringsdata, forskningsresultater og grundige analyser og tests af de endelige blandinger. DLG har investeret i ny teknologi på fabrikkerne, der styrker KomKo pillernes struktur og bevarer den gode smag. 

Derudover har erfaringer fra mælkeproducenterne spillet en væsentlig rolle.

”Det har været et længere forløb, hvor vi har afprøvet mulige produkter i samarbejde med en række mælkeproducenter. Det nye sortiment er således grundigt afprøvet i praksis, og det meldes samstemmende tilbage, at KomKo er et hit,” siger Birgitte Løvendahl Raun. 

Forventer betydelig efterspørgsel efter KomKo

Henrik Kløve, underdirektør i DLG Kvæg, forventer, at der vil blive betydelig efterspørgsel efter KomKo. 

”Med KomKo har vi sat et meget ambitiøst projekt i søen, som skaber betydelig værdi i stalden. Pillekvaliteten gør smuld til historie, og med den korrekt afstemte grundration er søgningen til robotten optimal. Vi har store forventninger til Komko,” siger Henrik Kløve.

Tre typer blandinger i KomKo-sortimentet

KomKo-sortimentet består af i alt ni blandinger med den særlige behandling, der markant forbedrer smag og pillekvalitet. De er fordelt på tre forskellige typer kraftfoder med flere forskellige proteinniveauer: 

• Blandinger med megen stivelse
• Blandinger med en høj andel af cellevægge
• Produktionsblandinger, der er mere neutrale i forhold til grundrationen
 

Find din kvægkonsulent Kontakt kundecenter
Tilmeld nyhedsbreve og sms
Se på kundeportalen
Kvægprodukter på kundeportalen
Læs mere om kvæg
Landmand om ensileringsmiddel: Det giver en tryghed
14. marts 2023
Landmand om ensileringsmiddel: Det giver en tryghed
Læs Mere
Skal du tage 6 slæt græs i år?
14. marts 2023
Skal du tage 6 slæt græs i år?
Læs Mere
DLG stopper kvægfoderproduktionen på Aarhus Havn
4. januar 2023
DLG stopper kvægfoderproduktionen på Aarhus Havn
Læs Mere
Grovfoderets mineralindhold 2022 – Fokus på Magnesium
15. december 2022
Grovfoderets mineralindhold 2022 – Fokus på Magnesium
Læs Mere
DLG’s majssorter ligger helt i top
15. december 2022
DLG’s majssorter ligger helt i top
Læs Mere
Græs - de vigtige hjemmeavlede proteiner
21. november 2022
Græs - de vigtige hjemmeavlede proteiner
Læs Mere
Ensilering påvirker bedriftens klimaaftryk
7. september 2022
Ensilering påvirker bedriftens klimaaftryk
Læs Mere
Erfaringer med ensileringsmiddel til majs
7. september 2022
Erfaringer med ensileringsmiddel til majs
Læs Mere
Varmestress hos malkekøer - 12 gode råd
23. juni 2022
Varmestress hos malkekøer - 12 gode råd
Læs Mere
Fasefodring af nykælveren
24. maj 2022
Fasefodring af nykælveren
Læs Mere