Kontakt os
Kalksamarbejde fejrer 10. år
Om DLG / Presse / Nyheder
17. september 2018

Dankalk fejrer 10 års samarbejde med kalkproducenten Omya

Dankalk er ejet af DLG og den familieejede schweiziske, kalkkoncern Omya. Tidligere var DLG eneejer af Dankalk, men i 2008 indgik DLG et partnerskab, hvor Omya overtog 44% af Dankalk, hvilket begge parter nyder gavn af.

10-års jubilæet blev markeret ved at Kristian Hundebøll, CEO i DLG-koncernen, Jens Søndergaard, CEO i Dankalk, Bent Nissen bestyrelsesformand i Dankalk og Lars Nielsen fra DLG besøgte hovedsædet i Schweiz.

“Omya er en absolut førende kalkvirksomhed med 8.300 medarbejdere, mere end 175 produktionsfaciliteter i 50 lande og en omsætning på 25 mia. kr. De arbejder udelukkende med kalk og har stort fokus på Forskning & Udvikling og de mange forretningsmuligheder i kalkindustrien. De er derfor den helt rigtige partner for DLG og Dankalk. Vi er førende i landbruget og de er førende indenfor en lang række andre brancher, så vi har haft et godt og udbytterigt samarbejde i 10 år nu,” siger Kristian Hundebøll. 

Jens Søndergaard, CEO i Dankalk, siger om samarbejdet: ”Omya ønskede at få adgang til vores kalkressourcer i Dankalk. Det var hovedårsagen til, at de gik ind i samarbejdet med DLG om ejerskabet tilbage i 2008. Omya er en oplagt partner for Dankalk, da de har en imponerende viden og generationers erfaringer med at producere og forædle kalk.” 

”De har bl.a. bidraget til, at Dankalk er gået ind i et nyt marked, nemlig kalk til betonindustrien. Det er et stort marked for Omya i det sydlige Europa, og et marked vi forventer os en del af de kommende år i Skandinavien og Tyskland. Desuden ønsker Omya at gå mere ind i kalklandbrugsmarkedet, en naturlig følge for dem efter finanskrisen i 2008, hvor de ellers oplevede en nedgang på deres mere traditionelle kalkmarkeder. Med vores stærke landbrugskompetencer er vi derfor også en oplagt samarbejdspartner for Omya.”

Dankalk kalk 
Øverst til venstre Dr. Thoralf Gliese, Executive Vice President i Omya og Kristian Hundebøll CEO i DLG-koncernen. Nederst til venstre: Pascal Gonnon i Omya, specialist i Construction, og Jens Søndergaard, CEO i Dankalk K/S. Nederst til højre ses en forstørrelse af den algeart ’Coccolith’, som Dankalks kalk stammer fra. 

 

Omya og Dankalk

Omya er blandt verdens største producenter af calciumcarbonat, og er storleverandør til bl.a. plast-, gummi-, maling- og papirindustrien. Koncernen har hovedsæde i Oftringen i Schweiz og har afdelinger i over 50 lande. Omya beskæftiger over 8.300 medarbejdere. Læs mere på www.dankalk.dk
Portræt af Kristian Hundebøl
Kristian Hundebøll
Group CEO