Kontakt os
Podcast om kornmarkedet: ”Det er ligesom at sidde i en flyver, og det bliver tåget”
Om DLG / Presse / Podcast
7. juli 2022

Podcast om kornmarkedet: ”Det er ligesom at sidde i en flyver, og det bliver tåget”

Mens mange tager på sommerferie, er landbruget parat til at komme i marken med mejetærskeren. Den danske høstsæson står for døren, og i den anledning taler vi med DLG’s vicekoncerndirektør for afgrøder, Mogens Frederiksen. Han har mange års erfaring med afgrødemarkedet og sætter ord på, hvordan international politik, energipriser og klimaet påvirker priserne på hvede, byg og andre afgrøder.

”Det er ligesom at sidde i en flyver og det bliver tåget – pludselig kan du ikke se ret langt. Det betyder, at man arbejder lidt mere på den korte bane, for man ikke kan se den lange bane,” siger Mogens Frederiksen, da han skal sætte ord på, hvordan en virksomhed som DLG handlede, da den geopolitiske situation i Europa pludselig ændrede sig den 24. februar.

Kom med ind i DLG’s podcast, Siloen, og bliv klogere på risikostyring, ’commodities’, og hvordan hele værdikæden hænger sammen.

Afsnittet med Mogens Frederiksen kommer også forbi emner som bæredygtighed, den danske eksportmængde og hvad Matif-børsen betyder.

Lyt til podcasten ved at klikke på afspil nedenfor, eller find podcasten gennem følgende apps: Spotify, Google Podcast, Apple Podcast eller Podimo.

Listen on Spotify Podcasts Listen on Google Podcasts Listen on Apple Podcastspodimo logo