Kontakt os
Præcisionsgødskning - på den nemme måde
Om DLG / Presse / Nyheder
7. februar 2020

Præcisionsgødskning - på den nemme måde

Bruger du Atfarm, har du et godt beslutningsværktøj til at komme i gang med præcisionsgødskning. Du kan lave en optimeret, gradueret kvælstoftildeling baseret på satellitfotos og den unikke Yara N-sensor analyse og beregning. Dvs. du kan præcisionsgødske med brug af N-sensor teknologi baseret på mere end 15 års erfaring.
Atfarm er en online web-app – en satellittjeneste – som giver brugeren adgang til fotos af sin mark fra ESA Sentinel 2 satellitter hver 3. dag. Billederne analyseres, og de mindste forskelle i afgrødens farver vurderes. Disse viser de forskellige niveauer i biomassen hhv. tætheden i landmandens afgrøder. Selv variabilitet i afgrødens sene vækststadier identificeres. Ud fra dette biomassekort beregner Yara N-Sensor algoritmen, hvordan gødningen skal fordeles på marken, og herefter generes tildelingskortet til sprøjten.

Er du Næsgaard bruger, kan du tilgå Atfarm via Næsgaard MARKKORT, ligesom du kan hente dine Næsgaard markkort ind i Atfarm. Det gør det endnu nemmere at bruge Atfarm.

Sådan fungerer Atfarm:


1. Kontakt Datalogisk eller gå ind på www.at.farm og opret dine marker.
Ønsker du at udlæse en tildelingsfil til din spreder koster det 1.495 kr. per år for ubegrænset antal ha.

2. Få markerne i overblik.
Med få klik markerer, navngiver og gemmer du dine marker i systemet og er klar til at gå i gang. Brugere af Næsgaard MARKKORT kan hente sine marker direkte ind i Atfarm.

3. Analysér og planlæg.
Med biomasse kort kan du hurtigt se, hvordan kvælstofbehovet i hver mark fordeler sig. Baseret på Yaras unikke kvælstofmodeller får du anbefalinger til, hvordan du kan optimere din kvælstoftildeling og reagere på vækstbetingelser igennem sæsonen.

4. Udtræk tildelingskort.
Tildelingskort genereres automatisk på baggrund af erfaringer og data fra Yara N-Sensor, kombineret med moderne satellitteknologi. Kortene kan nemt eksporteres til brug i traktor eller på spreder, så du kan gødske med større præcision.

Du finder her en vejledning til Atfarm.

Atfarm lanceres i et samarbejde mellem Yara og Datalogisk. Yara bidrager med data fra deres gennemtestede og unikke N-Sensor og Datalogisk vil distribuere og supportere programmet, som bl.a. kan tilkøbes gennem Datalogisk IT-management system Næsgaard MARK.