På Poul Christensens bedrift Frueholt, som ligger et kvarters kørsel vest for Kolding, er der i slutningen af april helt grønt på markerne, hvor brødrugen er kommet ca. 20 centimeter op af jorden.
Poul, 45 år, har drevet landbrug siden 2004, hvor han blev færdig på landbrugsskolen og købte gården. De seneste 15 år har rug været en fast del af sædskiftet, og med årene har han blandt andet erfaret, at især den drilske meldrøjersvamp kan være svær at styre og påvirke udviklingen af.
”Meldrøjer er bare ikke noget, som du ene og alene er herre over. Årets variationer i vejret har en enormt stor betydning,” siger Poul, men understreger samtidig, at der er flere ting, man som landmand kan gøre ift. dyrkningsteknik for at skabe de bedste vækstbetingelser for rugen og hæmme udviklingen af meldrøjer:
”Fremspiringen skal være så ensartet som muligt, så bestøvningen kommer til at foregår så ensartet som muligt. Det kan man selv påvirke ved at have fokus på sædskifte, tidlig udbringning af gødning og ensartet såning. Herudover skal man passe på med fritfluer, tung kørsel, og så er det meget vigtigt at give rugen fred i blomstringsperioden,” forklarer han.
Poul, der sammen med Gitte har tre børn, driver 600 hektar og passer et par hundrede hektar for andre. Herudover har han maskinstation og naturpleje med ammekøer. Han producerer desuden halm til brændsel og strøelse, og så har han også wrapballeproduktion.
Som erfaren avler af brødrug har Poul haft udfordringer med meldrøjer et par gange gennem årene. En af måderne, som man ifølge Poul kan begrænse svampen på, er ved at vælge en anden type forfrugt end rug. Som en del af sin markplan forsøger Poul derfor som udgangspunkt at have et godt sædskifte, så han undgår andetårsrug.
”Jeg har taget både raps og havre ind, som sanerer jorden for det kontinuerlige sædskifte - rug, hvede og byg. Begge dele er gode forfrugter,” siger han.
Det er noget, Jens Christian Schelde Jensen, som er Pouls salgskonsulent ved DLG, nikker genkendende til. Han fremhæver, at der er flere grunde til et godt sædskifte:
”Meldrøjesvampesporen kan overleve et års tid i jorden. Det vil sige, den kan smitte afgrøderne året efter. Udover dét, er der også elementet med spildkorn, som man kan risikere spirer frem sammen med den etablerede rug. Hvis spildkornet, som ikke er hybridplanter, ’gemmer sig’ under afgrøden, er de bagud i tempo og skal bestøves på et andet tidspunkt. Det gør dem mere modtagelige over for meldrøjesvampesporen.”
Rugen, der vokser langs plejesporene, bliver ofte forsinket i vækst og blomstring i forhold til resten af marken, og det gør planterne mere udsatte i forhold til meldrøjerangreb. Ved at være tidligt ude med sin gødskning forsøger Poul at skabe mindst mulig ubalance i den biologiske proces.
”Vi kører grisegylle i en stor del af vores rug. Det gælder om at køre så tidligt som muligt, og gerne mens der er frost. Vi kører jo med brede hjul, og det duer ikke, når rugen er lang. Den skal være lav. Resten af sæsonen, når rugen bliver større, er det min erfaring, at det er bedst at køre med sprøjtehjul, så man ikke generer aksanlæggene i sporene,” forklarer han.
”Har du lagt mærke til, om problemet med meldrøjer er værre i køresporene?” spørger Jens Christian.
”Ja, det er det. Det kan du tydeligt se. Hvis du går ud og går i sporene, når rugen er ved at være moden, så kan du finde dem i køresporene, og så kan det være svært at finde dem inde i selve marken,” fortæller Poul og supplerer med et sidste råd:
”Om der er nok så meget sygdom i afgrøden, så må du ikke køre i rugen, når den blomstrer. Den skal have fred, fordi det går så hurtigt. Ellers får du ikke en ordentlig bestøvning.”
”Så høj blev rugen sidste år,” fortæller landmand Poul Christensen (t.v.). Han har handlet med DLG i mange år, hvor salgskonsulent Jens Christian Schelde Jensen er kommet fast hos ham. De er enige om, at deres samarbejde er baseret på tillid, og derfor spørger de ofte hinanden til råds.