Kontakt os
Marken

Mælkeproducent om majssorten Function: ”Ingen andre sorter kan matche den i kvalitet og udbytte”

På trods af et tørt forår efterfulgt af store mængder nedbør ser det ud til, at majssorten Function klarer sig rigtig godt på mælkeproducent Jesper Bangs marker på Vestfyn. Function har indtil videre været en fast del af markerne på bedriften Mosegaard i fire år.

”Vi har haft Function lige siden, den kom frem. Den giver udbytte både økonomisk og i kvaliteten af foderet til køerne,” fortæller mælkeproducent Jesper Bang, som driver konventionel mælkeproduktion på sin bedrift i Håre mellem Assens og Middelfart.

Jesper Bang driver Mosegaard, hvortil der hører 270 Jerseykøer plus opdræt og 150 hektar jord, hvoraf 87 hektar er sået med majs.

Function på det meste af arealet

Når Jesper Bang skal vælge majssort, tager han altid udgangspunkt i sin bedrift med de dyrkningsforhold, behov og krav til foderkvalitet, der er. Han holder desuden skarpt øje med, hvilke sorter, der klarer sig bedst i Landsforsøgene. Ud fra en samlet vurdering indtog Function igen i år førstepladsen på markerne på Mosegaard, og det er der flere grunde til:

”Functions sammensætning passer godt til vores brug, når vi ikke har ret meget græs, og den har gennem årene givet et godt udbytte. Til foder er den på papiret den bedste sort, jeg kan vælge, og her i vores område, hvor det er godt at have majs, der får den virkelig lov at arbejde.”

I valget af majssort skeler Jesper Bang også til, hvilke sorter kollegerne på de omkringliggende gårde har på deres marker. Derfor valgte han i år at så en mindre del af arealet med en tidlig sort, mens langt størstedelen af arealet igen i år blev dedikeret til Function. Konklusionen er klar:

”Vi såede den tidlige sort på det, vi kalder ’den lette jord’, og den har haft det lidt tørt. Men Function, som vi har på den gode jord, den står rigtig godt.

Forventer en fin majshøst

Selvom foråret stort set ikke bød på nedbør, sætter Jesper Bang sin lid til, at Function klarer sig godt, når det kommer til udbytte og kvalitet.

”Jeg tænker, vi får en fin majshøst på trods af den lange periode, hvor det var tørt. Det ser det ud til. Så jeg forventer et gennemsnitligt udbytte, for vi har nogle majs, som står rigtig godt og slet ikke har været berørt af tørken”, lyder det fra Jesper Bang.

På spørgsmålet om, hvorvidt Function vil være at finde på Jesper Bangs marker igen til næste år, svarer han:

”Ja, det tænker jeg da, den er. Når vi har brugt Function så længe, handler det om, at der ikke har været andre sorter, som har kunnet matche den i kvalitet og udbytte.”

 

Function - Danmarks bedste majssort over 6 år

Højeste udbytte i NEL20

Bedste kvalitet, FK NDF

Top foderværdi, NEL 20