Kontakt os
Foder / Kvæg
13. januar 2021

Non-GM sortiment for malkekøer

Idet dansk mælkeproduktion hovedsaligt går over til non-GM produktion i løbet af foråret 2021, har DLG tilpasset non-GM sortimentet, så vi fortsat kan levere videns baserede løsninger til enhver fodringsstrategi og bedriftstype. Den største ændring ved overgangen til non-GM produktion angår brugen af sojaprodukter. Derfor har vi i det nye sortiment fokus på at finde de bedste alternativer til soja, når det er muligt og økonomisk kan svare sig. Her har vi både set på allerede kendte proteinkilder, i den kendte, men også i en mere oprenset form samt specialbehandlede proteinråvare, som eksempelvis ExPro. Nye reelle alternativer proteinkiler er der pt. ikke økonomisk grundlag for, men det er et marked i udvikling og som vi holder et skarpt øje med, så eventuelle nye muligheder kan blive brugt til de danske mælkeproducenters fordel.

Fra det nye sortiment træder i kraft 1/12 2020 vil alle blandinger i stedet for at hedde non-GM i navnet hedde VLOG. Det er et tiltag vi har lavet i DLG for at det er nemt og tydeligt, at alle blandinger leveret fra DLG med VLOG i navnet er VLOG certificerede.

 

Robotsortiment

I alt tilbyder vi fra d. 1/12-2020, 19 stk. non-GM robotblandinger inden for sortimenterne KomKo, MalKo og Superlac - heraf 7 helt nye blandinger. Tillige arbejdes der i non-GM sortimentet med helt nye tiltag indenfor smags- og aromastoffer, så vi kan sikre os at kunne levere løsninger baseret på den nyeste viden inden for optimale foderløsninger til malkerobotter.

 

Grundrationssortiment

Indenfor grundrationsblandinger er der fra 1/12-2020 mulighed for at vælge imellem 34 forskellige non-GM sortimentsblandinger, der alle fås både som piller og ekspandat. Hidtil har vi kun kunne tilbyde sortimentet CiboMix til vores non-GM kunder. Det kan vi stadig, men fremadrettet vil der også i non-GM grundrationssortimentet være et Cibo-sortiment, der er svarende til det eksisterende Cibo-sortiment i GM og består af råvareblandinger. Derudover har vi som noget helt nyt et ExProMix-sortiment, som drager fordel af de ernæringsmæssige kvaliteter, der er ved råvaren ExPro.

Vi håber at kunne blive partnere i den omstillingsproces, som mange danske mælkeproducenter står overfor, og er selvfølgelig klar til at konvertere eventuelle eksisterende kontrakter om til non-GM foderløsninger.