Non-GM fodringsstrategier for malkekøer

Proteinkilder

Omlægning til non-GM mælkeproduktion betyder, at den traditionelle GM sojaskrå skal skiftes ud med en eller flere andre proteinkilder. Den helt enkle vej er at skifte fra GM til non-GM sojaskrå, som næringsstofmæssigt ligner den traditionelle sojaskrå til forveksling. Afhængig af termin ligger merprisen på non-GM sojaskrå i skrivende stund på 60-70 kr./100 kg. Som følge af denne merpris på non-GM sojaskrå, er det relevant at kigge efter alternative proteinkilder til erstatning af hele eller dele af den traditionelle sojaskrå.

Denne artikel kommer omkring fordele og ulemper ved alternative proteinkilder. I artiklen Overgang til nonGM fodring kan du læse om helhedsøkonomien og de overvejelser som bør gøres i forhold til økonomi og management.

I tabel 1 findes en oversigt over forskellige fodermidler, som helt eller delvist kan erstatte den traditionelle sojaskrå ved non-GM fodring. I tabellen sammenstilles fodermidlernes indhold af råprotein, AAT, PBV, fordøjelige cellevægge og NEL20 samt den relative pris pr. gram AAT med den traditionelle sojaskrå. Desuden vises også hvor mange kg af de enkelte fodermidler, der skal til for at erstatte AAT-indholdet i 1 kg af den traditionelle sojaskrå.

Under tabellen kan du læse mere om de enkelte fodermidler.

Der skal bruges flere kg

Det ses af tabel 1, at sojaskrå har et betydelig højere indhold af råprotein og AAT end de alternative fodermidler. Derfor vil en fuldstændig erstatning af AAT-indholdet i 1 kg sojaskrå kræve mellem 1,23 og 2,04 kg, alt efter hvilket alternativ der vælges. Hvis du f.eks. vil erstatte 1 kg sojaskrå i din fuldfoderration med rapskager, så kræver det altså omkring 2 kg rapskager.

Højt indhold af cellevægge

Sammen med AAT bidrager mange alternative proteinkilder med et højt indhold af cellevægge. Overgang til non-GM fodring forventes derfor at mindske behovet for at tilføre cellevægsstoffer i form af traditionelle cellevægskilder såsom sojaskaller og roepiller. Fordøjeligheden af cellevægge varierer fra 44,6% i solsikkeskrå til 93,9 % i en non-GM sojaskrå. Bemærk, at selvom fordøjeligheden af cellevægge i solsikkeskrå er forholdsvis lav, så er indholdet af fordøjelige cellevægge på niveau med rapskager.
Expro og kornbærme har et højt indhold af fordøjelige cellevægge sammenlignet med de øvrige fodermidler. Det afspejler sig i fodermidlernes energiindhold angivet i tabel 1 ved NEL20 værdien.

AAT fra non-GM sojaskrå er dyrt

Selvom sojaskrå er et dyrt fodermiddel, er prisen pr. gram AAT i traditionel GM sojaskrå blandt de laveste, sammenlignet med prisen på AAT fra alternative fodermidler. Det viser opgørelsen af den relative pris på AAT i tabel 1. Den relative pris på AAT fra non-GM soja er på 122, dvs. prisen pr. gram AAT fra non-GM sojaskrå er ca. 22% højere end prisen på almindelig sojaskrå, mens prisen på AAT fra Expro er 10 % lavere end i sojaskrå. Det gør Expro til et meget attraktivt fodermiddel.

Kombiner alternative proteinkilder

Fodernormerne til malkekøer foreskriver et behov for AAT og PBV på hhv. 15 g AAT/MJ og 10 g PBV/kg tørstof i den samlede ration. Hvis man vil optimere koens proteinforsyning, skal man ramme tæt på normerne uden at overforsyne. Fordelingen af råprotein mellem AAT og PBV i de forskellige alternative proteinkilder varierer. Forsøg med Expro – publiceret på LandbrugsInfo (KvægInfo 2561, 2018) har vist at 1,2 kg Expro kan erstatte 1 kg sojaskrå. For de øvrige fodermidlers vedkommende, skal flere alternative proteinkilder kombineres for at opnå et passende forhold mellem AAT og PBV, som gør det muligt at erstatte 1 kg sojaskrå.

Expro

Expro er en speciel varmebehandlet rapsskrå, der produceres i Sverige. Sammenlignet med almindelige rapsskrå har Expro-raps et højere indhold af AAT. Proteinet i Expro-raps er altså bedre beskyttet mod nedbrydning i vommen, mens nedbrydningen af proteinet i tarmen er på samme niveau eller bedre end i almindelige rapsskrå. SEGES undersøgte i 2018 effekten af at erstatte sojaskrå med Expro. Her konkluderede man, at 1,2 kg Expro kunne erstatte 1,0 kg sojaskrå i rationer til kvæg. Expro er således et attraktivt alternativ til sojaskrå i rationer, hvor der mangler AAT.

Solsikkeskrå

Solsikkeskrå er et biprodukt fra fremstilling af solsikkeolie. Fremstillingsprocessen minder om processen knyttet til fremstilling af rapsolie. Solsikkeskrå har gennem mange år været anvendt til fodring af kvæg. Det er velsmagende og ædes gerne af dyrene. Solsikkeskrå har et forholdsvis højt indhold af NDF og fordøjeligheden af NDF er forholdsvis lav. Trods det er indholdet af fordøjelige cellevægge og energi på niveau med rapsskrå. Solsikkeskrå udmærker sig ved et forholdsvis højt PBV-indhold, der frigives forholdsvis langsomt i vommen. Det betyder, at solsikkeskrå er velegnet i rationer med stor majsandel og deraf følgende lav PBV. Erfaringer siger, at solsikkeskråen med sine ufordøjelige cellevægge giver en stabiliserende effekt i rationer med letfordøjelig græs som følge at højt sukkerindhold.

Bærme

Kornbærme er et tørret biprodukt, som stammer fra produktion af bioethanol. Under fremstilling af bioethanol opblødes kornet og der tilsættes enzymer, som medvirker til omdannelse af stivelse til sukker. Ved en efterfølgende forgæring omdannes sukker til alkohol. Den oprindelige restfraktion indeholder også noget mikrobiel protein. Under fremstillingsprocessen og den efterfølgende tørring undergå proteinerne en varmebehandling, som sænker proteinets nedbrydningsgrad. Derved øges AAT-indholdet mens PBV-indholdet falder. Kornbærme har kornets høje fordøjelighed af protein og cellevægge.