Fokus på Marken nr. 21 - 8. juli 2026
Det er vigtigt, at du tørrer dit korn ned allerede mens høsten er i gang. Ofte bliver kornet høstet ved høje temperaturer, og et vandindhold, hvor det ikke er lagerfast. Vådt og varmt korn udvikler lynhurtigt lagersvampe og får forringet spireevne. Spireevnen er meget vigtig i fremavlskorn og maltbyg. Vi ser hvert år kornpartier, der har fået ødelagt spireevnen på grund af for våd lagring i lang tid. Høj temperatur i kornet giver øget ånding, og åndingen udvikler varme, så kornet i værste fald kan brænde sammen. Toxin-indholdet kan øges voldsomt på bare en uge ved høj temperatur og fugtighed, hvilket er uønsket til alle brugsformål.
Udnyt sommervarmen til tørring
Det er nemmere og billigere at tørre kornet med naturens varme og tørre sommerluft, end med kold og fugtig efterårsluft. Nedtørring bør derfor påbegyndes allerede samtidig med at høsten er i gang. Varm luft kan indeholde mere vand end kold luft, og kan dermed transportere mere vand ud af kornet. Ved at varme luften reduceres den relative fugtighed i tørreluften. Tørreluftens temperatur bør maximalt hæves med 3-4oC på planlagre, da for varm tørreluft i forhold til udeluft får fugtigheden til at kondensere i toppen af kornbunken. I stålsiloer med omrøring kan tørreluftens temperatur øges med omkring 10oC.
Kornets brugsformål og en eventuel salgskontrakt er afgørende for, hvor langt kornet skal tørres ned. Generelt er korn lagerfast ved under 15 pct. vand og maximalt 10oC, men maltbyg og fremavl på maltbygbetingelser skal tørres ned til max. 14 pct. vand. Hvis der er tale om fremavlskorn eller maltbyg, må tørringen ikke ødelægge spireevnen.
Gennemløbstørreri: temperaturen i tørrezonen, tørrekernen, skal overholde følgende maximum krav: foderkorn 100oC, maltbyg og brødkorn 43oC og fremavlskorn 37oC. For maltbyg, brødkorn og fremavlskorn gælder, at tørreluften ikke må komme over 50oC, hvis kornet har over 18 pct. vand, og ikke over 60oC, hvis kornet har under 18 pct. vand. Generelt må der maximalt tørres 2-3 pct. af pr. gennemløb.
Stålsilo med omrøring: Dette giver en skånsom tørring og effektiv lagring. Hvis kornet ligger højt er omrøring vigtig for at sikre en ensartet tørring af hele partiet. Opvarmning af tørreluften medfører større tørreeffekt, som er vigtig, hvis kornet er vådt. Under nedkøling bør kornet også omrøres.
Planlager uden omrøring: Kornet skal på planlager lægges ind, så partiet er så ensartet som muligt. Luften tager den nemmeste vej ud! Hvis kornet skal ligge højt, 3-5 meter, er det vigtigt med stor luftmængde og begrænset varmetilsætning. Ved både stålsilo og planlager skal luftmængden være høj, for at opnå en effektiv tørring.
Køl ned flere gange
Husk nedkøling når kornet er tørt. Jo koldere korn, jo mindre er åndingstabet og dermed lagersvindet. Koldt korn har en bedre holdbarhed, og eventuelle skadedyr udvikler sig langsommere. Udeluften skal være mindst 5oC lavere end temperaturen i kornet, for at få en effektiv nedkøling. Køl ned i både efteråret og vinteren. Ved slutafkøling skal temperaturen helt i bund og på niveau med den kolde vinterluft. Tjek løbende, at kornet ikke ”slår sig”.
Kalktilførsel i sensommeren efter høst er optimalt, da der normalt er god tid og godt føre. Så tjek i din kalkningsplan og tjek dine markers reaktionstal, og beslut hvilke marker det er tid at kalke i år.
Et passende højt reaktionstal sikrer effektiv udnyttelse af næringsstoffer og øger dermed udbyttepotentialet. Som det ses i figur 1, afhænger næringsstoffernes tilgængelighed i jorden i høj grad af jordens reaktionstal (Rt). For en del næringsstoffers vedkommende falder deres relative tilgængelighed i jorden med et faldende Rt. Dette betyder dårlig udnyttelse af de tilførte næringsstoffer og dårlige vækstbetingelser for planterne.
En forudsætning for at kalke korrekt er, at kende jordens Rt. Der bør derfor udtages jordprøver ca. hvert 5. år. Ofte kan udtagning af jordprøver og tildeling af kalk med fordel foretages positionsbestemt. På baggrund af jordbundsanalyserne bør reaktionstallet vedligeholdes - typisk med 2-4 ton kalk ca. hvert 4.-6. år for at:
- sikre det korrekte Rt og en god kalkforsyning.
- sikre en høj tilgængelighed af alle næringsstoffer.
- bevare og forbedre jordens krummestruktur, hvilket gør jorden lettere at bearbejde, og det øger infiltrationsevnen af vand, reducerer risiko for erosion, og du får en bedre mulighed for at lave det perfekte såbed.
- reducerer risikoen for angreb af bl.a. kålbrok i raps og rodbrand i roer
Det rette Rt afhænger af bl.a. jordtypen, hvor jo højere lerindhold, jo højere bør dit reaktionstal være. Det rette reaktionstal afhænger også af hvilke afgrøder du dyrker, se tabellen nedenfor. De gødningstyper du bruger, har også indflydelse på kalkningsbehovet. Forsuring af gylle tærer på jordens kalkreserver og øger dermed kalkbehovet. Ammoniumholdige gødninger, som f.eks. flydende ammoniak og DAP, virker også mere forsurende end nitratholdige gødninger.
Anbefalet reaktionstal i forhold til jordtype og afgrøder
|
JB nr.
|
Afgrødetype *)
|
Anbefalet Rt
|
|
JB 1-4
|
Tolerante afgrøder
|
5,8 – 6,1
|
|
Middel følsomme afgrøder
|
6,0 – 6,3
|
|
Meget følsomme afgrøder
|
6,0 – 6,5
|
|
JB 5-6
|
Tolerante afgrøder
|
6,1 – 6,5
|
|
Middel følsomme afgrøder
|
6,3 – 6,7
|
|
Meget følsomme afgrøder
|
6,5 – 6,9
|
|
JB 7-9
|
Tolerante afgrøder
|
6,4 – 6,7
|
|
Middel følsomme afgrøder
|
6,6 – 6,9
|
|
Meget følsomme afgrøder
|
6,8 – 7,7
|
|
JB 11
|
Tolerante afgrøder
|
4,8 – 5,2
|
|
Middel følsomme afgrøder
|
5,0 – 5,4
|
|
Meget følsomme afgrøder
|
5,2 – 5-6
|
|
*) Tolerante afgrøder = afgrøder med lavt kalkbehov: Kartofler, rug, havre og græs
Middel følsomme afgrøder = afgrøder med middel kalkbehov: Vinterhvede, vinterbyg, majs, kløver, raps og triticale
Meget følsomme afgrøder = afgrøder med stort kalkbehov: Vårbyg, sukkerroer, ærter, hestebønner og lucerne
|
I ”Landsforsøgene 2023” viser 5 forsøg, at tilførsel af kalk til vinterraps reducerer angrebet af kålbrok signifikant med 20%. Der er anvendt henholdsvis 3 tons alm. jordbrugskalk forud for såning og placering af 300 kg Omya Calciprill i forbindelse med såning. Omya Calciprill er pilleret kalk, som kan spredes med almindelig gødningsspreder eller placeres i forbindelse med såning. Produktet forhandles af DLG. Jordbrugskalk og Omya Calciprill er lige effektive til forebyggelse af kålbrok. Dette bekræfter at kalk med fordel kan tilføres forud for kalkkrævende afgrøder som raps og roer.
DLG forhandler flere typer jordbrugskalk, hvoraf nogle er en blanding af dansk jordbrugskalk og dolomitkalk. Dolomitkalk indeholder ca. 11% magnesium. Blandingsprodukterne magnesiumkalk og Dolofax fås begge med både 2,5% og 5% magnesium.
Tilførsel af kalk med magnesium er normalt den billigste måde at tilføre magnesium på, så vi anbefaler brug af 2,5% magnesiumkalk ved normalt magnesiumtal og 5% magnesiumkalk ved lave magnesiumtal.
DLG tilbyder Mg Svovl Kalk til afgrøder med stort svovl- og magnesiumbehov. Kalken er specielt velegnet forud for raps, majs og kvælstoffikserende planter. Kalken er en blanding af magnesiumkalk og naturgips og indeholder 8 kg svovl og 24 kg magnesium pr. tons. Svovlen i Mg Svovl Kalk er et godt supplement til at sikre tilstrækkelig svovl til afgrøden. Mg Svovl Kalk forhandles i Jylland og på Fyn.
Omya kalktyperne er granuleret kalk, som kan spredes med en almindelig gødningsspreder i voksende afgrøder eller placeres i forbindelse med såning. Sulfoprill er specielt velegnet i afgrøder med højt svovlbehov som f.eks. vinterraps og kan gives som supplement til den svovl, der findes i den tildelte kunstgødning. Omya kalkprodukter kan spredes på op til 36 meter spredebredde ved gode spredeforhold.
Kalkoversigt
|
Kalktype/Indhold
|
CaCO3
|
Magnesium
|
Svovl
|
|
Jordbrugskalk
|
78 %
|
|
|
|
Agrocarb Jordbrugskalk
|
80-85 %
|
|
|
|
Magnesiumkalk 2,5
|
75 %
|
2,5 %
|
|
|
Magnesiumkalk 5,0
|
72 %
|
5,0 %
|
|
|
Dolomit - Dankalk
|
66 %
|
11,6 %
|
|
|
DLG Naturgips
|
75 %
|
|
3,8 %
|
|
Mg Svovl Kalk
|
77 %
|
2,4 %
|
0,8 %
|
|
Granuleret kalk
|
|
|
|
|
Omya Calciprill
|
88 %
|
|
|
|
Omya Magprill
|
62 %
|
9,5 %
|
|
|
Omya Sulfoprill
|
80 %
|
|
14 %
|
I DLG´s kalkbrochure kan du læse mere om jordbrugskalk, og hvordan du holder din jord i topform.
Vil du printe siden, kan du trykke Ctrl + P