Fokus på Marken nr. 22 - 15. juli 2026
Brødkorn til DLG, vi kalder det Grower´s Finest, er en oplagt mulighed, hvis du kan lide at lave kvalitetskorn og er interesseret i ekstra indtjening. I brødhvede er der ca. 2000,- kr. pr. ha mere i indtjening, men det kræver også en indsats med bl.a. ekstra gødning og gode lagerforhold, ligesom du skal opfylde nogle dyrkningskrav.
DLG kan tilbyde følgende vinterbrødkorn i 2027
|
|
Brødhvede uden nedvisning
|
Brødhvede uden vækstregulering og uden nedvisning
|
Hvid hvede
|
Brødrug
|
|
Sorter
|
Bright
DLG Wheat Mix Top Bread
LG Initial
LG Kermit
LG Rebellion
|
Bright
DLG Wheat Mix Top Bread
LG Initial
LG Kermit
LG Rebellion
|
Heroldo (fuldtegnet)
|
KWS Tayo
SU Hemming
SU Jelling
(SU Karlsson)
|
|
Kvalitetskrav
Protein, pct.
|
Basis 11,5, minimum 10,0
|
Basis 11,5, minimum 11,0
|
Basis 11,0, minimum 11,0
|
Ingen
|
|
Faldtal
|
Basis 275, minimum 225
|
Basis 275, minimum 225
|
Basis 275, minimum 225
|
Basis 140, minimum 120
|
|
Prismodel
|
Matif hvede minus 3-6 kr. pr. hkg.
Ved afvigelse fra 11,5 pct. protein er der tillæg/fradrag på 0,50 kr. pr. hkg pr. 0,1 pct. protein.
Alternativ pris: foderhvede
|
Matif hvede
Ved afvigelse fra 11,5 pct. protein er der tillæg/fradrag på 0,50 kr pr. hkg pr. 0,1 pct. protein.
Alternativ pris: foderhvede
10,0-10,9 pct. protein = kikshvede (afsat til mølle).
|
Matif hvede + konsumtillæg 30 kr.
Alternativ pris: individuel aftale.
Ved proteinprocent >11,0 gives tillæg på 0,5 kr. pr. 0,1 procentpoint.
|
Foderhvede
Alternativ pris: foderrug.
Hjemmeopbevaring: 5,00 kr. pr. hkg.
Areal > 75 ha + 5,00 kr. pr. hkg.
|
Som noget nyt kan du i 2027 dyrke en ”Brødhvede uden nedvisning” til DLG. I denne afgrøde er der mulighed for at vækstregulere, men så er tillægget matifhvede minus 3-6 kr. pr. hkg. Du kan stadig tegne brødhvede med de almindelige dyrknings- og kvalitetskrav, hvor prisen er matifhvede. Tag en snak med din DLG-konsulent om dine muligheder. DLG´s sortsblanding i brødhvede er blevet en stor succes. Igen i 2027 hedder brødhvedeblandingen DLG Wheat Mix Top Bread, og består af sorterne Bright, LG Initial og LG Kermit. Heroldo til hvid hvede er fuldtegnet. Generelt skal kornet opbevares på bedriften. På enkelte DLG-lagre tager vi dog brødrug ind i høst.
Landbrugsstyrelsens krav til brødhvededyrkning
For at få adgang til brødhvedetillægget, der her i 2026 var op til 44 kg N pr. ha til vinterhvede afhængig af jordtypen, er der en række krav, der skal være opfyldt ifølge Landbrugsstyrelsen. Reglerne for høst 2027 ligger endnu ikke fast. Reglerne for 2026 er, at du skal mindst et af de to foregående høstår kunne dokumentere bl.a.:
- Dyrkning af en godkendt brødhvedesort: F.eks. Bright, Heroldo, KWS Extase, LG Initial, LG Kermit eller sortsblandingen DLG Wheat Mix Top Bread, og at denne brødhvede har overholdt kvalitetskravene til brødhvede.
- Kontrakt med en mølleri- eller grovvarevirksomhed på dyrkning og levering af brødhvede eller levering af et læs der opfylder kvalitetskravene til brødhvede.
- Overholdelse af minimumskravene til kvalitet: 275 i faldtal, 77,0 kg pr. hl og 11,5 pct. protein.
Se de fulde krav på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
Brødrug – her er efterspørgslen også stor
Merprisen på brødrug i forhold til foderrug afhænger selvfølgelig af markedsforholdene, men er ofte 10-20 kr. pr. hkg. Her kan du således øge din indtjening med ca. 1.000 kr. pr. ha. Hvis du har mulighed for hjemmeopbevaring og/eller mere end 75 ha, kan du få yderligere tillæg. Vi kan tegne brødrug på alle rugsorter.
Hvert år er der marker, hvor græsukrudt ikke er bekæmpet tilfredsstillende og ukrudtet stå op over afgrøderne. Med stigende problemer med resistente ukrudtsarter og ikke mindst besværligt græsukrudt som f.eks. væselhale, rajgræs og agerrævehale, skal alle værktøjer tages i brug for at få en effektiv bekæmpelse. På billedet ses agerrævehale i vinterhvede.
Hvis der er enårigt problemukrudt i marken, som har smidt frø i afgrøden, så skal man lade stubben stå urørt så længe, det er muligt efter høst. Det bør man gøre, fordi specielt de fleste græsser men også spildraps har en kort spirehvile og vil spire, når der kommer fugt. Andre frø vil blive inficeret med svampe eller blive spist af fugle, mus og insekter.
Har man behov for at sprede halmrester og avner kan det evt. gøres med en halmstrigle, der også vil forstyrre sneglene. Ved en dybere jordbearbejdning i 3-5 cm dybde, indarbejdes frøene i jorden, og de vil ikke spire, men derimod bidrage til en opformering af jordens frøpulje.
En undtagelse for ovenstående er gold hejre og spildkorn, der spirer bedst, hvis de indarbejdes i ca. 3 cm dybde.
Andre tiltag, der reducerer mængden af problemukrudt i marken er:
- grundig rengøring af høstmaskiner og halmpressere
- pløjning hvor op til 70 % af frøene kan miste spireevnen efter et år
- sen såning af vintersæd - hvis såningen udsættes 14 dage, halveres ukrudtsbestanden
- god etablering af afgrøden med passende plantetal, der giver konkurrence til ukrudtet
- sprøjt forageren til sidst med jordmiddel, så ”filmen” ikke brydes, når der vendes med sprøjten
- øg dosis af ukrudtsmidler i forageren
- anvend kun certificeret eller renset udsæd
- vælg et sædskifte med flere vårafgrøder
De mest tabsgivende bladsygdomme i roer er meldug, bederust, ramularia og til dels cercospora. Meldug trives rigtig godt i varmt vejr, mens de tre andre sygdomme kræver mere fugtighed.
Comet Pro er godkendt til bekæmpelse af svampesygdomme i bederoer med 0,31-0,625 l pr. ha i afgrødens stadium 39-49. Comet Pro har god effekt på bedemeldug, bederust, Cercospora-bladplet og ramularia. Der må sprøjtes 1-2 gange pr. sæson og maksimalt 0,625 l pr. ha pr. sæson solo eller delt behandling. Interval min. 21 dage. Sprøjtefrist 28 dage.
Amistar Gold er godkendt til svampebekæmpelse i roer. Der må anvendes maximalt 1,0 l/ha pr. sæson i stadie 39-49. Som enkelt eller split behandling, f.eks. 2 x 0,5 l pr. ha. Minimum 21 dages interval ved split behandling. Må ikke anvendes senere end 35 dage før høst. Må kun anvendes hvert 3. år på samme areal.
Thiopron 825 er flydende svovl, som kan bruges i roer, men som kun har effekt på meldug.
Proline EC 250 har en godkendelse til mindre anvendelse i roer mod Cercospora bladplet med 2 x 0,5 l Proline EC 250 pr. ha.
Der er hvert år et stort nettomerudbytte for to svampesprøjtninger i roer. Derfor anbefaler vi to forebyggende sprøjtninger. Den første sprøjtning foretages ved begyndende angreb eller senest ultimo juli. Anden sprøjtning foretages 3-4 uger senere. Roer der skal tages op inden medio oktober bør normalt kun svampesprøjtes én gang, mens roer der skal tages op meget sent, i visse tilfælde kan have gavn af 3 svampesprøjtninger. Comet Pro har vist den bedste økonomi, så den bør indgå i de to første sprøjtninger.
Vi anbefaler følgende:
- Ultimo juli/ved begyndende angreb: 0,3 l Comet Pro + 0,3 l Amistar Gold (+5,0 l Thiopron i meldugmodtagelige sorter) pr. ha
- 3-4 uger efter første sprøjtning: 0,3 l Comet Pro + 0,3 l Amistar Gold pr. ha
- 3-4 uger efter anden sprøjtning: 0,4 l Amistar Gold pr. ha
Hvis der forekommer Cercospora bladplet bør Amistar Gold erstattes af 0,5 l Proline 250 EC pr. ha ved henholdsvis 1. og 2. sprøjtning.
Svampesprøjtningerne kan tilsætte VITALoSol® GOLD SC som er en flydende næringsstofblanding, der indeholder 36 pct. svovl, 9,6 pct. mangan og 2,4 pct. kobber, og sikrer dermed en god forsyning af disse næringsstoffer. Svovl indgår i aminosyrer og proteiner, mens mangan og kobber bidrager til en velfungerende hormonbalance og indgår i bl.a. lignin.
I 2025 var der i NBR´s demoplots tydelig effekt af tilsætning af VITALoSol® GOLD SC

VITALoSol® GOLD SC benyttes med 3,0 l pr. ha sammen med svampebekæmpelsen, 2-4 gange.
Vil du printe siden, kan du trykke Ctrl + P